Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 454 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drægtighed kaldes den Tilstand, Hundyret kommer i, naar Parring er fulgt af Befrugtning - Drægtighed, et ældre Udtryk for et Skibs Evne til at kunne rumme og bære en Last - Dræning. Ved D. forstaas Tørlægning af fugtige Arealer ved Hjælp af underjordiske Afløb

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvilke Forældrene hører, og ved gentagen
Krydsning kommer Drægtighedstiden til at staa
i et vist Forhold til Afkommets Blodsblanding
(Se efterfølgende Tabel):

Drægtighedstid hos:				Dage
Hoppe				345
Aseninde				360
Hoppe parret med Æselshingst				355
Schwyzer-Kvæg				288,75
Ayrshire-Kvæg				279
Ayrshire-Schwyzer-Kvæg				285,5
Merinos-Faar (sildig modne)				150,3
Southdown-Faar (tidlig modne)				144,2
1/2	Merinos-Faar	1/2	Southdown	146,3
1/4	do.	3/4	do.	145,5
1/8	do.	7/8	do.	144,2

I Harmoni med ovenn. Forhold er det, at
Drægtighedstiden hos Husdyrene i det hele
taget er kortere end hos de tilsvarende
vildtlevende Arter (t. Eks. bærer den vilde
So 127-128 Dage, medens den tamme So kun
gaar drægtig 115 Dage); og ligesom der maa
siges at være en vis Forbindelse mellem
Arternes Bøjelighed (Tillempningsevne, Evne til at
variere, til at lade sig kultivere) og Arternes
Racerigdom, saaledes vil man ogsaa se, at jo
større sidstnævnte er, des kortere er ogsaa
Drægtighedstiden, naar man sammenligner den
hos nærliggende Arter, som for Eksempel
Hesten og Æslet, Faaret og Geden (se
nedenstaaende Tabel). Fremdeles har
Fosterets Køn Indflydelse, idet
Hankønsfostre sædvanlig fødes noget senere end
Hunkønsfostre, af hvilken Aarsag man ogsaa,
naar den gennemsnitlige Drægtighedstid er til
Ende, uden at der er indtraadt Fødsel, kan
vente, at der vil fødes et Handyr. Ligeledes
spiller det drægtige Dyrs Alder en
Rolle, idet ældre Dyr gerne har en noget
længere Drægtighedstid end yngre. Men størst Bet.
har uden Tvivl Fosterets Størrelse
(Vægt), og rimeligvis er det fremfor alt
Forskelligheder i denne Henseende, der ligger til
Grund for alle de ovf. nævnte Faktorers
Indflydelse paa Drægtighedstidens Længde.
Nærmere beset er Forholdet da dette, at jo større
- ell., om man vil, jo videre udviklet, jo mere
fuldbaaret - Fosteret er, inden det frigøres
fra Moderdyret, des længere er
Drægtighedstiden. Og denne Forskel i Henseende til Graden
af Udvikling i Fosterlivet ell. i Tendens til
Størrelse maa siges at være beroende paa
Ejendommeligheder hos Arten, Racen ell. Individet,
og da Nedarvningsevnens Indflydelse
altsaa er aabenbar, maa saavel Handyret
(Faderen) som Hundyret (Moderen) kunne influere
paa Drægtighedsperiodens Varighed.

At Tæmningen og Kultiveringen af visse
Dyrearter (deres Overgang i Husdyrstanden) har
bevirket en Forkortelse af Drægtighedstiden, og
at samtidig den nyfødte Unges Udvikling er
blevet ufuldstændigere end det i vild Tilstand
levende Dyrs Afkom, er meget paafaldende; men
Aarsagen hertil kendes i Virkeligheden ikke. Det
er dog højst sandsynligt, at den Forskel, der er
i H. t. D.’s Varighed hos vildtlevende Dyr og
Husdyr, skyldes den Omstændighed, at
vildtlevende Individer, der er i Besiddelse af den
individuelle Egenskab: efter en forholdsvis kort
Drægtighedsperiode at føde forholdsvis lidet
udviklet Afkom, har ringere Chancer for at
forplante sig end Individer med længere D. Thi jo
mindre »fuldbaaret« det vildtlevende
nyfødte Dyr er, des vanskeligere vil det kunne
klare sig i »Kampen for Tilværelsen«, og des
mindre Udsigt er der til, at den Egenskab, der
ligger til Grund for dets mangelfulde
Udvikling (den relativ korte Drægtighedsperiode), vil
blive mangfoldiggjort. Hvis derimod et nyfødt
Husdyr er noget tilbage i Udvikling (saaledes
som det kan siges at være Tilfældet hos tidlig
modne Racer med kortvarig D.), vil en
omhyggelig Pleje af det unge Dyr kunne bøde
derpaa, og saa vil ogsaa Anlægget til kort
Drægtighedsvarighed kunne mangfoldiggøres.

Efterfølgende Tabel viser D.’s
Gennemsnitsvarighed samt Afvigelserne i begge Retninger fra
denne hos vore vigtigste Huspattedyr. Om disse
»Afvigelser« gælder dog, at de Tal, der angives
af forsk. Iagttagere, ikke er ganske
overensstemmende indbyrdes. De her givne Tal er hentede
fra Traité de Zootechnie générale af Ch.
Cornevin, som har underkastet det foreliggende
Spørgsmaal en ret omfatiende Behandling.

	Gennemsnit	Minimum	Maksimum
	Dage	Dage	Dage
Hoppen	345	320	419
Aseninden	360
Koen	284	240	335
Faaret	149	143	161
Geden	154
Soen	115	104	143
Tævehunden	63	58	65
Hunkatten	55	53	67
Kaninen	30	27	34
Marsvinet	75

H. G.

Drægtighed, et ældre Udtryk for et Skibs
Evne til at kunne rumme og bære en Last.
Lasteevnen angives enten ved Størrelsen af den
Ladningsvægt, Skibet kan bære,
Netto-Deplacementstonnagen (Deadweight-Tonnage) ell. ved
Rumfanget af de Rum i Skibet, som kan føre
Ladning ell. Passagerer, Netto-Registertonnagen
(se Skibsmaaling).
H. P. C.

Dræning. Ved D. forstaas Tørlægning af
fugtige Arealer ved Hjælp af underjordiske
Afløb. Der træffes meget hyppig Arealer, som ikke
kan bringes under Kultur p. Gr. a. Fugtighed,
enten fordi Jorden i sig selv er vanskelig
gennemtrængelig for Vand, ell. fordi der tæt under
Overfladen findes et vandstandsende Lag, paa
hvilket den fra Regnen ell. fra højereliggende
Naboarealer hidrørende Fugtighed samler sig og
bliver staaende som Grundvand for tæt ved
Overfladen, saaledes at Planternes Rødder
hemmes i deres Udvikling. Paa saadanne Steder
kan Grundvandet sænkes til en passende Dybde
og den skadelige Jordfugtighed fjernes ved en
D., forudsat at Arealet ligger saa højt, at der
kan skaffes Vandet det fornødne Afløb til en Sø,
et Vandløb, en Grøft, et vandsugende Gruslag
ell. Havet. D. gør Jorden løs og tør, saaledes
at et drænet Areal kan behandles 8 à 14 Dage
tidligere, end det før D. kunde. Planterødder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>