Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diospolis (gr.: »Zeus' Stad«), i den senere rom. Kejsertid det alm. Navn paa Byen Lod (gr. Lydda) - Diospyrales, Orden af tokimbladede og helkronede Planter, Træer ell. Buske - Diospyros Dalech. (Daddelblommetræ), Slægt af Ebenaceer, Træer ell. Buske - Diotima (gr.), i Platon's Dialog Symposion en Præstinde fra Mantineia - diotisk Hørelse, d. s. s. binaural Hørelse. - Dioxia, se Diapente. - Dioxyantrakinon, se Alizarin. - Dioxyantrakinonkinolin, se Alizarinblaat. - Dioxybarbitursyre, se Alloxan. - Dioxybenzol, C6H4(OH)2 - Dioxytoluol, se Orcin. - Dioxyvinsyre, se Vinsyre. - Dipavamsa, Navn paa en sydbuddhistisk Krønike, se Buddhisme (Historie). - Dipenten, se Limonen. - Diphylla, se Flagermus. - Diplacusis (Dobbeltrhøren)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for et Toparchi i Judæa. I D., hvor der tidlig
dannede sig en kristen Menighed, helbredte
Apostlen Peter paa et Besøg den værkbrudne
Æneas (Apost. Gern. 9, 32-35). Efter
Traditionen skal St Georg være begravet i Kirken,
der blev genopført paa Korstogenes Tid. 415
holdtes i D. en Kirkeforsamling, for hvilken
Pelagios forsvarede sin Lære. Nu er Byen, der
har bevaret sit gl. hebr. Navn (i Formen Ludd),
kun ubetydelig, beboet dels af Grækere, dels af
Muhammedanere. (Litt.: Guérin,
Description de la Palestine, Judée, I, S. 322-34).
C. B.
Diospyrales, Orden af tokimbladede og
helkronede Planter, Træer ell. Buske med oftest
spredte, hele, fjernervede og læderagtige Blade
og en Blomsterbygning, der nærmer sig stærkt
til den for Primula-Ordenen karakteristiske,
idet Bægerstøvbladene er delvis ell. helt
undertrykte, saaledes at de 5 Støvblade staar ud for
Kronbladene; for øvrigt er Blomsterne
regelmæssige og oftest femtallige. Frugtknuden er
(til Forskel fra Primula-Ordenens) flerrummet
og Frugten oftest et Bær. De fleste til D.
hørende Planter er tropiske; af Familier nævnes
her Sapotaceæ, Ebenaceæ og Styraceæ (se
nærmere disse).
A. M.
Diospyros Dalech. (Daddelblommetræ),
Slægt af Ebenaceer, Træer ell. Buske med
spredte ell. næsten modsatte, kortstilkede,
aflange og læderagtige Blade samt akselstillede
Blomsterstande. Tvebo. Blomsterne er uanselige
og 4-5-tallige; Bægerbladene vokser hos
mange til ved Frugtmodningen, og Kronen er klokke-,
krukke- ell. rørformet samt mere ell. mindre
læderagtig; de hanlige Blomster har 4-mange,
oftest 16, Støvdragere og en rudimentær
Frugtknude, de hunlige en 4-16-rummet Frugtknude
og Staminodier. Frugten er et kugleformet Bær.
Omtr. 180 Arter i de fleste tropiske Egne,
særlig asiatiske. Adskillige Arter D. leverer forsk.
Sorter Ibenholt. Sort Ibenholt, der atter
gaar under forsk. Navne efter Hjemstedet,
faas af D. Ebenum König, D. melanoxylon
Roxb., D. peregrina (Gärtn.) Gürke o. fl. a.,
der alle vokser i det ind. Monsunomraade;
endvidere af D. mespiliformis Hochst. o. a.
Arter i det tropiske Afrika og paa Madagaskar.
Hvidt Ibenholt stammer fra Arter paa
Maskarenerne. Broget Ibenholt (Koromandel-
ell. Kalamander-Ibenholt) faas især af D.
hirsuta L. fil. (Ceylon), Rødt af D. rubra
Gärtn. (Mauritius) og Grønt af D. chloroxylon
Roxb. (Forindien) (se for øvrigt Ibenholt).
Mange Arter har spiselige Frugter, der gaar
under Navn af Daddelblommer eller
Sorte Dadler. D. Kaki L. fil. er saaledes
et meget udbredt Frugttræ, der i mange
Varieteter dyrkes i Japan, Kina, Tonkin o. fl. a.
