Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dirschau, By i Kongeriget Preussen, Prov. Vestpreussen, 36 km S. f. Danzig - Dis, se Dis pater. - Dis-, - 1) græsk Forstavelse, der betyder: 2 Gange, dobbelt; - 2) lat. Forstavelse, der betegner Adskillelse og Modsætning. - Dis, alm. Benævnelse for en mindre Uklarhed i Atmosfæren. - Dis, Gudinde; bruges om alle overnaturlige Væsener, der har særlig Magt over Menneskenes Ve og Vel - Dis, det,ved et *kryds* 1/2 Tone forhøjede d - Disa, sv. Sagndronning, efter hvem Distingsmarkedet i Upsala skal have Navn - Disablot, se Dis - Disaccharater, se Rørsukker. - Disagio, se Agio. - disapprobere (nylat.), misbillige, ikke godkende ; Disapprobation, Misbilligelse. - Disarsal, se Dis. - Disazofarvestoffer, Bomuldsazofarvestoffer. - discalceati, se Barfødder. - Discantus. - 1) Den øverste Stemme i flerstemmig Sang (Sopran). - 2) En af de ældste Former for flerstemmig Sættelse - discedere (lat.), egl. gaa fra hinanden til forsk. Sider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
D. har en betydelig Industri, især i Sukker,
Landbrugsmaskiner, Mølledrift og Savskæreri.
D. omtales allerede som Købstad 1260 og havde
1626 og de flg. Aar en befæstet Lejr under
Gustaf Adolf’s Felttog mod Polen. Ved Polens
første Deling (1772) blev den indlemmet i
Preussen. D. er den bekendte Naturforsker Joh.
Reinh. Forster’s Fødeby.
G. Ht.
Dis, se Dis pater.
Dis-, 1) græsk Forstavelse, der betyder: 2
Gange, dobbelt; 2) lat. Forstavelse, der
betegner Adskillelse og Modsætning.
K. H.
Dis, alm. Benævnelse for en mindre
Uklarhed i Atmosfæren.
Dis, Gudinde; Ordet findes i nordiske og tyske
Sprog, sædvanlig i Flertal, og bruges om alle
overnaturlige Væsener, der har særlig Magt
over Menneskenes Ve og Vel; saaledes tænkes
hvert Menneske ledsaget af fl. værnende D.
(Fylgjer); Odin’s D. er Valkyrjerne; Island
havde sine Landdiser ligesom sine Landvætter.
Disablot, Ofring til D., nævnes ofte; i
Upsala fik det store til Ofringen knyttede
Folkemøde Navn af Disting; med det aarlige
Upsala-Marked holdt dette Navn sig ned til vore
Dage (jfr Disa). Maaske ogsaa en enkelt D.,
en kvindelig Hovedguddom, har været dyrket i
tidlig Tid. - D. bruges ogsaa om jordiske
Kvinder i mere poetisk Stil; Disarsal bet.
maaske opr. Fruerstue, men opfattedes i
Middelalderen som D.’ernes Tempel. D. findes i
nordiske Kvindenavne, sædvanlig af et krigersk
Præg: Herdis, Hjørdis o. s. v. (Litt.:
Magnus Olsen, »Hedenske Kultminder«, 1. Bd
[Kria 1914]).
A. O.
Dis, det ved et ♯ 1/2 Tone forhøjede d.
Dis-Dur, den Dur-Tonart, der har D. til Grundtone;
har 9 ♯; hellere benyttes den enharmonisk
tilsvarende Es-Dur (med 3 ♭).
S. L.
Disa, sv. Sagndronning, efter hvem
Distingsmarkedet i Upsala skal have Navn; nævnes i
Johs. Magnus’ Sverigeshistorie (1555) som den,
der i Hungersnød har raadet til at lade de
vaabenføre Mænd udvandre; endnu fl. Sagn om
hendes Klogskab findes i Messenius’ Skuespil
»D.« (1611). - Hendes Navn er sikkert dannet
i den senere Middelalder, da man ikke mere
forstod Distingets religiøse Oprindelse (se Dis);
hendes Historie bestaar af vandrende
Folkesagn: det nordiske Udvandrersagn (se
Langobardernes Udvandring) og Eventyret
om den kloge Bondedatter (jfr Aslog). (Litt.:
»Danmarks gl. Folkev.« IV, S. 757).
A. O.
Disablot, se Dis.
Disaccharater [-ka-], se Rørsukker.
