Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 138 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dielektricitetskonstant (intern. Symbol *epsilon*), undertiden kaldt specifik Fordelingsevne - Dielektrika, dielektriske Legemer, en af Faraday indført Betegnelse for Isolatorer - dielektrisk Hysterese. Sendes en Vekselstrøm gennem en Kondensator - dielektrisk Tab, dielektrisk Tabsvinkel, se elektrisk Kondensator. - Diels, Hermann Alexander, tysk Filolog, (1848- ) - Diemen, Anton van, holl. Embedsmand, (1593-1645) - Diemer, Louis, fr. Musiker, (1843- )

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Meters Bølgelængde er som først vist af H. O. G.
Ellinger Brydningsforholdet c. 9, altsaa
stemmende med Teorien.

Maalingen af D. kan ske ved at maale
Kapaciteten af en Kondensator med og uden det
paagældende Stof mellem sine Plader.
Forholdet er da iflg. Definitionen lig D. Naar
undtages saa fortrinlige Isolatorer som f. Eks. Svovl,
Lak, Parafin og de forsk. Luftarter, vil
Stoffernes elektriske Ledningsevne komplicere
Maalingen, idet Kondensatoren vil virke som en
Kapacitet og en dermed parallel forbunden
Modstand. Ved Hjælp af Vekselstrøm lader hver af
disse Størrelser sig i Alm. maale og derved er det
muligt at bestemme D. selv for saa godt ledende
Legemer som vandige Saltopløsninger. Kun naar
Ledningsevnen er saa stor som Metallernes,
bliver det umuligt at bestemme Kapaciteten.
Metallernes D. er derfor ubekendt; ikke uendelig,
som det undertiden angives, fordi et Stykke
Metal i et elektrostatisk Felt tilsyneladende
opfører sig som et Stof med D. uendelig.
Forskellen kan dog vises; hvis Metallet bestaar af
to Dele, der tages fra hinanden, medens
Metallet er i et elektrisk Felt, vil de enkelte Dele
kunne indeholde virkelige Ladninger, d. v. s.
Overskud af positiv ell. negativ Elektricitet; det
vil derimod ikke være Tilfældet med et
tilsvarende isolerende Dielektrikum med D. uendelig.
Forklaringen er, at Fordelingen i Metallet er
opstaaet ved de frie Elektroners Vandring ud
til Metallets Overflade, medens den dielektriske
Fordeling kun er en Forskydning af
Elektronerne inden for de Molekyler, hvortil de er
bundne.

Ogsaa ved at maale de Kræfter, hvormed de
dielektriske Legemer som ovf. omtalt paavirkes,
i et elektrisk Felt, lader D. sig
bestemme. Endelig kan man gaa ud fra
Sammenhængen mellem D. og Brydningsforholdet for
elektriske Bølger, og bestemme dette sidste ved
at maale Bølgelængden, dels i Dielektriket (λ^D)

og dels i Luft (λL). Forholdet	λL	er da lig
	λD

Brydningsforholdet, der atter er lig
Kvadratroden af D.

Saavel ved Anvendelsen af elektriske
Svingninger som ved Vekselstrøm (langsomme
elektriske Svingninger) viser det sig, at D. ofte
varierer lidt med Svingningstiden (Bølgebredden),
i Reglen aftager, naar denne aftager. Ved
enkelte Stoffer findes endog ved visse
Svingningstider ret bratte Variationer svarende til
Brydningsforholdets Forløb ved anormal Dispersion
(se Dispersion). For et bestemt Stof
afhænger D. desuden af Tætheden ρ, saaledes at

Udtrykket	ε-1	•	1	med Tilnærmelse vil være
	ε+2		ρ

konstant (Clausius-Mosotti). For en Del alm.
Isolatorer er D. angivet i flg. Tabel:

Spejlglas	6-7
Kronglas	5-7
Flintglas	7-10
Ebonit	c. 2,8
Kautschuk	c. 2,2
Parafin	2-2,3
Lak	1,8-2,6
Glimmer	4-8
Svovl	3,6-4,3
Petroleum	2,0-2,2
Parafinolie	4,6-4,8
Vaselinolie	1,9
Luft ved 0° og 760 mm	1,00059

Om visse anormale, dielektriske Forhold, se
Restladning. (Litt.: »Handbuch der
Elektrizität und des Magnetismus« I, Leipzig
1914).
E. S. J.

