Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Driftsherre. D. er den, for hvis Regning en økonomisk Virksomhed foregaar - Driftsherregevinst, se Driftsherre. - Driftskapital. Man skelner i en Erhvervsvirksomhed mellem Anlægs- og D. - Driftsklasse er en tekn.-økonomisk Enhed i Skovbruget - Driftskredit. Til Driften af et Erhvervsforetagende vil der periodisk kræves Kapitalbeløb ud over den sædvanlige Driftskapital - Driftslære i landøkonomisk Henseende omfatter Læren om Landbrugsbedrifternes Ledelse - Driftslære kaldes for Skovbrugets Vedk. Læren om Skovdyrkningens naturhistoriske Forudsætninger og disses Anvendelse - Driftsmaade i Skovbruget viser sig især ved, at Individerne i Træsamfundet, den enkelte - Bevoksning, er mere ell. mindre forsk i Alder - Driftsmateriel ell. i snævreste Forstand det rullende Materiel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bliver der gennemsnitlig Tab, uden at dette kan
ventes udjævnet gennem en mindsket
Tilstrømmen. Det er jo i hvert Fald en Kendsgerning,
at Lotterispil virker i høj Grad lokkende, trods
det store Overskud, Lotteriet afkaster, og det
betydelige Tab, som altsaa Spillerne som
Helhed lider, og noget lgn. gør sig hyppigt ogsaa
gældende i Erhvervslivet over for Brancher,
der kan skilte med store Gevinstchancer.
Desuden maa det naturligvis erindres, at Valget af
Livsstilling ingenlunde alene hviler paa
økonomiske Overvejelser, men at foruden personlige
Tilbøjeligheder ogsaa rent tilfældige Forhold kan
faa Bet. for Valget af Erhverv. Der er heller
intet i Vejen for, at mange smaa Driftsherrer
af Hensyn til den Uafhængighedsfølelse, der
udspringer af at arbejde for egen Regning,
foretrækker dette, selv om deres Fortjeneste
gennemsnitlig er mindre, end hvad de kunde
opnaa ved at tage Tjeneste hos andre, og
endelig maa der altid regnes med en vis
Tilpasningstræghed, der naturligvis netop i særlig
Grad ytrer sig for deres Vedk., hvis
Driftsherrepræg er forholdsvis lidet fremtrædende,
et Forhold, som i Landbruget yderligere
understreges af Vedhængen ved det Erhverv, man er
vokset op med. I Storindustrien og andetsteds,
hvor den mere upersonlige Kapital navnlig
gennem Aktieselskabsformen har overtaget
Driftsherrefunktionen, medens Driftslederarbejdet
varetages af lønnede Direktører m. v., gør de her
omtalte personlige Træghedsmomenter sig
naturligvis kun lidet gældende. For Kapitalen er
det netop ene og alene økonomiske Overvejelser,
der bestemmer Valget af Erhvervsgren og
Anbringelsesfelt, og for saa vidt maatte man
forvente en nøjagtigere og hurtigere virkende
Udjævning. Til Hinder herfor er dog
Vanskeligheden ved at frigøre fastgjorte Kapitaler til
anden Anvendelse. I Alm. vil man være bundet
til den alt skete Anbringelse, indtil de
paagældende Kapitalgenstande er slidte op, og dette
kan tage en ikke saa ringe Tid. Desuden
vanskeliggøres ogsaa i denne Forbindelse det fri
Erhvervsvalg af Monopolerne, i hvis Interesse
det naturligvis ligger at spærre for Tilgang af
Konkurrenter, selv med betydelige økonomiske
Ofre. (Litt.: De systematiske Fremstillinger af
Samfundsøkonomien [se
Samfundsøkonomi]).
K. R.-H.
Driftsherregevinst, se Driftsherre.
Driftskapital. Man skelner i en
Erhvervsvirksomhed mellem Anlægs- og D. Denne
Sondring falder ikke sammen med Sondringen
mellem fast og flydende Kapital ell. disponibel og
indisponibel Kapital. Anlægskapitalen bliver
ganske vist som Regel fastgjort, idet den benyttes
til Opførelse af Bygninger ell. Anskaffelse af
Materiel og Besætninger, men den kan ogsaa
bruges til Indkøb af Varelagre. Paa tilsvarende
Maade kan D. anvendes til Køb af faste
Kapitalgenstande. Forskellen beror væsentligst paa,
om Kapitalen ved Startningen af et Foretagende
kræves til Indretningen af dette, ell. om den
først efterhaanden skal benyttes under selve
Driften. I sidste Tilfælde kaldes den D.
