Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 428 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Driftsmateriel ell. i snævreste Forstand det rullende Materiel - Driftsomkostninger er Omkostninger ved en Bedrift - Driftsplan i Skovbruget opstilles for det enkelte Distrikt - Driftstabsforsikring, ogsaa undertiden Chomageforsikring, yder Erstatning for Tab ved en Driftsstandsning eller -indskrænkning - Driftteorien ell. Drivisteorien er en af den eng. Geolog Lyell opstillet Teori - Drighlington, Fabrikby i det nordlige England, Yorkshire, 5 km SV. f. Leeds - Drikkekar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tjenestevogne af enhver Art, endvidere
Sneplove, Kørekraner, Dræsiner o. s. v. I mere
udvidet Bet. regner man ogsaa de Vogne og
Automobiler, Færger og Skibe m. v., der ejes
og drives af Jernbaneselskaberne i Forbindelse
med den alm. Jernbanetrafik, som hørende
under D.
G. K.

Driftsomkostninger er de Omkostninger ved
en Bedrift, der vedrører Anskaffelsen af
Raastoffer, Hjælpestoffer, Reparationer og
Vedligeholdelse af Bygninger og Inventar, Lønninger,
Udgifter til Belysning, Skatter, Assurance,
Kontorhold, Rejser, Emballage o. s. v. samt Renter
og Afdrag af Kapitalen.
C. Th.

Driftsplan i Skovbruget opstilles for det
enkelte Distrikt, selv om dette administreres
sammen med eet ell. fl. andre; den udarbejdes
nu for 10, 15 ell. 20 Aar ad Gangen, medens
man tidligere opstillede D. for en hel Omdrift.
D. bør indeholde en Beskrivelse af Skovdistriktet
og dettes enkelte Afdelinger samt af den
hidtidige Drift, nogle paa denne Beskrivelse
byggede økonomiske Udregninger til Belysning af
Driftens forsk. Sider og endelig skematiske
Oversigter over Foryngelseshugst, Udhugning,
Kultur, Vejarbejde, Vandafledning o. m. l. i de
kommende Aar. Til D. hører et

Konstruktionskort (	1	) og eet ell. fl. Sæt Bevoksningskort
	4000

(	1	), hvilke sidste udfærdiges i
	8000

Lommeformat. - Udarbejdelsen af en D. er ofte, og da
især første Gang, et saa stort Arbejde, at det
bedst overdrages til en særskilt Skovtaksator; i
andre Tilfælde leder Skovrideren selv
Udarbejdelsen, og da især ved Revision af en udløben D.
C. V. P.

Driftstabsforsikring. Formaalet med denne
Forsikringsgren, der ogsaa undertiden
benævnes Chomageforsikring (af det franske
chomage - Standsning af, Mangel paa
Arbejde), er at yde Erstatning for Tab, der gennem
en Driftsstandsning eller -indskrænkning
indirekte er foranlediget af Skader - f. Eks.
Brand-, Maskin- ell. Vandskader -, der kun
for de direkte Tabs Vedk. dækkes af andre
Forsikringsgrene. Nedbrænder saaledes f. Eks.
et brandforsikret Fabriksetablissement, faar
Ejeren vel af Brandforsikringen Erstatning for
den af Branden direkte anrettede Skade paa
Bygninger og Inventar, men ikke for det Tab,
han desuden indirekte lider ved den af
Branden foranledigede Driftsstandsning, der,
indtil Fabrikken er genopbygget, hindrer ham
i at udnytte de maaske særlig gunstige
Konjunkturer, medens han stadig har store
løbende Udgifter til fast antaget Personale, til
Virksomhedens Overflytning til midlertidigt Lokale
o. s. v. Mod saadanne indirekte Tab er det, at
man kan sikre sig ved at tegne en D.

