Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 360 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drachme (gr.), i Oldtiden den alm. gr. Møntenhed i Sølv - Drachme, Regningsenhed i Grækenland, l D. = 72 Lepta - Dracmna (Drachme), Medicinalvægt, se Unse, D. metrica, i Spanien - Dekagr. - Draco (astron.), se Dragen. - Draco, se Leguaner. - Dracocephalum, se Dragehoved. - Draco mitigatus, se Kvægsølvforklor. - Dracontius, Blossius Æmilius, rom. Digter fra Slutn. af 5. Aarh. e. Kr - Dracunculus medinénsis, se Guinea-Orm. - Dracæna Vandelli, Slægt af Konvalfamilien, Træer ell. Buske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grækenland overtoges fra den ene ell. den
anden Egn og senere benyttedes som
Mønt-enhed, øgedes yderligere Afvigelserne, saaledes
at gr. Udmøntn. ingenlunde danner nogen
Enhed, men D. snart havde højere, snart lavere
Vægt. Der adskilles mindst 7 forsk. Systemer.
Ældst var det æginetiske, der stammede
fra Aigina, i 7. Aarh. f. Kr., efter
Overleveringen skabt af Kong Feidon i Argos, med en
D. paa 6 g. Det bredte sig over Peloponnesos,
Mellemgrækenland, Kreta og Sicilien. I det
lilleasiatiske System havde D. en Vægt
af 3,54-3,72 g, i Lilleasien fra 6. Aarh., i
hellenistisk Tid i Ægypten og Kartago; der var
et rhodisk, korintisk (D. = 2,91 g),
olympisk System (i Makedonien før
Filippos, D. = 4,88 g). Vigtigst var dog det af
Solon indførte attiske System, hvis D. vejede
4,25 g. Det blev alm. over hele Hellas, blev af
Alexander den Store indført over hele hans
Rige og bevaret til Romertiden. Udmøntningen
var ligeledes saare mangfoldig: der kendes 12
D. (Dodeka-D.), 10 (Deka-D.), 8 (Okto-D.), 6
(Hexa-D.), 4 (Tetra-D.), 3 (Tri-D.), 2 (Di-D.),
2/3 (Tetrobolos), 1/2 (Triobol), 1/6 (Obol) og
endnu mindre, ned til Hemiartemorion, 1/8 Obol
(= 1/48 D.). Almindeligst var Tetra-D., Tri-D.,
Di-D. og D. samt Halv-D. og Obol. - Som Vægt
hos Romerne var D. = 1/8 uncia = knap 4 g.
H. A. K.

Fig. 1. Didrachme, Athen (1/1, Vægt 129 g). Athenahoved - Ugle og Olivengren, Bogst.: ΑΘΕ (νυιωτα). 480-400 f. Kr.

Fig. 2. Dekadrachme, Syrakus, 480 f. Kr.; Tv. 0,033 m, Vægt 685 g. - Nikehoved og Delfiner - Firspand, derover Nike, forneden Løve.

Fig. 3. Fra Thurioi, 400-336 f. Kr.; Vægt 244 g. Athenahoved (paa Hjælmen Skylla). - Tyr, Fisk.

Drachme [’drak-], Regningsenhed i
Grækenland, 1 D. = 72 Lepta. Grækenland indførte
1867 det fr. Møntsystem 1 D. Guld = 1 frc. =
72 Øre. Der er Tvangkurs paa Papirpenge og
en betydelig Guldagio. - D. er efter det
metriske System i Grækenland = g, og efter
det gl. Vægtsystem, som endnu bruges, regnes
1 Oka à 400 D., Dramia = 1,28 kg. - I de
fleste europ. Lande benyttes Udtrykket i
Medicinalvægt = 1/8 Medicinal Unse. Endvidere
findes i Spanien Dracma-metrica = Dekagram. -
Til D. svarer endvidere Udtrykkene Dramm,
Dirhem, Drahem, som anvendes i tyrk.
Lande og tidligere tyrk. Besiddelser. Endelig
anvendes endnu i holl. Kolonier D. (Drachma)
- 1/128 af det gl. Amsterdam Pond.
Th. O.

Dracma (Drachme), Medicinalvægt, se
Unse, D. metrica, i Spanien = Dekagr.

Draco (astron.), se Dragen.

Draco, se Leguaner.

Dracocephalum [-fa-], se Dragehoved.

Draco mitigatus, se Kvægsølvforklor.

Dracontius, Blossius Æmilius, rom.
Digter fra Slutn. af 5. Aarh. e. Kr., boede i
Karthago. Han er Forf. til et kristeligt
Læredigt De laudibus dei (om Guds Pris) i 3 Bd,
om Guds Naade som den viser sig i Verdens
Skabelse og dens Opretholdelse, og om,
hvorledes Mennesket kan gøre sig værdig til den;
endvidere til smaa mytologiske Epos’er (Hylas,
Raptus Helenæ, Medea) og retoriske
Øvelsesstykker i poetisk Form (f. Eks. »Achilles
overvejer, om han skal sælge Hektors Lig« o. l.).
Endelig haves af D. to Bryllupssange og et
elegisk Digt (Satisfactio), hvori han undskylder sig
over for Vandalerkongen Gunthamund, fordi
han har besunget en af hans Fjender.
Formodentlig er han ogsaa Forf. til den anonymt
overleverede Orestis tragoedia, ligeledes et episk
Digt. Udg. af Vollmer i Monum. Germ. hist.,
auct. XIV, Berlin 1905, og i Poetæ Lat. Minores
V, Leipzig 1914.
A. B. D.

Dracunculus medinensis, se Guinea-Orm.

Dracæna Vandelli, Slægt af Konvalfamilien,
Træer ell. Buske med sværddannede ell.
omvendt lancetdannede Blade. Stammen har
Tykkelsesvækst, idet der stadig uden for de
engang anlagte Karstrenge fremkommer ny
Vækstlag Stænglen rundt. Blomsterne, der sidder i en
sammensat Top, har hvidlige Blosterblade, og
Bærrene indeholder 1-3 Frø. C. 36 Arter i den
gl. Verdens Egne. D. Draco L.
(Drageblodstræet, se Fig.) paa de kanariske Øer har en
gaffelformet forgrenet Stamme, der kan opnaa
en enorm Tykkelse; saaledes angiver Al. v.
Humboldt, at det berømte Eksemplar ved
Orotava paa Teneriffa, der ødelagdes ved en Storm
1868, fl. Fod over Rødderne havde en Tykkelse
af 15 m, medens Højden var 25 m. Samme Træ,
der rimeligvis var fl. Tusinde Aar gl., holdtes
helligt af Guancherne. Bladene bliver 4-6 dm
lange, og Bærrene er orangerøde. Lgn.
Drageblodstræet er D. Cinnabari Balf. fil. paa
Sokotra; begge giver Drageblod, der flyder
ud ved Indsnit i Stammen; allerede Dioskorides
har beskrevet Drageblod fra Sokotra under
Navnet Kinnabari. D. schizantha Baker paa
Somali-Kysten leverer ligeledes Drageblod.
A. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>