Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drachenfel, en af de syv Kupler i Siebengebirge i den preuss. Provins Rheinland - Drachmann, Anders Bjørn, klassisk Filolog, (1860- ) - Drachmann, Andreas Georg, dansk Læge, (1810-1892) - Drachmann, Holger Henrik Herholdt, dansk Digter, (1846-1908)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Domkaul paa Sydskraaningen. En Tandhjulsbane
fører op til Ruinen. Paa Nordsiden af D. er
1883 opført det ny Slot Drachenburg, som
tilhører Baron v. Sarter. D. er berømt for sin
gode Vin, den saakaldte Drachenblut. Talrige
Sagn knytter sig til Klippen, navnlig Sagnet
om Siegfried’s (Sigurd’s) Kamp med Dragen
Fafner i en Hule over Vinbjerget Drachenloch.
G. Ht.
Drachmann, Anders Bjørn, klassisk
Filolog, Søn af nedenn. A. G. D., f. i Kbhvn 27.
Febr 1860. D. blev Student 1877, cand. mag.
1884, Dr. phil. 1891, Docent ved Kbhvn’s Univ.
1892 og ekstraordinær Prof. 1905. Hans
betydeligste Arbejder drejer sig om den rom. og gr.
Poesi, saaledes Ungdomsarbejderne »Catuls
Digtning« og »Guderne hos Vergil« (1887) samt
Doktordisputatsen »Moderne Pindarfortolkning«
(1891), hvori han tager Ordet for en mere jævn
og naturlig og mindre »dybsindig« Fortolkning
end den, man tidligere sædvanlig, navnlig i
Tyskland, havde anvendt. Til Studiet af Pindar
henhører ogsaa hans Udg. af Scholia vetera in
Pindari carmina (2 Bd, 1903-10) og det lille
populære Skrift »Pindar som Digter og
Menneske« (1910). I Forbindelse med hans
Universitetsgerning staar hans Bearbejdelse af
Madvig’s lat. Ordføjningslære (1895), »Den rom.
Statsforfatning« (1903) og det populære Skrift
»Fra den rom. Kejsertid« (1903). Endvidere har
han med særlig Interesse studeret
Kristendommens ældste Historie; i »Verdenskulturen« II
har han skrevet Afsnittet »Kristendommens
Oprindelse« (1906), og herhen hører ogsaa det
lille populære Skrift »Paulus som Forfatter og
Tænker« (1913). En Samling »Udvalgte Afh.« af
ham udkom 1911. Endelig maa nævnes, at han
sammen med J. L. Heiberg og H. O. Lange har
udg. S. Kierkegaard’s Skr.
H. H. R.
Drachmann, Andreas Georg, dansk
Læge, f. 22. Novbr 1810 i Kbhvn, d. 2. Juli
1892 i Taarbæk. D. begyndte som
Barberlærling at studere Kirurgi, blev 1831 konstitueret
som Skibskirurg, medens han først 1836 tog sin
kirurgiske Eksamen. Han nøjedes imidlertid
ikke hermed, men tog, skønt han ikke var
Student, 1839 Lægeeksamen, som da var blevet
indført ved Sammensmeltning af den kirurgiske
og med. Eksamen. Han vedblev at gøre Tjeneste
i Søværnet som Underlæge indtil Krigen 1848-
49, da han blev Overskibslæge. 1850 blev han
Læge paa Trekroner og Karantænelæge, i
hvilken Stilling han forblev til 1862. - D. var
Kirurg og kastede sig især over Studiet af
Ortopædi, som han studerede dels i Danmark, dels i
Udlandet. 1859 oprettede han det første Institut
for med. Gymnastik i Kbhvn, 1865 et for med.
og ortopædisk Gymnastik, som han bestyrede
sammen med J. Schiødte til dennes Død 1873
og derefter alene til 1884. Desuden var han
meget virksom for Indførelsen af rom. Bade.
Gentagne Gange blev han benyttet i
Kommissioner, deriblandt ang. Sundhedsforholdene i
Skolerne, og han beskæftigede sig meget med
Skolehygiejnen. Hans Anseelse var saa stor, at
han ved Universitetsjubilæet i Upsala 1877 blev
Dr. med hon. causa. Af hans litterære Arbejder
er de kendteste: »Om Bygradens Sidekrumning«
(1852), »Om Spondylarthrocace« (1855).
Sammen med A. Hertel udgav han en
»Sundhedslære« (1886), nærmest beregnet for Lærere,
Desuden skrev han adskillige Afh. i Tidsskrifter,
deriblandt flere om Gymnastik. - D. var en
usædvanlig begavet Mand, der med stor Energi
arbejdede for sine Meninger, som han ofte
maatte forsvare i lidenskabelige Polemikker.
G. N.
Drachmann, Holger Henrik
Herholdt, dansk Digter, f. i Kbhvn 9. Oktbr 1846,
d. i Hornbæk 14. Jan. 1908. Som ældste Søn af
ovenn. A. G. D. voksede han op i et dannet
kbhvn’sk Bourgeoisi-Hjem; han bestemtes til
Studeringer og blev 1865 Student fra
Metropolitanskolen, og af Hjemmets Atmosfære inddrak
han en Del baade almen og særlig litterær
Kultur. Men Drengen havde Faderens friske,
djærve Foretagsomhed i sig og voksede, da
Moderen døde tidlig, op i megen Frihed.
Ingen har gennemlevet Drengeaarene stærkere
end D., og man kan sige, at 1850’ernes
»Romantik for Ungdommen« har været D.’s digteriske
Udgangspunkt. Naar Drengen legede
tomahavksvingende Mohikaner, Dumas’sk Musketer eller
en beget Jakob Ærlig, skulde han jo som Mand
digte om Rødhuder og Landsknægte, Peter
Tordenskjold og Lars Kruse.
D. blev Student, men hans Hu stod til
Marinemaleriet, hvori han allerede havde faaet
Undervisning. Og han kom ud at rejse - til Skotland,
Spanien, Sicilien - rigtig Lande i den unge D.’s
Smag. Undervejs malede han Søbilleder; men den
skriftlige Meddelelseslyst vaagnede ogsaa hos
ham, og med let Haand skitserede han
Rejseoplevelser; man kan i »Med Kul og
Kridt« (1872) og »I Storm og Stille« - trods
adskilligt tamt og ferskt - se, hvor frisk
modtagelig for Indtryk han var, og hvor
virtuosmæssig han allerede da improviserede en
Form for dem.
D. kom hjem, sluttede sig til de
antiakademiske Rebeller bl. de unge Malere og udstillede
friske Søbilleder med bred Penselføring; drog
saa atter ud, til England, hvor han maatte
hugge sig smaat igennem, omgikkes
Kommunister og modtog et voldsomt Indtryk af Aaret
1870, - og alt imedens skrev han
polemiske Artikler om Danmarks akademiske
Malerskole hjem til det radikale »Nyt dansk
Maanedsskrift«. Men samtidig blev baade
Prosaskitser og brandrøde Socialistdigte ell. Skipper-
og Landsknægtviser til. - Saa kom D. igen
hjem, omgikkes den unge radikale Falanks, af
 |
| H. H. H. Drachmann. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
