Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diderot, Denis, fransk Filosof, (1713-1784)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Opgaver i det hele. Jævnsides med denne
omfattende Forfattervirksomhed gik D.’s uhyre
Arbejde med den store Encyclopædi, hvis
Redaktion han sammen med d’Alembert havde
overtaget, og som udkom i 35 Bd (Encyclopédie
ou Dictionnaire raisonné des sciences, des arts
et des métiers, 1751-80). Paa dette Værk, som
D. paatog sig for at tjene til Livets Ophold, og
som voldte ham endeløse Bryderier, arbejdede
han med overordentlig Kraft og Udholdenhed
og i Fællesskab med en Skare af Tidens
ypperste Mænd, som han trods alle Vanskeligheder
forstod at forene i Begejstring for Løsningen
af den store Opgave. Trods alt dette Arbejde
havde D. altid Tid tilovers, ikke blot for sine
Venner og Værkfæller, men ogsaa for de
mange, der søgte hans Raad og Vejledning i
litterære Spørgsmaal, og endelig tager han sig med
stor Iver og Omhu af Opdragelsen af sit eneste
Barn. Det aandelige Samliv, hans Hustru ikke
kunde berede ham, fandt han i rigt Maal hos
en dannet og begavet Dame, Sophie Voland,
som han var knyttet til i omtr. 30 Aar i et
varmt og inderligt Forhold, som først Døden
opløste, og hvorom hans Breve afgiver de
smukkeste Vidnesbyrd. Encyclopædien var vel D. en
god Indtægtskilde, men hans daarlige Økonomi
hindrede ham i nogensinde at komme ud over
de vanskelige Forhold, og det var derfor
overordentlig velkomment, da Kejserinde Katarina
II af Rusland 1765 tilbød at købe hans Bibliotek
for 15000 Frcs., saaledes at det først skulde
udleveres efter hans Død, medens han skulde
forvalte det som hendes Bibliotekar, saa længe
han levede, med en Gage af 1000 Frc. om
Aaret, som oven i Købet skulde udbetales ham
forud for 50 Aar. D.’s Jubel herover er saa
stor, at han føler sig forpligtet til at
efterkomme Kejserindens Indbydelse til at komme
til Petrograd, hvor vanskelig denne Rejse end
maatte være for ham. 1773 drog han afsted og
blev modtaget med stor Venlighed af
Kejserinden, der fandt Samværet med ham baade
behageligt og lærerigt. Efter et halvt Aars
Ophold vendte han tilbage og opholdt sig under
Vejs nogle Maaneder i Holland, optaget af en
Kritik af Helvetius’ Bog De l’homme og af et
Skr. om Seneca, hvilket sidste i en Note
indeholdt det Angreb paa den nylig afdøde
Rousseau, der gav Anledning til megen bitter
Polemik, og hvorfor D. er blevet dadlet saa stærkt;
det finder sin Forklaring i de skaanselsløse
Angreb, fl. af hans Venner havde været
Genstand for i Rousseau’s Confessions. Efter sin
Hjemkomst genoptog D. sin tidligere
arbejdsomme Levevis, men han lod intet mere trykke;
hans Legeme svækkedes, men hans livlige Aand
bevarede sin virksomme Klarhed, indtil den
slukkedes i Døden.
Med sin omfattende Begavelse, stærkt
bevægelige Intelligens og overordentlige Receptionsevne
var D. ikke nogen original skabende Tænker,
og endnu mindre nogen systematisk Filosof. Fra
Beg. af stærkt paavirket af Tidens empiriske
Naturvidenskab og Matematik indtog han i
Naturfilosofien en skeptisk Holdning, men søgte
siden under Indflydelse af den i hans Kreds
herskende Materialisme at naa til en positiv
Opfattelse; imod Descartes’ Dualisme mellem Aand
og Materie søgte han at udvikle Leibniz’s
Monadelære i materialistisk Retning. Verden er
sammensat af Atomer, der paa engang er
materielle, udstrakt i Rummet, og sjælelige,
udstyret med Evne til Sansning og Bevægelse;
deres skiftende Forbindelser er Betingelsen for
al Udvikling og Forandring, Opstaaen af
organisk Liv, Fødsel og Død. Det organiske
Væsen, som dannes af de sansende Atomer, bliver
til et tænkende Væsen, idet Erindringen opstaar
ved, at Svingningerne i de enkelte Atomer
vedvarer og kan fremkalde Svingninger i
andre Atomer, ligesom Vibrationen i en Streng
vedvarer længe efter, at den er anslaaet, og
kan bringe andre Strenge til at vibrere. Med
denne Lære forbandt D. panteistiske
Anskuelser, men han var paa dette Punkt vaklende
og uklar. Naar saaledes al Erkendelse har sin
Oprindelse i Sansningen, og Menneskesjælen,
som Locke havde paavist, ingen medfødte
Ideer har, hidrører ogsaa vore Moralbegreber
fra Erfaringen, alle Handlinger er dikterede af
Individets egen Interesse, udspringer af
Egoismen, som, belært af Erfaringer om, hvilken
Bet. andres Lykke har for ens egen, udvides til
Samfundsfølelse. Om Rigtigheden af denne
Opfattelse, som var Encyclopædisternes alm.,
særlig fremsat af Helvetius og Holbach, havde D.
sine stærke Tvivl, som oftere kommer til Orde,
idet han ikke kan frigøre sig for Følelsen af,
at der i Bevidstheden er et moralsk Instinkt,
som lader skelne mellem gode og slette
Handlinger; han fremsætter begge disse Synspunkter
og er ikke i Stand til at overvinde
Modsætningen ell. gøre sig klart, hvilket han skal anse
for det rette; selv lod han sig lede af sit
moralske Instinkt, men at opstille en
fornuftmæssig begrundet Etik vover han ikke. Ligesom
Etikken skal udvikle sig af Menneskets egen
Natur, saaledes er ogsaa D.’s Kunstkritik
behersket af Kravet om, at Kunstneren uden
Hensyn til akademiske Forskrifter skal gengive,
hvad han har set og oplevet, men denne
Opfattelse, der er bestemt af Kampen mod
autoriserede Traditioner, træder efterhaanden i
Baggrunden, idet D. hævder, at et Kunstværks
Værdi beror paa, hvilket idealt Indhold
Kunstneren har formaaet at lægge ind deri. I Poesien
søger D. bort fra den klassiske Stil og vil, ud
fra lgn. Betragtninger som Lessing, gøre
Dramaet borgerligt og søger at efterligne
Richardson’s samfundsmoraliserende Roman.
D.’s store Bet. for hans Samtid og nærmeste
Eftertid skyldes væsentlig Encyclopædien og
den personlige Indflydelse, han øvede gennem
sit hele mangfoldige og utrættelige Arbejde,
medens fl. af hans vigtigste filos. Skr først tryktes
længe efter hans Død, de Skr, som giver ham
Pladsen bl. de betydeligste af Frankrigs
Tænkere i Oplysningstiden og viser, hvilken Energi
der sattes ind paa at arbejde Videnskabens
Opdagelser og den sociale Udviklings Nyfund
sammen til en hel og harmonisk
Verdensopfattelse. D.’s Æuvres complètes er udg. af
Assézat et Tourneux, I-XX (Paris 1875-77).
(Litt.: John Morley, D. and the
Encyclopædists I-II [London 1914]; Knud Ipsen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
