Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Distrikt, i Danmark: det Skovareal, som administreres af een Skovrider - Distriktschef er Navnet paa den Embedsmand, som staar i Spidsen for et Statsbanedistrikt - Distrikisforstander kaldes i Kbhvn den kommunale Embedsmand, som forestaar et Fattigdistrikt - Distriktsheste, Reserveeskadronens Hestestyrke bestod udelukkende af Distriktsheste. - Distriktsjordemoder, se Jordemoder. - Distriktskommando betegner i Norge den milit. Myndighed, inden for Kommandodistriktet - Distriktslæge var indtil 1915 en Betegnelse for de fleste af Statens civile Embedslæger - Distriktsraad, den sædvanlige Betegnelse for Kommunalbestyrelsen i et Købstadlanddistrikt - Distrito Federal, Forbundsdistrikt af Republikken Meksiko - distrofisk (gr.), bestaaende af to (Verse-)Strofer. - Disulfider, se Sulfider. - Ditabark (Cortex Alstoniæ) er Barken af Alstonia scholaris, Apocynaceæ, et Træ - Ditain og Ditamin, se Ditabark. - ditetragonalt Prisme og Pyramide, se Krystalformer (tetragonale System). - Ditfurth, Franz Wilhelm, tysk Folkevisesamler (1801-80) - dithecisk (bot.) kaldes en Beholder, særlig en Støvknap ell. et Sporehus, med to Rum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilket der almindeligvis er opstillet en
Driftsplan. D. er altsaa en administrativ, men ikke
nødvendigvis nogen økonomisk Enhed.
C. V. P.
Distriktschef [-sjæ’f] er Navnet paa den
Embedsmand, som staar i Spidsen for et
Statsbanedistrikt (se Distrikt). D. staar direkte
under Generaldirektøren og er Chef for hele
det i Distriktet ansatte Personale, hvad enten
dets Virksomhed vedrører den ene ell. anden
Gren af Jernbanetjenesten. Til Bistand for ham
er ansat Trafikinspektører, Baneingeniører,
Maskiningeniører og en Signalinspektør. Embedet
oprettedes ved L. 10. Maj 1915 som et Led i
Bestræbelserne for at tilvejebringe større
Decentralisation inden for Statsbanestyrelsen, og
det er saaledes Meningen, at D. skal indtage en
ret fri og selvstændig Stilling.
P. J. J.
Distriktsforstander kaldes i Kbhvn den
kommunale Embedsmand, som forestaar et
Fattigdistrikt (se Distrikt). D.’s Opgave er at
modtage og undersøge fremkommende
Begæringer om Fattighjælp og i Overensstemmelse
hermed gøre Indstilling til de overordnede
Myndigheder. Det paahviler ham endvidere at
føre Tilsyn med de Fattigunderstøttede. D. er
underordnet vedkommende Kredsinspektør.
P. J. J.
Distriktsheste. Ifølge Hærloven af 1867
havde en Linie-Eskadron 80 vel tilredne
»Stamheste«, der altid laa inde til Tjeneste. Resten
af Eskadronens Hestestyrke havde kun faaet en
kortvarig Remonte-Tilridning og var kun
periodisk inde til Tjeneste (Manøvrer o. s. v.), ellers
udstationeret. Disse Heste kaldtes
Distriktsheste, Reserveeskadronens Hestestyrke bestod
udelukkende af Distriktsheste.
O. P.
Distriktsjordemoder, se Jordemoder.
Distriktskommando betegner i Norge den
milit. Myndighed, som inden for
Kommandodistriktet har 1) at føre Kommandoen over de
der stationerede Afdelinger, for saa vidt deres
Anvendelse angaar, og over Fæstninger og
Batterier, 2) at sørge for Krigsberedskabet i
Alm. og 3) at udøve den øverste milit.
Politimyndighed. Landet er delt i 6
Kommandodistrikter svarende til Divisionsdistrikterne.
Oscarsborg og Tønsberg Befæstninger henhører
dog under Fæstningsartilleriets Chef.
M. H.
Distriktslæge var indtil 1915 en
Betegnelse for de fleste af Statens civile
Embedslæger. Indtil Slutn. af 18. Aarh. fandtes kun
ganske faa Medici som Fysici ell.
