Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dielektricitetskonstant (intern. Symbol *epsilon*), undertiden kaldt specifik Fordelingsevne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udslag er et Maal for Spændingsforskellen
mellem Kondensatorpladerne, ser man, at denne
formindskes ved Svovlets Tilstedeværelse. Da B
er isoleret, er dens og Elektroskopets samlede
Ladning uforandret. Iflg. Definitionen paa en
Kondensators Kapacitet som Forholdet
mellem dens Ladning og Spænding, maa Kapaciteten
derfor være blevet forøget ved Indførelsen af
Svovlet. Denne Evne hos Isolatorerne til at
forøge en Kondensators Kapacitet udtrykkes ved
deres Dielektricitetskonstant, der defineres som
det Antal Gange en Luftkondensators Kapacitet
forøges, naar man lader det paagældende Stof
helt opfylde Rummet mellem dens Plader. Som
det senere vil omtales, kan den samme
Definition ogsaa anvendes overfor ledende Stoffer.
Forholdet er uafhængigt af Kondensatorens
Form og Størrelse og udtrykker altsaa alene en
Ejendommelighed hos Stoffet. For Svovl er D.
c. 4. D. er her defineret i Forhold til Luft;
absolut defineres den ved Kapacitetsforøgelsen af
en lufttom Kondensator; da Luftens D. ved
normalt Tryk og Temperatur kun er meget lidt
forsk. fra det tomme Rums (som
definitionsmæssig er 1), nemlig 1,0006 spiller denne
Forskel i Alm. ingen Rolle.
Ved Indførelsen af det isolerende Stof med
D. ε, forøges altsaa Kondensatorens
Kapacitet ε Gange. Holdes dens Ladning
konstant, bliver dens Spænding ε Gange mindre,
og da dens elektrostatiske Energi er lig det
halve Produkt af dens Ladning og Spænding,
formindskes ogsaa Energien ε Gange. Er det
isolerende Stof flydende, saa at det kan slutte
til Pladerne uden Luftmellemrum, vil man
tillige finde, at den mek. Kraft, hvormed disses
Ladninger tiltrækker hinanden, er blevet ε
Gange mindre. Dette kan i øvrigt indses at være
en Følge af Energiens Formindskelse. Den
elektriske Energi i Kondensatoren kan nemlig
tænkes omdannet til Arbejde, ved at man benytter
sig af den tiltrækkende Kraft paa f. Eks.
Pladen B, idet B bevæger sig over til Berøring
med A. Energien maa derfor være lig den
tiltrækkende Kraft Gange Kraftens Vej, som er
Pladeafstanden, men da denne er uafhængig
af det isolerende Stof, maa det være Kraften,
der er bleven ε Gange mindre.
Holdes derimod Spændingen konstant
ved f. Eks. at forbinde B med et galvanisk
Batteri, vil ved Isolatorens Indførelse
Ladningen og dermed ogsaa Energien og den
tiltrækkende Kraft forøges ε Gange.
Denne Isolatorernes Indflydelse paa de
elektriske Fænomener er fundet af Faraday (1837).
Det er ogsaa ham, der har givet Isolatorerne
Navnet, Dielektrika, de dielektriske Legemer,
for derved at karakterisere dem som de vigtige
Medier, hvorigennem den tilsyneladende
elektriske Fjernvirkning udbreder sig. Faraday
tænkte sig et Dielektrikum som en Samling
smaa ledende Partikler adskilte ved et absolut
isolerende Stof. Naar det dielektriske Legeme
bringes ind i det elektriske Felt mellem
Kondensatorpladerne, frembringes der en elektrisk
Fordeling, den dielektriske Polarisation, i hver
af de smaa ledende Dele, saaledes som det
er antydet i Figuren. Da Ladningen i
Smaadelene vil vende i modsat Retning af Pladernes,
maa de svække de fra disse hidrørende
elektriske Kræfter og dermed ogsaa Spændingen af
B. Teorien forklarer saaledes paa en simpel
Maade Grundforsøget, og det er ogsaa denne
Teori, blot i en moderniseret Form, som nu er
alm. antaget. Molekylerne med deres positive
Kerner og Kredse af negative Elektroner, der
i normal Tilstand neutraliserer hinandens
Virkninger udadtil er traadt i Stedet for de
ledende Smaadele. Under Paavirkning af den
ydre elektriske Kraft (fra
Kondensatorpladerne) forskydes disse Ladninger fra deres
normale Ligevægtsstilling til nye inden for samme
Molekyl de positive med, de negative modsat
den elektriske Krafts Retning, hvorved den
dielektriske Polarisation fremkommer. Jo større
denne er for en given elektrisk Kraft, desto
større er D. I nogle Tilfælde, hvor Molekylet
allerede i normal Tilstand p. Gr. a. usymmetrisk
Bygning har elektriske Poler, sker der tillige
en Drejning af Molekylet, ligesom
Smaamagneterne i Jern drejes ved Magnetisering. De
dielektriske Legemers Forhold i et elektrisk Felt
viser i det Hele mange Analogier med de
magnetiserbare Legemers i et magnetisk Felt.
Analogt med at Jern trækkes derhen, hvor det
magnetiske Felt er stærkest, virker der ogsaa
paa de dielektriske Legemer Kræfter, der søger
at bevæge dem hen, hvor det elektriske Felt
er stærkest, i det ovennævnte Forsøg altsaa
ind mellem Kondensatorpladerne. Derved
forklares det tilsyneladende Energitab, der fandt
Sted; den tabte elektrostatiske Energi er omsat
til Arbejde, idet disse Kræfter har hjulpet til at
trække Svovlpladen ind imellem
Kondensatorpladerne. Denne Tiltrækning kan vises paa en
simpel Maade, hvis de to Plader staar ned i en
isolerende Vædske, som f. Eks. ren
Terpentinolie, idet den Del af Overfladen, der befinder
sig mellem Pladerne, vil hæve sig, saa snart
Kondensatoren lades. Pladeafstanden maa være
lille og Spændingsforskellen stor (fra en
Elektrisermaskine), for at Virkningen skal være
let iagttagelig.
En særlig Interesse har
Dielektricitetskonstanten faaet siden Maxwell’s Fremsættelse af
den nu alm. antagne elektromagnetiske
Lysteori (1863), idet D. iflg. denne er lig
Kvadratet paa Brydningsforholdet for (uendelig)
lange elektriske Bølger, naar disse ikke
absorberes meget stærkt af Stoffet, i hvilket
Tilfælde Sammenhængen er mindre simpel, og
dette har ogsaa vist sig at passe. De mange
Tilfælde, hvor Loven ikke syntes opfyldt, har
beroet paa fejlagtig Ekstrapolation for
Brydningsforholdet for Lysbølger til uendelig lange
Bølger. Et særligt slaaende Eksempel er Vandet,
hvis Dielektricitetskonstant er c. 81, medens
Brydningsforholdet for Lysbølger er c. 1,3. En
Ekstrapolation paa Grundlag af
Brydningsforholdets Forløb i det synlige Spektrum vilde
give et endnu mindre Tal. Forklaringen er, at
Vand viser anormal Dispersion (se
Dispersion) p. Gr. a. dets stærke Absorption i
Ultrarødt. For elektriske Bølger med nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