Da det er Brandskader, der er den
almindeligste Aarsag til Driftsstandsninger, drives
Driftstabsforsikringen hyppigst i Forbindelse med
Brandforsikring, men det forekommer dog
ogsaa, at den drives som selvstændig
Forsikringsgren. Driftstabsforsikringer har været
udsat for stærke Angreb. Det kan jo nemlig ikke
bestrides, at Forsikringstagerens Interesse i at
forhindre Skaden formindskes i det Omfang,
hvori det gennem Forsikringen lykkes ham at
formindske den økonomiske Risiko, han løber
ved Skadens Indtræden, men det maa dog
hævdes, at Driftstabsforsikrmgen, naar den
gennemføres paa et forsikringsteknisk set rigtigt
Grundlag, tilfredsstiller et fuldt loyalt Behov. At de
Former, hvorunder D. opr. dreves og delvis
endnu drives, ikke altid har været
forsikringsteknisk tilfredsstillende, er en anden Sag.
Ogsaa paa dette Forsikringsomraade er der dog
gjort, og gøres der stadig Fremskridt.
Chr. Th.

Driftteorien ell. Drivisteorien er en
af den eng. Geolog Lyell opstillet, men af
Nutidens Geologer opgivet Teori, ifølge hvilken
Istidsaflejringerne i Nordeuropa skulde være
dannede af Ler, Grus og Sten, som af
svømmende Isbjerge var hidført nordfra og ved
Isens Smeltning var sunket til Bunds i Havet
i Lighed med, hvad der nutildags finder Sted
paa Newfoundlandsbankerne.
J. P. R.

Drighlington [’drig£_iŋt_ən], Fabrikby i det
nordlige England, Yorkshire, 5 km SV. f. Leeds,
har Industri i Uld. (1911) 4126 Indb.
G. Ht.

Drikkekar. De ældste D. synes at have
været de Snegle- og Muslingskaller, som den
primitive Befolkning i en fjern Stenalder opsamlede
paa Strandbredden; endnu bærer Sproget Vidne
herom ved det nære Slægtskab mellem Ordene
Skal og Skaal; og helt ned i 18. Aarh. var
det ikke ualmindeligt at anvende Nautilens
pragtfulde Skal til D. Allerede i den ældre
Stenalder kendtes dog Kunsten at tilvirke
Lerkar, og disse har altid siden spillet en stor
Rolle som D. (se Pottemager); navnlig hos
Almuen har Lerkarrene mange Steder holdt sig
som D. helt ned i Nutiden. En særlig rig
Udvikling fandt Lerkarindustrien hos de gl. Grækere.
Meget yndet var i 16.-17. Aarh. det rhinske
Stentøj. Et andet Stof til D., hvis Anvendelse
ogsaa gaar meget langt tilbage i Tiden, er Træ;
allerede fra den ældre Bronzealder kendes
Trækar med Tinstifter, og ogsaa denne Slags D.
har hos Almuen, især i skovrige Egne, holdt sig
ned imod vore Dage; i Norge udskares i 17.-18.
Aarh. særdeles kunstfærdige D. af Valbirk. En Art
Rodtræ, det saakaldte Masurtræ (masret Træ),
var i Middelalderen særlig yndet som Stof til D.
Ogsaa Brugen af Oksernes Horn til D. gaar
meget langt tilbage i Tiden; fra Jernalderen
kendes mange Drikkehornsbeslag, og Cæsar omtaler
Drikkehorn som værende alm. i Brug hos
Germanerne. Endnu i Middelalderens Slutning var
de meget alm. i Norden og antoges stundom
for Kløer af Fabeldyret Grif; men siden den Tid
gik de hurtig af Brug og holdt sig kun i mere
afsides Egne. Af Metaller synes Guld og Bronze
først at have været anvendte til D.; Guldkarrene
var dog væsentligst til religiøst Brug; Bronzekar
maatte fortinnes indvendig for ikke at irre.
Senere i Jernalderen kendtes ogsaa Sølvkar, og
rom. Bronzekar indførtes i Mængde til Norden.
Først i Middelalderen blev Tinkar mere alm.
Drikkeglas (se Glaskunstindustri)
indførtes allerede i Jernalderen til Norden; alm.
blev de dog næppe før henimod Middelalderens
Slutn. I Løbet af 18. Aarh. fortrængtes
efterhaanden de gammeldags D. af Metal og veg
Pladsen for D. af Fajance, Porcelæn og Glas;
kun som Festgaver holdt de sig i noget større

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>