Dielektrika, dielektriske Legemer, en af
Faraday indført Betegnelse for Isolatorer. Se
Dielektricitetskonstant.

dielektrisk Hysterese. Sendes en
Vekselstrøm gennem en Kondensator, der har et fast
ell. flydende Stof til Dielektrikum, vil dette
opvarmes (Siemens Varme). Se elektrisk
Kondensator. Der maa altid komme en
Varmeudvikling, naar Dielektriket ikke er
fuldstændigt isolerende; det mærkelige er
imidlertid, at den maalte Varmemængde er meget
større, end den, der kan beregnes af
Kondensatorens Ledningsevne. Man har til Forklaring
heraf antaget, at den dielektriske Polarisation
ikke fulgte helt med den elektriske Kraft, men
viste Hysterese ligesom den magnetiske
Polarisation (Intensitet), saa at den iagttagne
Varmeudvikling var analog med Hysteresevarmen ved
Jernets Magnetisering og Ommagnetisering i et
Vekselfelt. Den d. H. maa dog være af en anden
Natur end den magnetiske. Ved denne vil
nemlig Jern, der har været udsat for stærke
magnetiske Kræfter, som derefter har ophørt at
virke, blivende beholde en Del af den
Magnetisme, det har modtaget, medens den
dielektriske Polarisation meget hurtigt
forsvinder.
E. S. J.

dielektrisk Tab, dielektrisk Tabsvinkel,
se elektrisk Kondensator.

Diels [di.ls], Hermann Alexander,
tysk Filolog, f. i Biebrich 18. Maj 1848, har
siden 1882 virket som Prof. i klassisk Filologi i
Berlin. Han har især virket for at fremdrage
og udgive Kilder til gr. Filosofis Historie og
har saaledes ledet Udgivelsen af de antikke
Kommentarer til Aristoteles’ Skr. ligesom han
leder Udgivelsen af Corpus medicorum
græcorum. Desuden har han udg. Doxographi
græci (1879), »Sibyllinische Blätter« (1890),
Poetarum philosophorum fragmentet (1902) og »Die
Fragmente der Vorsokratiker« (1903, 3. Oplag
1912).
H. H. R.

Diemen [fan-’di.m_ən], Anton van, holl.
Embedsmand, f. i Kuylenburg 1593, d. i Batavia
1645. Han traadte tidlig ind i Raadet for det
ostindiske Kompagni, hvor han 1632 blev
Generaldirektør og 1636 Generalguvernør over de
holl. Besiddelser i Ostindien. I denne Stilling
har han særlig gjort sig fortjent som Udsender
af den store Ekspedition under Abel Tasman
(1642), der omsejlede Australlandet, og den
store Ø, der i lang Tid bar hans Navn,
Van-Diemens-Land, nu alm. kaldet Tasmanien
efter Opdageren. Aaret efter udsendte han M.
de Vries paa en Opdagelsesrejse til de jap.
Øer.
C. A.

Diémer [d_ie’mæ.r], Louis, fr. Musiker, f.
14. Febr 1843 i Paris, uddannede sig fra ganske
ung som Klaverspiller ved Konservatoriet og
blev 1888 Lærer ved dette Institut. D., der
baade som Koncertspiller og som Lærer nyder
stor Anseelse, har uddannet en lang Række
Elever og har desuden virket som Komponist
(dels af Klaverværker, dels af Kammermusik),
i som Udgiver af gl fr. Klavermusik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>