Provincialmedici rundt i Landet, og for øvrigt besørgedes
al Lægepraksis af Barbererne i Byerne. Uden
for Kbhvn fandtes der f. Eks. 1777 kun 12
Medici i hele det egl. Danmark og kun 37
eksaminerede civile Kirurger. Man begyndte da at
ansætte Distriktskirurger, først og fremmest for
at skaffe Fattige fri Lægehjælp, men lidt efter
lidt udviklede der sig et Embedslægevæsen,
bestaaende af 2 Grupper Læger, hvoraf Fysici
var de Overordnede i et Fysikat, bestaaende
af et ell. fl. Amter, medens Distriktskirurgerne
var de Underordnede i mindre Distrikter. De
Forretninger, der paahvilede Embedslægerne,
blev efterhaanden mangeartede. Medens Fysici
ikke havde Fattigpraksis, fik de en stor
Mængde Opgaver dels som Hygiejnikere, Statistikere,
Retslæger, dels som Tilsynsførende med
Apoteker- og Jordemodervæsen i deres Fysikater.
D. blev ligeledes Hygiejnikere, Statistikere og
Retslæger inden for deres Distrikt, men
desuden havde de Fattigpraksis. Lønningerne var
meget ringe, og der lagdes fl. og fl. Byrder
paa D., saa at man allerede i første Halvdel
af 19. Aarh. begyndte at komme med Forslag
til Ændringer i hele Embedslæge væsenet. Det
lykkedes dog først 21. Apr. 1914 at faa to ny
Love: 1) om Embedslægevæsenets Ordning og
2) om kommunal Lægehjælp, der traadte i
Kraft 1. Apr. 1915, hvorefter Embedslægerne
ikke mere har Fattigpraksis, men kun har
Forretninger for Staten og det Offentlige, medens
det bliver Kommunernes Sag at skaffe
Lægehjælp til deres Fattige.
G. N.
Distriktsraad er den sædvanlige Betegnelse
for Kommunalbestyrelsen i et
Købstadlanddistrikt, hvor Amtsraadet har bestemt, at der
skal oprettes en saadan (se nærmere under
Købstadlanddistrikt). D. er
organiseret paa lgn. Maade som et Sogneraad, men
dets Virksomhedsomraade er mere begrænset,
idet fl. af de vigtigste Anliggender, som
Fattigvæsen, Alderdomsunderstøttelse og i Reglen
Skolevæsen, der er fælles for Landdistriktet og
den tilstødende Købstad, helt er unddragne det
og henlagte under Købstadens Byraad,
suppleret med en særlig Repræsentant for
Landdistriktet.
P. J. J.
Distrito Federal [ði’stritå-fæðæ’ral],
Forbundsdistrikt af Republikken Meksiko,
omfattende Hovedstaden og dens Omegn, er 1499
km2 med (1912) 763170 Indb.
G. Ht.
distrofisk (gr.), bestaaende af to (Verse-)
Strofer.
Disulfider, se Sulfider.
Ditabark (Córtex Alstoniæ) er Barken af
Alstonia scholaris, Apocynaceæ, et Træ, der har
hjemme i Ostindien. Barken bestaar oftest af
rendeformede, lette og lyst brunliggule Stykker,
der er dækkede af en løs og dybt furet Kork;
deri smager bittert og anvendes som
Febermiddel. Indeholder Alkaloiderne Ditamin,
Echitenin og Echitamin (= Ditaïn). Barken
af andre Arter, f. Eks. A. constricta fra
Australien, finder lgn. Anvendelse.
B. G.
Ditain og Ditamin, se Ditabark.
ditetragonalt Prisme og Pyramide, se
Krystalformer (tetragonale System).
Ditfurth [-fort], Franz Wilhelm, tysk
Folkevisesamler (1801-80), studerede dels Jura,
dels Musik, og blev opmærksom paa de hist.
Folkevisers store poetiske og musikalske Værd.
Han blev en ivrig Samler af disse og udgav
dem i en Række Bd, bl. hvilke kan nævnes
»Fränkische Volkslieder mit ihren
zweistimmigen Volksweisen« og »Die deutschen Volks-
und Gesellschaftslieder des 17. und 18.
Jahrhunderts«.
C. B-s.
dithecisk [-’te’sisk] (bot.) kaldes en
Beholder, særlig en Støvknap ell. et Sporehus,
med to Rum. I de sædvanlige Støvknapper
findes der før Modningen 4 Rum, der kort før
Opspringningen flyder sammen to og to, saa at
disse Knapper altsaa bliver ditheciske. (Se
monothecisk).
V. A. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
