Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drømmetydning er den Fortolkning, som en Drøm maa underkastes for at give Oplysninger om Fremtiden - Drømpel (Søv.), Overkanten af en Kanonport i Sejlkrigsskibene. Underkanten kaldtes Bøssebænk. - Drøpne, Odin's Ring, d. s. s. Drypne. - Drøvtyggere (Ruminántia), en stor Gruppe Pattedyr af Rovdyrenes Orden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
værdiløs. Men siger Drømmen saaledes intet
om Fremtiden, er den derimod helt bestemt
ved Fortiden, og de fleste Mennesker kender
af egen Erfaring Eksempler paa, hvorledes
Oplevelser, man i vaagen Tilstand slet ikke
mindes, kan dukke op i Drømme. Det er dette
Faktum, der er den sande Kerne i den
Drømmeteori, som Freud opstillede 1899 og især
støttede paa Iagttagelser hos Hysterikere; hvad
der muligvis kan gælde for disse, blev saa
uden nærmere Bevis overført til normale
Mennesker. Freud’s Lære, der har vundet en Kreds
af begejstrede Tilhængere, kan i Korthed
fremstilles saaledes. Oplevelserne i Drømme, det
manifeste Drømmeindhold, gaar altid ud paa
at tilfredsstille et Ønske, i Alm. af seksuel
Natur. Dette Ønske, den latente Drømmetanke, vil
dog kun kunne fremkalde Drømmen, saafremt
der i det ubevidste ligger et saadant Ønske fra
Barndommen, hvormed det kan forstærke sig.
Sker dette, vil det manifeste Drømmeindhold
opstaa som en Omskrivning ell. Forklædning af
den seksuelle Tendens, der ikke billiges af
Individet selv, og det bliver Drømmetyderens
Opgave fra den meddelte Drøm at slutte tilbage
til de infantile, seksuelle Tilbøjeligheder.
Rigtigheden af slige D., hvorpaa Freud’s store
Værk indeholder en Vrimmel af de mest
haartrukne Eksempler, kan ifølge Sagens Natur
aldrig bevises, og Paastanden om den
gennemgaaende Seksualitet i Barndommen bestrides
stærkt af mange Sagkyndige, f. Eks. Moll.
(Litt.: Pfaff, »Das Traumleben und seine
Deutung« [2. Opl., Potsdam 1873]; Lenormant,
»Die Magie und Wahrsagekunst der Chaldäer«
[Jena 1878]; Artemidoros, »Symbolik der
Träume« [overs. af Krauss, Wien 1881]; Freud,
»Die Traumdeutung« [Wien 1899]; Moll, »Das
Sexualleben des Kindes« [Leipzig 1908]).
Alfr. L.
Drømpel (Søv.), Overkanten af en
Kanonport i Sejlkrigsskibene. Underkanten kaldtes
Bøssebænk.
H. E.
Drøpne, Odin’s Ring, d. s. s. Drypne.
Drøvtyggere (Ruminántia), en stor Gruppe
Pattedyr af Rovdyrenes Orden, omfattende den
største Del af Klovdyrene, nemlig Antiloper,
Skovbukke, Okser, Faar, Moskusokser, Hjorte,
Giraffer og Kameler; deres
Fællesejendommelighed er bl. a., at Føden efter at være
midlertidigt tygget og sunket atter senere opgylpes og
gennemtygges igen for atter definitivt at
synkes. - Overmunden mangler Fortænder (kun
Kameler har to Fortænder), og Tænderne
erstattes her af en Bruskpude, der virker mod
Undermundens 6 Fortænder, der er brede,
mejselformede og skarpkantede, rettede en Del fremad;
de bruges til at afknibe ell. afrive de Græsser
o. a. Plantedele, der uden Undtagelse er D.’s
Føde. Øvre Hjørnetænder mangler som Regel,
findes kun hos Dværghjorte, Kameler og en Del
Hjorte, hvor de hos Hannerne kan blive lange
og rage ud af Munden; de nedre
Hjørnetænder ligner Fortænderne og sidder i Række
med disse, saaledes at der tilsyneladende er
8 Fortænder, kun hos Kamelerne er de af alm.
Hjørnetandstype. Mellem Fortænder og
Kindtænder er et meget langt tandløst Mellemrum;
Kindtænderne er dybt foldede, med
halvmaaneformede, paa langs stillede Emaillefolder
(selenodonte); under Tygningen bevæges derfor
Underkæben fra Side til Side mod Overkæben,
hvilket muliggøres ved Kæbeleddenes
tværgaaende Ledskaale. Alle D. har 3/3
Forkindtænder og 3/3 Bagkindtænder, atter med Undtagelse
af Kamelerne, der kun har 3/2 og Lamaerne
med 2/3 Forkindtænder. Hos Flertallet af D.
(Skedehornede, Hjorte og Giraffer) falder Maven
i 4 tydelig sondrede Dele, nemlig Vommen
(Rumen), Netmaven (Reticulum),
Bladmaven (Psalterium) og Kallunet ell.
Løben (Abomasus). Den første Afdeling, Vommen,
er langt den største af Maveafdelingerne; dens
Væg er forsynet med fl. store Udbugtninger og
Indsnævringer; dens Indervæg er besat med
smaa Papiller, der giver den et loddent
Udseende; en stor Aabning fører ind i Netmaven, der
er ret lille, næsten kuglerund; dens Indervæggé
er forsynet med skarpe Slimhindefolder, der
krydser hinanden og derved danner sekskantede
Masker, der meget minder om Cellerne i en
Bikage. Spiserøret munder ind nær
Forbindelsesstedet mellem Vom og Netmave; fra dette
Indmundingssted gaar langs Netmavens korte Side
en Rende, dannet af to stærkt fremstaaende
muskuløse Folder, hen til Indgangsaabningen til
den 3. Mave, Bladmaven; denne er indvendig
forsynet med talrige store bladformede
Længdefolder, som ligger tæt op til hinanden og
næsten fylder hele denne Maves Lysning. Det
sidste Afsnit, Kallunet, er langstrakt, omtr.
rørformet med Længdefolder i Slimhinden.
Vommen, Netmaven og Bladmavens Vægge er
beklædte med et flerlaget Plade-Epitel, af samme
Beskaffenhed som Mundhulens og Spiserørets
og er uden Kirtelrør; saadanne findes derimod i
Kallunet, der i øvrigt er klædt med
Cylinderepitel; denne Maveafdeling, der altsaa
afsondrer Fordøjelsessafter, svarer saaledes til
Maven hos andre Pattedyr, de andre er
nytilkomne Dannelser. Den afbidte Føde formes i
Mundhulen, uden at være synderlig tygget, til en
stor Foderbolle, der ved Synkningen passerer
Spiserøret og presses, idet Rendens Kanter ved
Spiserørets Munding tvinges fra hinanden, ned
i Vommen og Netmaven, der saaledes
efterhaanden fyldes, medens Dyret græsser; her vandrer
da Foderet ved Mavens peristaltiske
Muskelbevægelser frem og tilbage mellem Vom og
Netmave og gennemgaar Opblødningsproces; senere,
naar Dyret efter Græsningen hviler, presses
 |
Drøvtyggermave aabnet for at vise den indre Bygning a Spiserør, b Vom, c Netmave, d Bladmave, e Kallun, f Tyndtarm. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
