Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diriks, Anna, f. Westerberg, Maler- og Billedhuggerinde, (1870- ) - Diriks, Carl Frederik, norsk Embedsmand og humoristisk Tegner, (1814-1895) - Diriks, Christian Adolf, norsk Jurist og Politiker, (1775-1837) - Diriks, Karl Edvard, norsk Maler, (1855- ) - diritta, se alla d. - Dirk, en ufuldstændig Nøgle, dannet af en tynd, i Enden ombøjet Staalstang - Dirke, se Amfion. - dirke op (Søv.), at hejse Mesanbommens Agterende op ved Hjælp af Bomdirken (se Bom). - Dirk Hartog , den største af de 3 ud for Scharks-Bai ved Australlandets Vestkyst liggende Øer - Dirksen, Heinrich Eduard, tysk Retslærd, (1790-1868) - Dirschau, By i Kongeriget Preussen, Prov. Vestpreussen, 36 km S. f. Danzig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Diriks, Carl Frederik, norsk
Embedsmand og humoristisk Tegner, nedenn.’s Søn,
f. 26. Marts 1814, d. i Kria 3. Marts 1895. D.,
der 1855-82 var Fyrdirektør, udgav i sin Tid
en Række Hæfter med fornøjelige
Pennetegninger: »Skizzer af Rejselivet« (I-IV, 1865-68)
og »Allehaande« (I-VIII, 1869-82), der endnu
har bevaret deres Popularitet. En efterladt
illustreret »Journal paa Rejse fra Kria til Vardø«
udkom 1895.
(J. B. H.). E. L-w.
Diriks, Christian Adolf, norsk Jurist
og Politiker, f. i Kbhvn 11. Novbr 1775, d. i
Kria 16. Decbr 1837, cand. jur. 1795,
Fuldmægtig i Hof- og Stadsretten 1800, tilhørte fra 1806
Norge, hvor han kom som Assessor i
Kristianssands Stiftsoverret, blev Byfoged i Larvik og
Overbirkedommer i Larviks Grevskab 1812 og
valgtes som Repræsentant for Larvik til
Rigsforsamlingen paa Eidsvold 1814. Her blev hans
Indsigt i fremmed Forfatningsvæsen, skarpe jur.
Sans og legislatoriske Evner snart bemærket;
han blev Sekretær i Konstitutionskomiteen og
var Præsident i Rigsforsamlingen i Ugen 2.-9.
Maj, da han indlagde sig store Fortjenester af
den ny Grl.’s Udformning. I Anerkendelse heraf
blev han 3. Juni s. A. udnævnt til Prof. i
Lovkyndighed og kort efter til
Generalpolitidirektør, men i Virkeligheden tilhørte han fra nu af
det offentlige Liv, deltog i de Forhandlinger med
Sverige, som gik forud for den sv.-norske
Forenings Oprettelse og var en af Hovedstadens
Repræsentanter paa det overordentlige Storting,
hvor han var Præsident, indtil han 18. Novbr
1814 blev udnævnt til Statsraad og Chef for »3.
Departement« (for »Politisager«), ɔ:
Justitsministeriet, en Portefeuille, han 1825 ombyttede
med Kirkeministerens. Han gik først af 1836.
K. V. H.
Diriks, Karl Edvard, norsk Maler, f.
i Kria 9. Juni 1855. Han blev Student 1872,
studerede Arkitektur i Stuttgart, Karlsruhe og
ved Bau-Akademie i Berlin indtil 1878. Han
forlod imidlertid denne Løbebane og rejste til
Weimar for under Prof. Th. Hagen’s
Vejledning at uddanne sig som Landskabsmaler. 1879
flyttede han til Kria og forblev der til 1883, i
hvilket Aar han opholdt sig i Paris, hvor han
modtog stærke Indtryk af Impressionismen.
1884 vendte han tilbage til Norge efter en Rejse
gennem Spanien og Sydfrankrig. I den senere
Tid har han ogsaa, foruden fl. Rejser i Norge,
gentagende besøgt fremmede Lande, saaledes
1894 Antwerpen og Paris, 1895 Spanien,
Italien, Tyskland og Danmark. Fra 1899 har han
været bosiddende i Paris, men har stadig
besøgt Norge. D.’s Billeder, der oftest henter
deres Motiver fra den vejrhaarde norske Kyst
hører til det friskeste og djærveste, hans
Generation har frembragt, malet med bred
Pensel og saftig Farvesans. Hans Kunst har vakt
Opmærksomhed hos den yngre
kunstinteresserede Generation i Paris. Den fr. Stat har gentagne
Gange købt hans Billeder. I Kunstmus, i Kria
er han godt repræsenteret, bl. a. med sit store
Landskab »Isle de France«. Han har stadig
deltaget i Udstillinger hjemme og i Udlandet.
