Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 356 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Draâ, Vadi D., den største Flod paa Atlas-Bjergenes Sydskraaning - Draabe, en Vædskemasse, der holdes sammen af sin Overflades Spænding - Draabedannelse (hos Planter), se Guttation. - Draaber kaldes i Farmacien Lægemidler, som indtages i smaa Portioner, i Reglen draabe- ell. teskefuldvis. - Draaber, i Bygningskunsten: de smaa, kegledannede Legemer, som i den doriske Stil findes anbragte under Triglyfferne - Draabetæller og Draabetællerflaske, Apparater, der benyttes til Afmaaling af mindre Mængder - Draaby Vig, stor Vig paa Østsiden af Mors (Limfjorden) - Drab, se Manddrab og Barnemord. - Draba, se Gæslingeblomst. - Drabant (ital. trabante) kaldtes i den senere Middelalder Kongens Livsvende til Fods - Drabant (astron.), se Biplaneter. - Drac, en 125 km lang Flod i det sydøstlige Frankrig, Tilløb til Rhones Biflod Isère - Drachenfel, en af de syv Kupler i Siebengebirge i den preuss. Provins Rheinland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

følger gennem den frugtbare Dal el D., indtil den
S. f. Kap Nun falder i Atlanterhavet, 1150 km
lang. Dens øvre Dal er tæt befolket; men i sit
nedre Løb er den saa godt som udtørret, kun
i kort Tid efter Snesmeltningen formaar dens
Vand at naa helt ud til Oceanet. D. anses for
at danne Sydgrænsen for Marokko, men Dalens
Beboere, Arabere og Berber, er nærmest
uafhængige. Den vigtigste By er Tamagrut.
C. A.

Draabe, en Vædskemasse, der holdes
sammen af sin Overflades Spænding. Enhver
Vædskes Overflade er som en spændt Hinde, der
søger at trække sig sammen til det mindst
mulige Areal. Svævende D., saasom
Taagedraaber i Luften ell. Oliedraaber i en Blanding
af Vand og Vinaand, der har samme Vægtfylde
som Olien, antager Kugleform, fordi deres
Overflade derved bliver den mindst mulige.
Hængende D.’s Indhold bæres i Overfladehinden
som i en Sæk, men da Hinden kun har en vis
Spænding, kan D. kun opnaa en vis Størrelse;
overskrides denne, snøres D. ind paa et
bestemt Sted, og den nederste Del falder af. Jo
mindre Vægtfylde og jo større
Overfladespænding Vædsken har, desto større D. kan den
give. Vand giver større D. end nogen anden
Vædske. Vand, der drypper langsomt ned fra
Underfladen af en Kugle med 1 cm Radius,
giver c. 8 D. pr cm³, medens Terpentinolie og
Alkohol giver 3 Gange saa mange. Ved at
dryppe Vnnd ud af en alm. Medicinflaske faar man
9 à 10 D. pr cm³.
K. S. K.

Draabedannelse (hos Planter), se
Guttation.

Draaber kaldes i Farmacien Lægemidler,
som indtages i smaa Portioner, i Reglen draabe-
ell. teskefuldvis.
E. K.

Draaber kaldes i Bygningskunsten de smaa,
kegledannede Legemer (Knapper), som i den
doriske Stil findes anbragte under Triglyfferne
og Mutulerne (Krongesimsens dekorative
Bjælkehoveder). Det danske Ord er en Oversættelse af
Latin: Guttæ.
(E. S.). C. A. J.

