Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Distorsion (lat.), det videnskabelige Navn paa Forstuvning - Distorsion er en optisk Fortegning, der fremkommer ved Fotografering med en enkelt Linse - distrahere (lat.), aflede Opmærksomheden fra noget, gøre adspredt, forstyrre. - distrait (af lat. distractus), adspredt, aandsfraværende, glemsom. - Distraktion (lat.), Adspredthed, Aandsfraværelse, Tankeløshed. - Distraktion (lat.), Trækning, i Kirurgien: Haandgreb ell. Bandageringer, der udøver et Træk - distribuere (lat.), fordele, uddele; Distribution, Fordeling, Uddeling. - Distribution (lat.), et af Digtekunstens Virkemidler - distributiv (lat.; uddelende, inddelende, tildelende; i Grammatikken: Art af Taladjektiver - district (eng.) i England: Kommuner, der indtager en Mellemstilling mellem Grevskabet og Sognet - Distrikt, et afgrænset Landomraade, inden for hvilket en vis Myndighed udøves - Distrikt, i Danmark: det Skovareal, som administreres af een Skovrider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bevægelsers Grænser. Herved foraarsages enten kun
en Kontusion af Ledfladerne ell. en
Overspænding, undertiden Sprængning af Ledbaandene,
men dog ikke mere end, at Ledfladerne straks
af sig selv glider tilbage i det normale Leje.
D. fremkalder Blodudtrædninger, hvorved der
opstaar Smerte, Vanskelighed ved Bevægelser,
Svulst. D. behandles bedst med Is, senere
Massage og varme Omslag. Stive Bandager er at
fraraade, medens let sammentrykkende Bind
kan være gavnlige.
E. A. T.
Distorsion er en optisk Fortegning, der
fremkommer ved Fotografering med en enkelt
Linse. Et Kvadrat afbildes ved D. med
indadbuede Sider, dersom Blenden er anbragt bag
Linsen, og med udadbuede Sider, naar Blenden
befinder sig foran Linsen. Ved at anvende to
Linser ell. to Linsesystemer med
mellemliggende Blende, ophæves D.
C. E. A.
distrahere (lat.), aflede Opmærksomheden
fra noget, gøre adspredt, forstyrre.
distrait [dansk di’stræ’, fr. -’stræ] (af lat.
distráctus), adspredt, aandsfraværende, glemsom.
Distraktion (lat.), Adspredthed,
Aandsfraværelse, Tankeløshed.
Distraktion (lat.), Trækning, anvendes i
Kirurgien om de Haandgreb ell. Bandageringer,
hvorved man udøver et Træk paa brækkede
Lemmer ell. paa syge Led dels for at rette
fejle Stillinger, dels for at paavirke et Leds
Betændelse gunstig; man benytter i øvrigt oftest
Ekstension i samme Betydning som D.
E. A. T.
distribuere (lat.), fordele, uddele;
Distribution, Fordeling, Uddeling.
Distribution (lat.), et af Digtekunstens
Virkemidler, som anskueliggør en Forestilling
ved Fremhævelse af væsentlige Egenskaber ell.
Dele, dog ikke i logisk Orden, men derved, at
Indbildningskraften vilkaarlig fremhæver og
betoner det særlig anskuelige og virkningsfulde,
altsaa ved Udfoldelse af en Række lokkende
Billedelementer. Digteren ligesom spreder ell.
udfolder Genstanden vifteformigt for vore Øjne.
Navnlig den malende Digtning benytter særlig
D., og Chr. Winther’s »Sjelland« er saaledes
næsten en eneste lang D. Det er ikke tør
Beskrivelse, men en stemningsfuld Paapegning af
virksomme, følelsesbetonede Billedmomenter.
Eks.: Poul Møller, »Farvel min velsignede
Fødeby! - Min Moders Gryde ryger i Sky, -
Min Faders Kvie gumler i Stald, - Min Søsters
Hane sover paa Hald«.
Cl. W.
distributiv (lat.; uddelende, inddelende,
tildelende; er i Grammatikken Benævnelse paa
en i nogle Sprog (f. Eks. Latin) forekommende
Art af Taladjektiver (numeralia distributiva).
De betegner, at den Ting, hvortil de adjektivisk
henføres, skal tænkes gentaget i hvert enkelt af
fl. omtalte Tilfælde. Latin deni, ti til hver, ti
ad Gangen; forsk. fra decem, ti, ti i Fællesskab.