For Samfundets økonomiske Trivsel har det
stor Bet., at der er det rette Forhold mellem
Anlægs- og D. Størrelsen af denne sidste beror
paa Produktionens Størrelse og Omsætningens
Hastighed; jo hurtigere Rotationen er, des
forholdsvis mindre D. kræves.
C. Th.
Driftsklasse er en tekn.-økonomisk Enhed i
Skovbruget, idet man til een D. henfører alle de
Afdelinger, som er bevoksede med samme
Træart, der holdes i samme Driftsform, Driftsmaade
og Omdrift, og som altsaa kan behandles efter
fælles Regler. Disse Regler udfindes enten alene
ad Erfaringens Vej og kan da almindeligvis ikke
formuleres bestemt, ell. man opstiller et Udtryk
for D.’s normale (gennemsnitlige) ell. for dens
ideale Tilstand og grunder derpaa økonomiske
Udregninger, som oplyser om de fordelagtigste
Fremgangsmaader ved Driften; paa den daglige
Praksis overføres Reglerne derved, at man
sammenligner den enkelte Afdelings nuv. Tilstand
med det tilsvarende Led i det alm. Udtryk for
D. (Tilvækstoversigt eller
Udbytteoversigt).
C. V. P.
Driftskredit. Til Driften af et
Erhvervsforetagende vil der periodisk kræves Kapitalbeløb
ud over den sædvanlige Driftskapital. Saadanne
Beløb kan Foretagendet faa til Raadighed hos
sin Bankforbindelse ell. sine Leverandører.
Oftest er Ordningen den, at Fabrikanten ell.
Købmanden ved Salget af deres Varer trækker
Veksler paa Kunderne og diskonterer dem i
Banken, ell. de benytter deres Kassekredit eller,
hvad der i Aarene før Verdenskrigen trængte
stærkt igennem især i Tyskland, de belaaner
deres Bogfordringer. D. har under Nutidens
Handelsforhold opnaaet en overordentlig stor
Bet. og rummer alle de Fordele og Skyggesider,
der knytter sig til Begrebet Kredit.
C. Th.
Driftslære i landøkonomisk Henseende
omfatter Læren om Landbrugsbedrifternes Ledelse.
Den kan deles i 4 Hovedafsnit: 1)
Driftsmidlerne, 2) Driftsmaaderne, 3) Driftsledelsen og 4)
Driftsudbyttet.
H. H.-l.
Driftslære kaldes for Skovbrugets Vedk.
Læren om Skovdyrkningens naturhistoriske
Forudsætninger og disses Anvendelse ved Anlæg
og Drift af Skov. Navnet svarer til det sv.
Skogsodling ell. Skogsskötsel, det tyske
Waldbau og det fr. sylviculture.
C. V. P.
Driftsmaade i Skovbruget viser sig især
ved, at Individerne i Træsamfundet, den enkelte
Bevoksning, er mere ell. mindre forsk. i Alder.
Inden for Højskoven taler man saaledes
orn »Plukhugstdrift«, »regelmæssig
Højskovsdrift« og »dobbelt Højskov«, efter som Træerne
paa den enkelte, ensartet bevoksede Afdeling
har alle mulige ell. kun een ell. to ved et
bestemt Mellemrum (Omdriften) adskilte Aldere. I
Mellemskoven skelner man mellem den
»enkelte« og den »sammensatte«, efter som der
er eet ell. fl. Alderstrin i Overskoven. I
Lavskoven kan der højst blive to Alderstrin, hvorfor
man her kun taler om »enkelt« ell. »dobbelt«.
C. V. P.
Driftsmateriel ell. i snævreste Forstand det
rullende Materiel betegner i
jernbaneteknisk Henseende samtlige de Køretøjer, der
løber paa Skinnerne, altsaa Lokomotiver,
Tendere, Motorvogne, Person-, Post-, Rejsegods- og
Godsvogne, Ambulancevogne, Hjælpevogne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