Draabetæller og Draabetællerflaske
kaldes de i Fig. 1 og 2 afbildede Apparater,
der benyttes til Afmaaling af mindre Mængder
flydende Lægemidler, som indtages draabevis,
ell. som skal benyttes til Inddrypning, f. Eks.
i Øjet. Man kan ved Hjælp af disse Apparater
med Lethed afdryppe en enkelt Draabe, og man
opnaar at faa Draabernes Størrelse af samme
Vædske ensartet, hvilket vanskelig lader sig
gøre ved Afdrypning af en alm. Flaske.
Glasrøret a (Fig. 1) fyldes med den paagældende
Vædske, ved at man trykker Kautsjukslangen b
sammen med Fingrene, efter at Rørets Spids
er stukket ned i Vædsken; denne vil da, efter
Ophævelse af Trykket paa b, stige op i
Glasrøret og kan atter presses draabevis frem ved
svagt Tryk paa Slangen. Ved Traube &
Kattentidt’s D.-Flaske (Fig. 2) er Proppen
forsynet med smaa Udsnit a¹-a² og en Rille i
Tappen b, gennem hvilke Vædsken draabevis kan
hældes ud, samtidig med, at Luften trænger ind
gennem de paa Proppens modsatte Side
værende Udsnit a-a, forudsat at Proppen er
stillet saaledes, at Udsnittene staar lige for de
smaa Vinger c paa Flaskehalsens Sider. Drejes
Proppen 1/4 Omdrejning, er Flasken lukket. En
nogenlunde Ensartethed af Draabernes
Størrelse uden D. kan opnaas ved at lade Vædsken
løbe ned ad en Glasprop, Glasstang e. l. Stilles
der større Fordring til Draabernes Ensartethed,
maa Normal-D. anvendes. Denne, som hviler
paa en international Aftale, og som derfor
benyttes i den danske Farmakopé, er en Pipette,
der er konstrueret paa samme Maade som vist
i Fig. 1. Dens Afdrypningsflade skal være
cirkelrund og maale 3 mm i Tværsnit. Ved 15°
skal den af dryppe 20 Draaber destilleret Vand,
som tilsammen vejer paa det nærmeste 1 g.
Vægten af en Draabe afhænger foruden af
Vædskens Natur først og fremmest af
Afdrypningsfladens Form og Størrelse, endvidere af
Vædskens Temp. og endelig ogsaa i en vis,
ringere Grad af Udstrømningshastigheden.
E. K.

Fig. 1. Draabetæller.

Fig. 2.Draabetællerflaske.

Draaby Vig, stor Vig paa Østsiden af Mors
(Limfjorden). Dybden aftager fra 6 m jævnt
indefter.
G. F. H.

Drab, se Manddrab og Barnemord.

Draba, se Gæslingeblomst.

Drabant (ital. trabánte) kaldtes i den senere
Middelalder Kongens Livsvende til Fods. I
Danmark dannedes der af D. 1571 en D.-Garde paa
50 Mand, der skulde være Kongens Vagt i Krig
og Fred. 1666 indlemmedes den i Hæren;
Korpset faldt næsten til sidste Mand i Slaget ved
Gadebusch (1713) og blev efter atter at være
organiseret helt opløst 1763.
Kr. E.

Drabant (astron.), se Biplaneter.

Drac [drak], en 125 km lang Flod i det
sydøstlige Frankrig, Tilløb til Rhônes Biflod Isère,
dannes ved Foreningen af de to Gletscherbække
D.-Blanc og D.-Noir i Dept Hautes-Alpes, løber
mod V. og NV. gennem den smukke Dal
Champsaur, derpaa gennem Dept Isère i vestlig
Retning og falder i Isère lidt ndf. Grenoble. Det er
| en rivende vandrig Flod; dens vigtigste Tilløb
er Romanche, i højre Bred.
G. Ht.

Drachenfels [’drak_ənfæls], en af de syv
Kupler i Siebengebirge i den preuss. Provins
Rheinland, hæver sig paa højre Bred af
Rhinen til en Højde af 325 m og krones paa
Toppen af Ruinerne af Borgen D. ell. Drachenburg
(opført 1117 af Ærkebispen af Köln). Selve
Klippen, der er meget stejl, bestaar af Trakyt,
som har leveret Materialer til Kölns Domkirke;
herom minder endnu det store Stenbrud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>