St. i Asien og forsøgsvis er indført til
Kalifornien; det er et lille Træ med ægdannede Blade,
gulhvide Blomster og 8 cm store, gule Frugter
(Kaki, eng. Persimon), der nydes raa ell.
tørrede og skal være virkelig velsmagende.
D. Lotus L. bliver et 5 m højt Træ med brunlige
Blomster og sorteblaa, spiselige Bær af
Størrelse som Kirsebær (Sorte Dadler); det
har hjemme i Mellemasien og
Middelhavslandene indtil det sydlige Schweiz. D. virginiana
L. (østlige forenede Stater) bliver indtil 20 m
højt og har ægdannede Blade og grønlige
Blomster; dets kirsebær store og orangerøde Bær, der
har 4 Længdefurer, er spiselige, men bliver
først velsmagende efter Frost. Barken benyttes
til et Lægemiddel. Ogsaa af D. mespiliformis,
D. melanoxylon o. a. spises Bærrene, medens
de af endnu andre Arter skal være giftige og
derfor af de Indfødte benyttes til Fiskefangst
(f. Eks. af D. Ebenaster). (Litt.: Sadebeck,
»Über die in den europäischen Handel
gelangenden Ebenhölzer« [Gesellsch. für Botanik in
Hamburg 1886]).
A. M.
Diotima (gr.), i Platon’s Dialog Symposion
en Præstinde fra Mantineia, af hvem Sokrates
siger at have lært, hvad han udvikler om Eros;
det hele er vist kun en digterisk Fiktion
K. H.
diotisk Hørelse, d. s. s. binaural
Hørelse.
Dioxia, se Diapente.
Dioxyantrakinon [-traki-], se Alizarin.
Dioxyantrakinonkinolin, se
Alizarinblaat.
Dioxybarbitursyre, se Alloxan.
Dioxybenzol, C6H4(OH)2. Der eksisterer 3
isomere D., nemlig Pyrokatechin,
Hydrokinon og Resorcin.
R. K.
Dioxytoluol, se Orcin.
Dioxyvinsyre, se Vinsyre.
Dipavamsa, Navn paa en sydbuddhistisk
Krønike, se Buddhisme (Historie).
Dipenten, se Limonen.
Diphylla [-’fyl-], se Flagermus.
Diplacusis (Dobbelthøren). Medens
en Lyd normalt opfattes samtidig og med
samme Tonehøjde’ ligesom ogsaa i det væsentlige
samme Karakter paa begge Ører, kan det ved
Sygdomme i Øret hænde, at en Lyd opfattes
væsentlig forsk. med de to Ører, saa den høres
dobbelt. En saadan D. binauralis optræder i
det væsentlige under to Former, enten saaledes,
at Tonehøjden opfattes forsk. (D. binauralis
dysharmonica) ell. saaledes, at Lydopfattelsen
paa det ene Øre forsinkes, saa der dannes
ligesom et Ekko af Lyden (D. binauralis echotica).
D. binauralis dysharmonica er ikke nogen helt
sjælden Lidelse; den rammer sædvanligvis ikke
hele Toneskalaen, men kun større ell. mindre
Dele af denne, oftest fordelt gruppevis,
saaledes at Toneomraader, hvor Dobbelthøren
optræder, afveksler med Omraader, hvor Lyden
opfattes ens med begge Ører; ikke sjældent
høres een Tonegruppe for lavt med et sygt Øre,
en anden for højt. Forskellen i Tonehøjde er
sædvanligvis ringe, 1/4-1/2 Tone, men kan
ogsaa være større, en Terts ell. endog en Kvint.
Saavel de Omraader, hvor der høres dobbelt
som Forskellen i Tonehøjde kan variere fra
Dag til Dag. D. dysharmonica iagttages
hyppigst hos Mennesker, som paa den ene ell.
anden Maade har med Musik at gøre, og kan
være saa generende, at den Paagældende
overhovedet ikke er i Stand til at opfatte Musik
rigtigt. D. binauralis echotica er mindre
hyppig; undertiden er den kombineret med D.
dysharmonica; en anslaaet Tone ell. anden Lyd
opfattes i disse Tilfælde noget senere (1-2 Sek.)
og svagere med det syge Øre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
