Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 361 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dracæna Vandelli, Slægt af Konvalfamilien, Træer ell. Buske - Drag, ogsaa Drej, en smal Landstrimmel, der forbinder en Halvø ell. en Odde med det større Land - Draga, Dronning af Serbien, opr. D. Lunjevitza, (1867- ) - Dragasani, By i Kongeriget Rumænien, Lille Valakiet, ligger 60 km NØ. f. Graiova - Drage, et eventyrligt Vilddyr med Ormekrop og Vinger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

D.’erne er Varmhus-Bladplanter, hvoraf
mange egner sig fortrinlig til Stuekultur. D.
fragrans Gawl fra det tropiske Afrika med 6-9
cm lange Blade er den bedste til Stuekultur.
D. Goldieana Hort. Bull. fra det vestlige Afrika
har kortstilkede 15-20 cm lange og 8-12 cm
brede Blade, hvis Overside er mørkegrøn med
sølvhvid-grønlige Tværbaand. D. kewensis Sand.
(Ny Kaledonien) er særlig egnet til Stuekultur
med smukke brede Blade. I den nyere Tid er
der indført en Mængde ny Arter, hvoraf flere
udmærker sig ved deres brogede Blade. De
fordrer 15-19° om Vinteren, stort Potterum,
aarlig Omplantning, rigeligt Vand om Sommeren,
og de unge Planter maa helst anbringes paa
Undervarme. De formeres ved Frø. Naar de
faar tilstrækkeligt Lys og ikke over en c. 15°
Varme, trives de godt i Stuer. Naar
Hvileperioden indtræder, hvilket giver sig til Kende ved,
at de ikke skyder ny Blade, mindsker man lidt
efter lidt med Vandingen. I Vintertiden vandes
sparsomt, og først naar der næste Foraar i
Spidsen af Stænglen begynder at vise sig ny
Blade, giver man atter rigeligere Vand.
Samtidig udføres Omplantningen, hvortil benyttes en
Jordblanding af 2 Dele god Bladjord, 1 Del
Græstørvjord og Sand. En jævnlig Vaskning af
Bladene med lunkent Vand bidrager meget til
Planternes Trivsel, og de maa ikke staa i Træk.
(Illustr., se farvetrykt Tavle »Bladplanter«,
Fig. 5).
L. H.

Drageblodstræet (Orotava paa Teneriffa; 1/240 af naturlig Størrelse).

Drag, ogsaa Drej, er i Danmark Navnet
paa en smal Landstrimmel, der forbinder en
Halvø ell. en Odde med det større Land. Til
Eksempel kan nævnes D., der forener Thyholm
med Thyland, D. mellem Mols og Helgenæs
(deraf Dragsmur, Marsk Stig’s Dæmning), det,
der forbinder Hindsholm med det øvrige Fyn,
og det, som tidligere forbandt Ods Herred med
det øvrige Sjælland (Herregaarden Dragsholm,
der ligger her, har Navn af D.); nu har det
sidste mistet sin Karakter ved Lammefjordens
Udtørring. Særlig hyppig optræder disse smalle
Landtanger paa de smaa Øer i Østersøen;
saaledes paa Ærø, hvor de findes fl. Steder, og
hvor det betydeligste er »Drejet«, der forbinder
den sydøstlige Halvø, Skovland, med det øvrige
af Øen, paa Avernakø, Drejø, hvor det har
givet hele Øen Navn, o. s. v.
H. W.

Draga, Dronning af Serbien, opr. D.
Lunjevitza, f. 23. Septbr 1867, blev Hofdame hos
Dronning Nathalia og var efter Sigende Kong
Milan’s Elskerinde. Som Enke efter en Ingeniør
Maschin blev hun Aug. 1900 gift med den unge
Kong Alexander og var et virksomt Redskab for
Ruslands Indflydelse. Skønt hendes foregivne
Svangerskab 1901 viste sig at være en ren
Opdigtelse, øvede hun dog et afgjort
Herredømme over sin svage Ægtefælle og søgte at faa
en af sine Brødre udnævnt til Tronarving. For
at gennemføre sin Plan fremkaldte hun et
aldeles vilkaarligt og despotisk Styre, men vakte
derved alm. Misnøje. En Sammensværgelse
dannedes mellem en Del Officerer, deriblandt
hendes egen Svoger, Oberst Maschin, og Natten
mellem 10. og 11. Juni 1903 blev hun myrdet
tillige med Kongen, sine to Brødre og en Del af
sine Tilhængere. Selv om Mordet kunde kaldes
politisk berettiget, udførtes det dog paa saa raa
og grusom Maade, at det maatte vække alm.
A£sky.
E. E.

Dragasani [drag_ə’san_i], By i Kongeriget
Rumænien, Lille Valakiet, ligger 60 km NØ. f.
Craiova, 3 km fra Aluta og driver betydelig
Vinavl. (1907) 4500 Indb. Ved D. blev Alexander
Ypsilantis 1821 slaaet af Tyrkerne.
H. P. S.

Drage, et eventyrligt Vilddyr med Ormekrop
og Vinger, sædvanlig med et Par Forben med
Kløer. Ordet D. er fra gr. δράκων (der betyder
en Slange) vandret over i de europ. Sprog med
Bet. af en vinget Slange.

I det gl. Norden er D. fremmed. »Ormen«
(ɔ: Slangen) indtager stadig den Plads i
Digtningen, som D. senere har, baade som Uhyre i
Havet (Midgaardsormen) og som det Dyr, der
ruger paa hengemte Skatte (Faavne). Kun eet
eneste af Gudekvadene (Slutverset af Voluspaa)

Ridder (Kong Didrik) i Kamp med Drage. Efter Udskæring i Kirkedøren fra Valthjofstad paa Island. 12. Aarh.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>