Disagio, se Agio.
disapprobere (nylat.), misbillige, ikke
godkende; Disapprobation, Misbilligelse.
Disarsal, se Dis.
Disazofarvestoffer, Bomuldsazofarvestoffer.
Disse interessante Farvestoffer fremstilles i
Teknikken med forsk. Paradiaminer som
Udgangspunkt: Ved Indvirkning af 2 Molekyler
Natriumnitrit og Saltsyre paa Paradiaminefnes Salte
dannes disse Aminers Diazoderivater. Benzidin
giver paa denne Maade Difenyltetrazoklorid,
Cl.N2.C6H4.C6H4.N2Cl, der ligesom mange andre
lgn. Forbindelser, som indeholder
Diazogruppen - N=N - to Gange
(Bisdiazoforbindelser), forener sig med 2 Molekyler
Fenoler, Aminer, Sulfonsyrer ell.
Oxykarbonsyrer til D. Disse Farvestoffer er opløselige i
Alkalier og farver Bomuld med deres
Alkalisaltes Farve uden foregaaende Bejdsning, idet
de udfældes af deres fortyndede alkaliske
Opløsninger i findelt Tilstand paa Bomuldens
Trævlestof; behandler man bagefter det
saaledes farvede Stof med Metalsalte, kan man
tilvejebringe Farvelakker af endnu større
Ægthed end den opr. Farve, der i øvrigt er ægte
i Vask.
Man fremstiller navnlig D. af Benzidin,
Tolidin, Dianisidin o. a. Baser og kan derved
tilvejebringe næsten alle Nuancer fra rødt og
gult til blaat og violet; endogsaa mørkebrune
og blaasorte ægte Farvestoffer lader sig
fremstille ved Forøgelse af Azogruppernes Antal.
Til D. henhører Kongorødt, Chrysamin,
Benzopurpurin, Benzazurin o. m. a.
Farvestoffer.
(O. C.). R. K.
discalceati, se Barfødder.
Discantus. 1) Den øverste Stemme i
flerstemmig Sang (Sopran). 2) En af de ældste
Former for flerstemmig Sættelse (fr. Déchant
[desa’]). Denne udviklede sig i sine tidligste
Forsøg, efter hvad nu alm. antages, i det
nordlige Frankrig i 12. Aarh., navnlig i Paris.
Opgaven var, til en given Melodi, i Alm. hentet
fra den gregorianske Sang (Cantus firmus), at
sætte en anden Melodi (D.), der havde den
Egenskab at kunne afsynges samtidig med hin.
De første Forsøg paa D. var tostemmige, den
diskanterende Stemme var enten fri opfundet
- maaske endog i enkelte Tilfælde
improviseret - ell. tildannet med Benyttelse af en i
Forvejen kendt Melodi. Senere udvidede man
Formen, satte to og fl. Overstemmer til den
givne Cantus firmus og fik forsk. Former for
D.: Triplum, Quadruplum, Motetus, Rondellus,
Conductus (Conduit), Hochetus o. fl. Gennem
de nederlandske Kontrapunktikere fra 15.-16.
Aarh. som Mellemled førte denne
middelalderlige D. omsider til vor moderne Tids
Flerstemmighed. Notre-Dame i Paris besad mange
berømte Déchanleurs allerede i 12. Aarh.,
saaledes Maitre Léonin, Pérotin le
grand (optimus discantor), Robert de
Sabillon, Maitre Pierre o. a., andre
kendes fra Picardiet, Amiens, Cambrai, Tournai og
Burgund, ligeledes efterhaanden fra
tilgrænsende Lande, fra Belgien, England, Tyskland,
Spanien (Pampelona), Lombardiet, Rom o. a.
St. Hvad Déchanteurerne i det praktiske gav,
blev Genstand for teoretisk Undersøgelse og
Fremstilling af Tidens Didaktikere, Franco
af Köln og France af Paris, Jean de
Muris og Johs. de Garlandia, Walter
Odington, den saakaldte Aristoteles
m. fl. (Litt.: E. de Coussemaker, L’art
harmonique aux XII et XIII siècles [Paris
1865]).
A. H.
discedere (lat.), egl. gaa fra hinanden til
forsk. Sider; alm. Udtryk om Afstemningen i
det rom. Senat, der foregik ved, at
Senatorerne gik til hver sin Side af Forsamlingssalen,
hvorpaa Præsidenten skønnede over, hvor der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
