Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dryppert (Gonorrhoea) er en smitsom Slimhindebetændelse, der angriber Urinrøret hos begge Køn - Drypspids (bot.) kaldes den ofte særdeles lange, flade, meget smalle, tilspidsede Ende - Drypsten er istap- ell. søjleformede Afsondringer, der hyppigst bestaar af kulsur Kalk - Drypsten, se Stalaktit (Bygningskunst). - Dræ er en nærmest landøkonomisk Betegnelse for Rugens (o. a. Græssers) Blomstring - Dræet, en 27 ha stor Ø ved Fyns Nordkyst, Klinte Sogn, Skam Herred, Odense Amt, c. 7 km NØ. f. Bogense. - Dræg, et lille Anker med 4 Arme og Flige, der bruges til Forankring af Smaafartøjer - drægge (Søv.), at slæbe et Dræg langs Havbunden for at fiske et Kabel, - Drægtighed kaldes den Tilstand, Hundyret kommer i, naar Parring er fulgt af Befrugtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Voksne, men er derimod den hyppigste Aarsag
til Øjenbetændelsen hos Nyfødte.
D. er saaledes ingenlunde nogen Sygdom af
ringe Bet., saaledes som den ofte nok opfattes,
men maa baade p. Gr. a. sin Hyppighed og
stærke Smitsomhed og især p. Gr. a. sine ofte
vidtrækkende Følger betragtes som en vigtig og
indgribende Sygdomsfaktor saavel i Forhold til
Individet som til Familien og til Samfundet i det
hele, og selv om den ikke i dybtgribende
Virkning paa den menneskelige Organisme og paa
Konstitutionen kan maale sig med Syfilis, er den
Skade, den afstedkommer, maaske lige saa stor
p. Gr. a. den større Hyppighed, de besværlige
og farlige Eftersygdomme og den betydelige
Nedsættelse af Formeringsevnen samt endelig
den særdeles væsentlige Rolle som Aarsag til
Blindhed.
Behandlingen rettes i de friske Tilfælde først
og fremmest mod Gonokokkerne, som bekæmpes
ved desinficerende Indsprøjtninger af
salpetersurt Sølvilte, manganoversurt Kali o. a. Tillige
anvendes indvendig Copaiva-Balsam, Cubeber o.
a. balsamiske Midler. Af stor Vigtighed er ogsaa
Diæten, idet især i Betændelsesstadiet Kosten
maa være meget let, alle hidsende og
irriterende Spiser og Drikke undgaas, specielt saadanne,
som ogsaa virker paa Urinvejene, som bajersk
Øl. I det slimede Efterstadium kommer de
adstringerende Midler til Anvendelse, saaledes
Indsprøjtninger med Opløsninger af svovlsurt
Zinkilte, eddikesurt Blyilte o. m. a. De forsk.
Komplikationer udkræver naturligvis speciel
Behandling, ofte Sengeleje, Omslag ell. Opiater og
beroligende Midler. Ved den kroniske D. er
lokal Behandling paa de angrebne Steder af
væsentligst Bet., ved Hjælp af Indsprøjtninger,
Inddrypninger, Penslinger gennem særlige
Instrumenter og Apparater.
E. P-n.
Drypspids (bot.) kaldes den ofte særdeles
lange, flade, meget smalle, tilspidsede Ende,
hvori Bladene af mange i de tropiske, regnfulde
Egne levende Planter (f. Eks. Arter af Figen,
Myrter, Nældeblomstrede o. a.) løber ud. De
synes at være en Tilpasningsform til de nævnte
Klimater og forekommer f. Eks. i Vestjava hos
saa mange Planter især i de særdeles
regnsvangre Bjergurskove, at det er paafaldende.
Eksperimentelle Undersøgelser synes at
godtgøre, at Overrisling kan ændre mange Planters
Bladform i den angivne Retning, og D.’s Bet.
skulde søges deri, at Vandet ad den Vej lettere
og hurtigere driver ned ad Bladpladerne.
