Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 153 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Differensrække (mat.), ogsaa kaldet aritmetisk Række ell. aritmetisk Progression

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Række Tal, hvori Differensen mellem to paa
hinanden flg. overalt er den samme. Betegnes
i en D. med n Led det første ved a og
Differensen ved d, bliver Leddene a, a+d, a+2d,

. . . . a+(n-1)d, og deres Sum vil være =	n
	2

(a+an), hvor a_n betegner det sidste Led. Har
man i ren Alm. en Række Tal og danner
Differenserne mellem paa hinanden flg.,
Differenserne af 1. Orden, dernæst igen disses
Differenser, Differenserne af 2. Orden, og saaledes
videre, og det viser sig, at Differenserne af r’te
Orden bliver lige store, siges de forelagte Tal
at danne en D. af r’te Orden.
Chr. C.

Differenstalje (-trisse), ogsaa kaldet
Patenttalje ell. Westons Talje, bestaar
af en Blok med 2 ulige store Skiver (Trisser)
foroven og en enkeltskivet Blok forneden.
Skiverne udføres i Alm. af Jern ell. Staal og forsynes
med smaa Tappe i Omkredsen. Løberen er en
Kæde uden Ende, hvis Led passer ind over
Tappene, saaledes at den forhindres i at glide
over Skiverne (se Fig.). Hales der saa meget i
Løberen med Kraften K, at Blokken foroven
gør 1 Omdrejning, opvikles der paa den store
Skive en Kædelængde svarende til Skivens
Omkreds, samtidig med, at der af den lille Skive
afvikles en Kædelængde svarende til denne
Skives Omkreds. Kæden, som bærer Byrden, er
derved forkortet et Stykke lig Forskellen
mellem Omkredsen af den store og den lille Skive,
og Byrden er løftet det halve af dette Stykke.
Da den tilførte Energi skal være lig det
udførte Arbejde, kan man opstille flg. Ligning:

K ­• 2 π R = B •	2 π R-2 π r	, hvor B er
	2

Vægten, der skal løftes, R og r Radierne i
henholdsvis den store og lille Skive. Heraf faas

Kraften K = B •	R-r	.
	2R

Jo større Kraftvinding der ønskes (jo mindre
Kraft man vil anvende), desto større maa altsaa
R være og desto mindre Forskellen mellem
R og r. D. bruges meget i Fabrikker til
Løftning af svære Vægte.
H. P. C.

Differenstalje.

different (lat.), forskellig, ulig.

Differential (mat.), se
Differentialregning.

Differentialanemometer,
Differentialbarometer, Differentialtermometer,
Instrumenter til at maale Forskelle henh. i
Vindstyrken, Lufttrykket og Temperaturen.
D. la C.

Differentialbremse, se Bremse.

Differentialdiagnose, d. s. s.
differentiél Diagnostik, se Diagnose.

Differentialgalvanometer, se
Galvanometer.

Differentialkvotient, se
Differentialregning.

Differentialligning (mat.) er en Ligning
mellem nogle uafhængige variable, Funktioner
af disse Variable samt Differentialkvotienter af
Funktionerne. Indgaar der mere end 1
uafhængig Variabel og altsaa partielle
Differentialkvotienter af Funktionerne, kaldes D. partiel.
Bestemmelsen af Funktionerne saaledes, at et
System af D. bliver identisk tilfredsstillet,
kaldes Integration af D. (se
Integralregning). Da mangfoldige Problemer i Geometri
og mat. Fysik kræver
Infinitesimalbetragtninger og altsaa leder til D., er Læren om disses
Behandling a£ den allerstørste Bet.
Chr. C.

Differentialobservationer benævnes de
Observationer, man udfører for at bestemme en
ukendt Stjernes Position i Forhold til en kendt
Stjerne, der staar i Nærheden. Man benytter
hertil Mikrometer og finder enten Differencen
mellem de to Himmellegemers Rektascension og
Deklination ell. den gensidige Vinkelafstand
(Distance) og Positionsvinkel.
Dobbeltstjerneobservationer er næsten udelukkende D., og
Bestemmelsen af Kometers og smaa Planeters
Beliggenhed paa Himlen sker for det meste ved
D., der har den Fordel, at man ikke behøver at
tage Hensyn til de smaa Fejl, som selv den
omhyggeligste Opstilling af Kikkerten ikke
fuldstændig kan ophæve, thi da den ukendte og
kendte Stjerne staar meget nær hinanden, vil
alle Instrumentets Fejl i samme Grad og i
samme Retning forfalske begge Himmellegemers
Beliggenhed og saa godt som ophæves i
Bestemmelsen af deres gensidige Positioner.
Undertiden faar ogsaa, om end noget uegentligt,
saadanne Observationer Navn af D., ved hvilke
Deklinationsforskellen mellem de forsk.
Stjerner er liden, medens disse i Rektascension kan
staa temmelig langt fra hverandre. Saadanne
Observationer anstilles alm. med Meridiancirkel
og kaldes Zoneobservationer, da de omfatter
Stjerner inden for en smal med Ækvator
parallel Zone.
J. Fr. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>