(Fr. O.). E. L-w.
diritta, se alla d.
Dirk, en ufuldstændig Nøgle, dannet af en
tynd, i Enden ombøjet Staalstang. D. er et af
Indbrudstyvenes vigtigste Redskaber, men
finder for øvrigt ogsaa Anvendelse, naar en Laas
er gaaet i Baglaas, ell. dens Nøgle er tabt. Da
D. ikke er styret, maa man ved Dirkningen
famle sig frem og søge at faa D.’s
hagedannede Ende til at virke paa de Dele i Laasen
(Angreb, Tilholdere), som ordentligvis ellers
Nøglekammen tager paa. Af D. haves i Alm.
mange Størrelser. Laase, som ved deres
Konstruktion, navnlig af de Hindringer, de
frembyder for D.’s Hage, slet ikke ell. kun meget
vanskeligt kan opdirkes, kaldes dirkefri.
F. W.
Dirke, se Amfion.
dirke op (Søv.), at hejse Mesanbommens
Agterende op ved Hjælp af Bomdirken (se
Bom).
H. E.
Dirk Hartog [’də.k-’ha.ətəg ?], den største af
de 3 ud for Scharks-Bai ved Australlandets
Vestkyst liggende Øer, er 70 km lang, 15 km bred,
stejl og danner et 60-200 m højt Plateau med
gode Græsgange. Vand er rigelig til Stede. Øen
er trods de omgivende Koralrev let tilgængelig.
M. V.
Dirksen [’derksən], Heinrich Eduard,
tysk Retslærd, f. i Königsberg 13. Septbr 1790,
d. i Berlin 10. Febr 1868, Dr. jur. 1812, s. A.
ekstraordin. Prof. i Königsberg, 1817-29 ord.
Prof. smst. Hans berettigede Krav paa et
Professorat i Berlin strandede derimod paa
Fakultetets Modstand. Uden at være nogen
ortodoks Savigny’aner, men forsigtigere,
selvstændigere og mere kritisk end enkelte af den
hist. Skoles Førere, fulgte D. den
Cujacius-Savigny’ske videnskabelige Forskningsmetode;
i sine Hovedværker »Versuche zur Kritik und
Auslegung der Quellen des Römischen Rechts«
(1823), »Uebefsicht der bisherigen Versuche zur
Kritik und Herstellung des Textes der
Zwölf-Tafel-Fragmente« (1824), »System der
juristischen Lexicographie« (1834), Manuale
latinitatis fontium juris civilis Romanorum.
Thesaurus latinitalis epitome (1837) har han brudt
ny Baner og staar som en af de vigtigste
Forløbere for den moderne filologisk-historiske
Retning inden for Retshistorien. Foruden en
Mængde Afh., akademiske Skrifter o. l.
offentliggjorde D. endvidere »Civilistische
Abhandlungen« (I-II, 1820), »Beiträge zur Kunde des
Römischen Rechts« (1825), »Vermischte
Schriften« (I, 1841) og »Die Scriptores Historiae
Augustae« (1842). D.’s »Hinterlassene Schriften zur
Kritik und Auslegung der Quellen römischer
Rechtsgeschichte und Alterthumskunde« (I-II)
udg. 1871 af hans Elev F. D. Sanio. (Litt.:
Friedrich Daniel Sanio, »Zur
Erinnerung an H. E. D.« [Leipzig 1870]).
Fz. D.
Dirschau [’der∫a^u], By i Kongeriget Preussen,
Prov. Vestpreussen, ligger ved venstre Bred af
Weichsels vestlige Arm, 36 km S. f. Danzig.
Den er et vigtigt Knudepunkt for Banelinierne
Danzig-Bromberg og Berlin-Eydtkuhnen, der
her føres over Weichsel paa en mægtig
Jernbro, bygget 1888-91; den ældre Jernbanebro,
bygget 1850-57, bruges nu af alm. Køretøjer
og Fodgængere. (1910) 16894 Indb. Der er en
rom.-kat. og en luth. Kirke samt en Synagoge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
