Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dieselmotor, en Forbrændingsmotor, der arbejder med flydende Brændstof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skylleluftpumpe. Luften indføres enten gennem
Porte i Cylindervæggen paa modsat Side af
Udstødsportene ell. gennem Ventiler paa
Toppen af Cylinderen. Motorens Virkemaade er
flg.: Naar Stemplet staar i sin nederste
Stilling, strømmer Skylleluften ind i Cylinderen,
uddriver Spildegassen fra det foregaaende
Arbejdsslag og fylder Cylinderen. Stemplet gaar
derpaa opefter, og der lukkes for
Udstødsporte og Skylleluft,
saaledes at Luften sammentrykkes
til c. 35 kg/cm2 ved Enden af
Slaget. Brændstoffet indsprøjtes og
forbrænder under den første Del
af næste Slag, Arbejdsslaget,
ligesom i Firtakt-Motoren, men lidt
før Stemplet er ved Enden af
dette Slag, aabnes for
Udstødsportene, og Udstrømningen af
Gasarterne begynder.
Brændstofforbruget er i
Firtakt-D. fra 0,16-0,2 kg pr E. H. K. T.;
i Totakt-D. er det c. 10 %
større.
Indtil omkr. 1910 blev D. næsten
udelukkende anvendt til Drift af
elektriske Dynamoer ved
Landanlæg, nu anvendes den desuden
meget som Fremdrivningsmaskine
i Skibe, særlig i
Undervandsbaade og i Handelsskibe paa
Ruter, hvor Brændstoffet kan faas
billigt. Fordelene ved D. i
Sammenligning med Dampmaskineri
er hovedsagelig større økonomisk
Virkningsgrad, mindre Vægt,
Pladsbehov og
Betjeningsmandskab samt hurtig Igangsætning,
Manglerne er: Brændstoffet er
dyrere end Kul og kan ikke faas
overalt, D. er dyrere at fremstille
end Dampmaskineriet, og
Ydelsen pr Cylinder er stærkt
begrænset. Af sidstnævnte Grund
maa større Skibsmotorer udføres
med 6 à 8 Cylindre, hvorved en
maksimal Ydelse af indtil c. 4600
E. H. K. pr Motor er opnaaet.
Forsøgsvis er fremstillet enkelte
Cylindre paa 2000 E. H. K., men
Havarier paa Cylinderen er
indtraadt efter kort Tids Forløb,
og D. er derfor endnu ikke
anvendelig til større Krigsskibe og
Hurtigdampere, hvor stor
Hestekraft er nødvendig.
I Fig. 1 a, b og c er vist en
Enkeltcylinder, firtakt
Landdieselmotor, a er
Arbejdscylinderen, b Trykluftspumpen, der i to Trin
sammentrykker Indblæsningsluften til c. 60 kg/cm2,
c er Luftventilen, d Udstødsventilen, e
Brændstofventilen, f Gangsætningsventilen, igennem
hvilken Luft af c. 20 Atm. Tryk indlades over
Stemplet, naar Motoren skal sættes i Gang.
Ventilerne bevæges af Vippearme, der svinger
om en faststaaende Aksel paa Cylindertoppen,
naar de paavirkes af Kammene paa Skiverne
g paa Kamakslen h. Denne drejes gennem en
Tandhjulsforbindelse fra Krumtapakslen.
Omkring Arbejds- og Luftpumpecylindre findes et
Hulrum, Kølekappe, hvorigennem pumpes
Vand til Afkøling af Cylindervæggene.
Brændstofolien pumpes fra en Forbrugsbeholder op
til Brændstof ventilen ved Hjælp af en lille
Pumpe, der trækkes af Motoren.
I Fig. 2 ses et Snit gennem en firtakt
Skibsdieselmotor af Firmaet Burmeister & Wain’s
Konstruktion. Den er i Modsætning til
Landmotoren forsynet med Stempelstang og
Styreplan, og Kamakslen er anbragt ved den
nederste Ende af Cylinderen. Bevægelsen overføres
derfor til Vippearmene gennem lange
Stødstænger. For at Motoren kan drive Skibet baade
frem og tilbage, er der til Bevægelse af hver
![]() |
2. Snit gennem firtakt Skibsdieselmotor. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>