Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Differentialskrue (bedre Differensskrue), en Kombination af to Skruer
- Differentialtariffer, se Jernbanetariffer.
- Differentialtold. en lavere begunstigende Sats ell. en forhøjet Sats
- Differentiation, Processer, hvorved ensartet Magma i Jordens Indre udsondres med forsk. kem. Sammensætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vigtigste Anvendelser af D. er til
Mikrometerskruer (se Fig.). Paa samme Spindel er de to
Skrueskæringer aa og bb, hvis Stigning næsten
er den samme; aa gaar gennem den faste
Møtrik mm, bb, som har mindre Stigning, gennem
den bevægelige Møtrik nn, der styres ved c
foroven og d forneden. Viseren z angiver
Bevægelsens Længde paa Skalaen s. Har s
Millimeterinddeling, og er Stigningsdifferencen 0,1
mm, svarer en Omdrejning af Skruen til 0,1 af
Skalaens Inddelinger og 0,1 Omdrejninger
altsaa til 0,01 mm; Brøkomdrejningen aflæses ved
Inddelingen paa Omkredsen af Hovedet h. Som
Trykskrue anvendes D. ved
Differentialskruepresser (se Presser) og
Differentialskruevinder (se Vinder).
F. W.
 |
Differentialskrue. |
Differentialtariffer, se
Jernbanetariffer.
Differentialtold. Foruden den almindelig
gældende Toldsats kan der for samme Vare
være fastsat en lavere begunstigende Sats ell.
en forhøjet Sats, der altsaa hjemler en
Tillægsafgift. Man taler i saadanne Tilfælde om D.
Begunstigelsen kan være tilstaaet enkelte
Landsdele ell. Kolonier, og D. har i det hele en
særlig Bet. i Kolonialpolitikken, idet der ved
Toldsatser, der er lavere end de alm., kan skabes
et privilegeret Marked for Moderlandets
Produkter i Kolonierne, og omvendt skabes
Kolonierne en Preference-Stilling i Moderlandet, jfr
saaledes Chamberlain’s Forslag til en
imperialistisk Toldtarif for det eng. Verdensrige. Et
Eksempel fra vor egen Toldlovgivning afgiver
Toldloven af 1908 § 4 om Nedsættelse af
Indførselstolden af visse Varer fra de
dansk-vestindiske Øer og Lovens § 2 om Toldfrihed her
for Varer fra Færøerne, Island og de danske
Kolonier i Grønland. Den differentielle
Toldbehandling kan ogsaa være hjemlet for Varer,
der indgaar til visse Institutioner ell. til
Enkeltmænd som fremmede Staters Afsendinge, hvem
der sædvanemæssigt indrømmes Toldfranchise.
Den privilegerede Stilling kan ogsaa være
knyttet til visse Indførselsveje. Til Fordel for Kbhvn
og til Skade for Provinsbyernes Handel gjaldt
der saaledes i en stor Del af 18. Aarh. den
Regel, at naar visse vigtige Varer som Salt, Vin
og Tobak hjemtoges direkte til de danske
Provinser, skulde Afgifterne svares fuldt ud, men
forsendtes Varerne derimod over Kbhvn til
Provinserne, skulde der kun erlægges 1/3 af
Afgifterne.
Navnlig i ældre Tid søgte man hyppig ved
Handelstraktater at opnaa Differentialtoldsatser
for derigennem at faa Varerne billigere ind
i den anden Stat, hvorimod der i Nutiden mere
lægges Vægt paa »Mestbegunstigelse«, saaledes
at Staten straks faar Del i den Begunstigelse,
som indrømmes nogen anden Stat. For
Danmark har D. kun haft ringe Bet. i de
internationale Forhold; man har her villet bevare
sin Frihed til at forhøje ell. nedsætte
Toldsatserne, og kun gennem Handelstraktaterne søgt
at opnaa Stillingen som mestbegunstiget Nation.
Naar en Stats Varer bliver særligt ugunstigt
behandlede i den fremmede Stat, kan D.
anvendes som et Straffemiddel over for den
fremmede Stat, hvis Varer da kun kan indføres
imod en forhøjet Afgift. D. kan saaledes ved
Afgifternes Højde bliver et Vaaben i Staternes
»Toldkrige«. Et saadant Vaaben findes endnu
i Toldlovens § 5, der bestemmer, at Varer, der
indføres fra Lande, som behandler danske Skibe
ell. Varer fra det danske Monarki ugunstigere
end andre Landes Skibe ell. Varer, kan ved
kgl. Anordning for et Tidsrum af indtil 40 Uger
belægges med et Tillæg til den tarifmæssige
Told af indtil 40 % af dennes Beløb, ell., for
saa vidt Varen er toldfri, med indtil 10 % af
dens Værdi ell. indtil 1 Øre pr kg.
Fr. T.
Differentiation kaldes den ell. de
Processer, hvorved et opr. ensartet Magma
(ildflydende Masse) i Jordens Indre udsondres
under Dannelse af Magmer af forsk. kem.
Sammensætning og derved giver Anledning til
Fremkomsten af de mange forsk. Slags
Eruptivbjergarter. Det samme Resultat kan ogsaa opnaas
ved den Proces, der kaldes Assimilation,
hvorved forstaas en Sammenblanding af to ell. fl.
opr. forsk. Magmer, ell. den Omstændighed, at
et Magma forandrer sin Sammensætning ved
at indsmelte større ell. mindre Mængder af de
omgivende faste Bjergarter. Ang. den relative
Bet. af de to Processer hersker der meget delte
Meninger, idet enkelte vil tildele Assimilationen
en ganske underordnet Rolle i Forhold til D.
At D. virker efter en meget stor Maalestok,
fremgaar af en Mængde Forhold ved
Eruptivbjergarternes geol. Optræden. Navnlig maa
fremhæves den Omstændighed, at mange
Eruptivgange bestaar af forsk. Bjergarter i Midten
og ved Randen, skønt man maa antage, at der
kun er trængt eet Magma op i Spalten;
endvidere det Forhold, at Bjergarterne i hver
enkelt Eruptionsomraade (»petrografisk Provins«)
viser sig at staa i nært Slægtskab med
hinanden, saa at f. Eks. et »Stammagna« maa
antages at have delt sig i to ell. fl.
»komplementære« Magmer, hvis kem. Sammensætning er en
saadan, at de ved Sammenblanding netop kan
frembringe Stammagmaet.
D. kan inddeles i to Klasser: magmatisk D.,
hvor Adskillelsen foregaar i det endnu flydende
Magma, og Krystallisations-D., hvor
Adskillelsen finder Sted, efter at nogle af Bestanddelene
er udkrystalliserede. Den magmatiske D. kan
skyldes Tyngden, idet de tungere Bestanddele
samler sig i Bunden af Beholderen, ell. den
Omstændighed, at Magmaets Bestanddele kun
kan blandes med hinanden i begrænsede
Forhold, ell. ulige Afkøling af Magmabeholderens
forsk. Dele, som igen medfører et forsk.
Mængdeforhold af de enkelte Bestanddele i Magmaet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0165.html