Drengene har ti Bøger i Fællesskab (decem), ti
Bøger hver (deni). Det danske tvende,
trende har opr. været d.; men
Betydningsforskellen mellem to og tvende, tre og
trende er allerede i Middelalderen udvisket.
I Aarhundreder har tvende, trende i
Dansk været litterære Ord.
P. K. T.
district [’distrikt] (eng.) kaldes i England
en vis Klasse af Kommuner, der indtager en
Mellemstilling mellem Grevskabet (county) og
Sognet (parish). Et d. bestaar af et Antal
Sogne, som af vedk. overordnede Myndighed er
forenede for visse kommunale Formaals Skyld.
Opr. (iflg. en L. af 1875) laa Distriktets Opgave
alene paa Sundhedsvæsenets Omraade (deraf
Benævnelsen sanitary d.); dog forekom lgn.
Sammenslutninger af Sogne ogsaa m. H. t.
Fattigvæsenet, men under et andet Navn (poor
law unions). Siden 1894 har Distriktet faaet
en mere alm. Bet., idet foruden
Sundhedsvæsenet (public health), hvis Begreb er meget
omfattende, ogsaa andre Anliggender, f. Eks.
visse Sider af Vejvæsenet, hører ind under det,
ell. i hvert Fald kan henlægges til det efter
dets eget Ønske eller højere Myndigheds
Bestemmelse. Man sondrer mellem Landdistrikter
(rural d.) og Bydistrikter (urban d.), hvilke
sidste enten kan være egentlige Købstæder
(boroughs) ell. Distrikter med en bymæssig
Bebyggelse, som befinder sig paa Overgangen fra
Land til Købstad. Bydistrikterne har i Reglen
videregaaende Opgaver end Landdistrikterne.
For hvert d. er oprettet et d. council, der
vælges af Befolkningen paa 3 Aar og styrer
Distriktets Anliggender under Kontrol af
Grevskabsraadet (county council) og vedk.
Ministerium (local government board). I
Købstæderne fungerer vedk. Byraad (borough council)
ogsaa som Distriktsraad. I Frankrig betegnede
d. 1789-95 en Underafdeling af Dept, nærmest
svarende til det nuv. Arrond.
P. J. J.
Distrikt (lat. districtus af distringere i
Ordets middelalderlige Bet. at tvinge, straffe ell.
udøve Jurisdiktion), et afgrænset Landomraade,
inden for hvilket en vis Myndighed udøves ell.
visse Forretninger udføres. D. har til forsk.
Tid og Sted været Betegnelse for
administrative Inddelinger af meget forsk. Art. I
Danmark kaldes f. Eks. en Statsskovriders
Embedsomraade for Skovdistrikt, det Omraade, der
henhører under en af det Offentlige ansat
Jordemoder (Distriktsjordemoder) for
Jordemoderdistrikt, det Omraade, der hører under
en Kommuneskole, for Skoledistrikt. Hvor der
i et Kirkesogn findes to ell. fl. Kirker ell.
Kirkelokaler, og der til hvert af disse er henvist
en bestemt Kreds af Sognebeboerne, uden at
en egl. Deling af Sognet dog har fundet Sted,
taler man om Sognedistrikter og
Distriktskirker, jfr L. 1. Oktbr 1915 §§ 1
og 14 ff. Indtil 1915 betegnedes
Embedslægernes (Distriktslægernes) Embedsomraade som
Lægedistrikt, nu Lægekreds. Kbhvn’s
Kommune er m. H. t. Fattigplejen inddelt i
Fattigdistrikter f. T. 14, se
Distriktsforstander, m. H. t. Fattiglægevæsenet i
Lægedistrikter. Iflg. L. 10. Maj 1915 er Statsbanerne m. H.
t. den stedlige Ledelse af den egl.
Jernbanedrift inddelt i D., f. T. 3, se
Distriktschef. Ligeledes er iflg. L. 17. Maj 1916
Landet uden for Kbhvn m. H. t. Postforvaltningen
inddelt i 4 D., hvert under en Postinspektør.
Om D. i England og Frankrig, se district.
P. J. J.
Distrikt kaldes i Danmark det Skovareal,
som administreres af een Skovrider, og for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
