Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Driftsherre. D. er den, for hvis Regning en økonomisk Virksomhed foregaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arbejdskraft, bliver de til Arbejdsgivere
og skiller sig som saadanne saavel økonomisk
som socialt ud fra Arbejderne.
De Varer, som en D. fremstiller, er i Alm.
kun for en meget ringe Del bestemt til at
forbruges i hans egen Husholdning. Med den i det
moderne Erhvervssamfund stærkt gennemførte
Arbejdsdeling og Arbejdsspecialisering, hvor den
enkelte D. kun fremstiller en enkelt ell. nogle
faa Artikler, er han henvist til at søge disse sine
Varer afhændet paa det fri Marked, og de
Priser, som der kan opnaas, bliver bestemmende
for, i hvilken Grad hans Virksomhed har været
lønnende. Det vil derfor være i D.’s Interesse
netop at producere saadanne Varer, som
Samfundet mest tiltrænger, og i samme Grad som
han formaar dette og afpasser sin Produktion
efter Forbruget, vil han paa een Gang tjene
Samfundet og sig selv. For saa vidt er der
Samstemmen mellem Samfundets og D.’s Interesse;
men der er ogsaa den Mulighed, at D. i St for
at tjene Markedet og bøje sig for de af den
fri Konkurrence skabte Varepriser søger at
gøre sig til Herre over Markedet ved at udslette
den fri Konkurrence og sætte Monopolet i St.
I denne Henseende er Samfundets og D.’s
Interesser modsatte, og i samme Grad som det
virkelig lykkes D. at ophæve det regulerende
Princip, som haves i den fri Konkurrence,
bortsmuldrer den Harmoni mellem Producenter
og Forbrugeres Interesser, som meget vel kunde
rummes i et efter Næringsfrihedens Princip
organiseret, privatkapitalistisk Samfund.
Det Udbytte, som gennem Salget af de
producerede Varer tilfalder D., faar denne dog
sjælden Lov til at beholde ubeskaaret. I Alm. er
Produktionen organiseret i større ell. mindre
Bedrifter, hvor der finder en Samvirken Sted
mellem forsk. Personer, og det fælles Udbytte
maa da indeholde Betaling til samtlige
Deltagere for deres Medvirken. Fordelingen heraf
kunde i og for sig godt tænkes udskudt, indtil
Afsætningen havde fundet Sted og Udbyttets
Størrelse saaledes fastslaaet, og der vilde da
være en Mulighed for, at de enkelte Deltagere
kunde opnaa en til deres Medvirken svarende
Andel. Saaledes foregaar Fordelingen
imidlertid ikke. De egl. Arbejdere er i Alm. ikke
økonomisk stærke nok til at kunne vente herpaa,
men maa kræve deres Part forlods udbetalt, og
idet D. da præsterer en saadan
Forhaandsudbetaling, tilfalder til Gengæld det fælles Udbytte
dem alene. Arbejdernes Andel finder sit Udtryk
i den Betaling, D. yder dem for det udførte
Arbejde (Arbejdsløn), og denne fastsættes
i sine Grundtræk i Overensstemmelse med de
alm. Regler for Køb og Salg. Det samme gælder
ogsaa for den Betaling, D. maa yde for
Kapitaler, som andre stiller til deres Raadighed
(Kapitalrente). Det samlede Overskud,
der kommer frem, efter at Driftsudgifterne
(Betaling for Raastoffer, Arbejdsløn, Rente af laant
Kapital m. v.) er afholdte, bliver da
D.-Indtægten, og naar herfra udskilles Løn for det
af D. selv udførte Arbejde samt Rente af den
D. tilhørende Kapital, faas som Rest den egl.
D.-Gevinst. Ved Ansættelse af den Rente, som
tilkommer D. af den ham tilhørende Kapital,
der er anbragt i Bedriften, maa man gaa ud
fra den alm. Laanerente, og til Udfindelse af
den Løn, der tilfalder D. for udført Arbejde,
haves ingen anden Rettesnor, end hvad han
vilde have kunnet opnaa derfor i anden Mands
Tjeneste. Er Arbejdet af underordnet Art, vil
dette ikke være saa svært at finde, men bestaar
det alene ell. hovedsagelig i at lede Bedriften,
er det ulige vanskeligere, selv om der ganske
vist haves visse Holdepunkter i, hvad lønnede
Driftsledere (Direktører, Forretningsførere m.
v.) modtager. Det er dog rimeligt at antage,
at Driftslederdygtigheden først fuldt ududfolder
sig, naar der arbejdes for egen Regning, og
der opstaar da udover den sædvanlige
Driftslederløn en Ekstragevinst, som altsaa vil blive
regnet med under den egl. D.-Gevinst.
Driftslederlønnens Højde vil i øvrigt blive bestemt
efter de alm. Regler og afhænger foruden af
Driftslederens Produktivitet, ell. i hvilken Grad
han evner at udføre det ham paahvilende
Arbejde tilfredsstillende (teknisk Fagdygtighed,
kommerciel Indsigt, købmandsmæssig Evne,
administrativt Talent m. v.), af, hvor stort Antallet
er af saadanne Personer, der er i Besiddelse
af de for en Driftsleder fornødne Egenskaber.
Er Driftsledertalentet sjældent, vil selv en
maadelig Dygtighed muligt kunne opnaa en høj
Løn, og den fremragende Dygtighed antager
undertiden Karakteren af et Monopol, der
skaber Mulighed for en usædvanlig stor Fortjeneste.
Naar Driftslederløn og anden Arbejdsløn samt
Rente af D.’s egen Kapital tænkes udskilt,
bliver en stærkt vekslende Rest tilbage, den egl.
D.-Gevinst. Denne kan i det allervæsentlige
opfattes som en Præmie for den Risiko, D.
bærer, en Risiko, der er saavel af tekn. Art, idet
eksempelvis en Fabrikation kan slaa fejl, som
af økonomisk Natur, idet det kan vise sig
umuligt at finde Afsætning til lønnende Priser. I
de gode Aar vil denne Risiko give sig Udslag i
Gevinst, men i daarlige i Tab; tager man
Gennemsnittet af en længere Periode, vil dette vel
nok blive noget udjævnet, men ogsaa i saa Fald
kan Resultatet blive højst forsk. for de forsk.
D., idet nogle er heldige og saaledes
gennemsnitlig tjener mere end den Løn, der svarer til
deres Indsats af Arbejde og Dygtighed, medens
andre er forfulgte af Uheld, hvilket bevirker, at
de gennemsnitlig ikke engang tjener, hvad de
kunde have faaet i en anden Mands Tjeneste,
ell. at deres Driftsgevinst bliver negativ. Ogsaa
for den enkelte Branche som Helhed, omfattende
saavel mere som mindre heldige D., svinger den
gennemsnitlige D.-Gevinst med Konjunkturerne,
ytrende sig som Ekstraoverskud i de gode Aar
og Driftstab i de daarlige, men her vil dog i det
lange Løb Gevinst og Tab i det væsentlige
opveje hinanden. D. vil nemlig efterhaanden søge
bort fra de Brancher, hvor der gennemsnitlig
er Tab, over i de Erhvev, hvor der vedblivende
tjenes godt, og paa denne Maade vil der ske en
Udjævning. Fuldstændig bliver denne dog ikke,
Det er saaledes f. Eks. muligt, at de enkelte
store Gevinster, som kan opnaas i de særlig
risikable Brancher, hvis man er heldig, øver en
saadan Tiltrækning, at flere, end der økonomisk
set er Plads for, søger hertil, og i saa Fald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