V. A. P.
Drypsten er istap- ell. søjleformede
Afsondringer, der hyppigst bestaar af kulsur Kalk,
sjældnere af Kiselsyre (Calcedon) eller
Jerntveiltehydrat (Brunjernsten) og findes i Grotter
ell. Hulrum i Jorden. De dannes derved, at
Vand, der indeholder de nævnte Stoffer i
Opløsning, trænger ned til Hulrummets Loft og
her helt ell. delvis fordamper under Udskillelse
af de opløste Stoffer. Ved stadig Tilstrømning
af Vand vil der paa denne Maade opstaa
istapformede Legemer, Stalaktiter, der
hænger ned fra Loftet; disse vil efterhaanden
kunne vokse saa stærkt, at de naar helt ned til
Hulens Gulv og saaledes danner Søjler. Hvis
Fordampningen ikke holder Skridt med
Vandtilstrømningen, vil det overskydende Vand falde
ned paa Gulvet som Draaber, og ved den
fortsatte Fordampning vil der saa her dannes
andre D., der efterhaanden vokser opad; de er i
Reglen mere afrundede og kaldes
Stalagmiter. Mange Huler (f. Eks.
Adelsberggrotten i Krain) skylder netop D. deres Skønhed.
J. P. R.
Drypsten, se Stalaktit (Bygningskunst).
Dræ er en nærmest landøkonomisk
Betegnelse for Rugens (o. a. Græssers) Blomstring
(Rugen staar i D.; der er D. i Rugen; Rugen
dræer); endvidere for Blomsterstøvet og
Støvknapperne, naar disse er traadte ud af
Avnerne.
K. H-n.
Dræet, en 27 ha stor Ø ved Fyns Nordkyst,
Klinte Sogn, Skam Herred, Odense Amt, c. 7
km NØ. f. Bogense.
H. W.
Dræg, et lille Anker med 4 Arme og Flige,
der bruges til Forankring af Smaafartøjer. I
Røringen er det forsynet med et Tov, der gør
Tjeneste som Ankerkæde og kaldes D.-Tov.
I aabne Baade bruges undertiden et saakaldet
Sten-D., en Vidjekurv fyldt med Sten. I
Fortidens Søkampe brugtes ved Entring
Entre-D., som man kastede over i det fjendtlige Skibs
Rejsning for dermed at holde de kæmpende
Skibe tæt sammen. Ved Ildebrande om Bord
brugtes paa lgn. Maade Brand-D., hvormed
man halede brændende Dele af Rejsningen ned
paa Dækket for lettere at kunne kvæle Ilden.
H. P. C.
drægge (Søv.), at slæbe et Dræg langs
Havbunden for at fiske et Kabel, der ligger
langs denne, ell. for at finde en ell. anden
Genstand, der er faldet over Bord.
H. E.
Drægtighed kaldes den Tilstand, Hundyret
(der føder levende Unger) kommer i, naar
Parring er fulgt af Befrugtning. Da der
imidlertid kan hengaa fl. Dage (hos vintersovende
Flagermus endog fl. Maaneder og hos visse
lavere Dyr endnu længere Tid) mellem Parring
og Befrugtning, fordi Sædfimene under visse
Forhold kan bevare deres Levedygtighed i
længere Tid, regnes Drægtighedstiden - D.’s
Varighed - fra Parringsøjeblikket (Parringsdagen)
til Fødselen, d. v. s. til Fosterets Frigørelse fra
Moderdyret; og for saa vidt Fosterets Udvikling
er fuldendt - Fosteret fuldbaaret - taler man
om normal Drægtighedstid ell.
Gennemsnitsdrægtighedstid. Denne er temmelig konstant for
hver enkelt Pattedyrart, men navnlig hos
Husdyrene bevæger den sig dog inden for visse
Grænser. Variationerne inden for disse skyldes
forsk., kun delvis nøjere kendte, Forhold. Bl.
saadanne kan nævnes Racens Indflydelse
(Eks. Schwyzer-Kvægets Drægtighedstid 288,75,
Korthornskvægets 280 og Bretagne-Kvægets 277
Dage). Tidlig modne, højt kultiverede
Racer har en kortere Drægtighedstid end sildig
modne, primitive Racer, og det samme er
Tilfældet med Racer, som udmærker sig ved
Individernes ringe Størrelse i Sammenligning
med Racer, i hvilke Individerne er store. Ved
Krydsning samt ved Bastardering
iagttages Drægtighedstider, som ligger imellem
Drægtighedstiden hos de Racer ell. Arter, til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
