- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
461

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drøvtyggere (Ruminántia), en stor Gruppe Pattedyr af Rovdyrenes Orden - d. s. (paa Recepter), detur, signetur *c: gives, signeres. - D. Sc., i England Forkortelse af Doctor of Science (Doktor i Naturvidenskab). - Dsch. (Ord, der ikke findes under Dsch., maa søges under Dj,). - Dschat, d. s. s. Djat. - Dschilam, d. s. s. Djelam. - Dschemila (Djimila, Romernes Cuiculum), en mærkelig Ruinby i Algier, Prov. Constantine - Dshurdshevo, se Giurgevo. - Dsikr, se Dervish. - Dsulfikâr (arab. *c: udsmykket med indhugne Forsiringer) var Navnet paa det berømteste af de Sværd, der havde tilhørt Profeten - Dsul-hiddje (arab. *c: Pilegrimsmaaned) er den 12. Maaned i det arab. Maaneaar - Dsulkadeh (arab. *c: den Maaned, hvori man holder sig hjemme og ikke rejser ud) - Dsul-Qarnain (arab. *c: den tvehornede) er Navnet paa en mytisk Person, som bl. a. forekommer i Koranen - Dsungariet (Djungariet), Landskab i den nordvestlige Del af det kin. Rige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Foderet atter ved Sammentrækning af
Mellemgulv, Bugmuskler og ved Spiserørets
antiperistaltiske Bevægelser portionsvis op i Mundhulen
og tygges her grundigt om igen; naar nu
Foderet, der under disse Processer ved indblandet
Spyt er blevet en jævn tykflydende Grød, igen
synkes, ledes det fra Spiserøret gennem
Renden, hvis Kanter nu formaar at holde sig
lukkede som et Rør, lige ind i Bladmaven, idet
det altsaa gaar uden om Vom og Netmave; i
Bladmaven opsuges en stor Del af Vædsken og
Fordøjelsen fortsættes, idet Føden gaar ind i
Kallunet og derfra over i Tarmen. Vom og
Netmave tømmes aldrig helt for Foderstoffer, selv
om Dyret sulter; flydende Stoffer gaar lige fra
Spiserøret direkte gennem Netmaverenden ind
i Bladmaven. - Hos Kameler og Dværghjorte
er der kun 3 Maveafdelinger, idet Netmaven
ikke er udviklet hos Kamelerne, Bladmaven ikke
hos Dværghjortene. Nogle Dele af Vommen er
hos Kamelerne forsynede med høje netformet
forbundne Folder, der danner bicelleformede
Rum ell. Lommer, de saakaldte »Vandceller«,
der kan aflukkes ved Snøremuskler og tjener
som Vædskebeholdere hos disse Ørkendyr; i
Kamelernes Bladmave er Cylinderepitel og
Kirtelrør, hvilket genfindes i »Vandcellerne«.

De fleste D. har - i alt Fald Hannerne -
Udvækster paa Pandebenene i Form af Horn,
der er blivende, ell. Takker, der skiftes aarlig;
hos Hunnerne kan de dog mangle, som hos en
Del Antiloper, nogle Faar og hos Hjorte,
undtagen Rensdyret. Kameler, Dværghjorte,
Moskushjorte og Vandhjorte mangler helt Horn og
Takker. Alle D. er uddannede til Løb og har
derfor høje, slanke Ben; Mellemfodsbenene 3 og
4 er næsten altid sammensmeltede til en lang
Knogle, og 2 og 5 er ufuldstændige ell. mangler
helt, kun hos Dværghjorte findes de. Foran
Øjet og mellem Klovene findes særlige Kirtler i
Kirtelgruber, de saakaldte Øje- og Klovkirtler.
Saa godt som alle D. lever i Flokke og i
Polygami; i Brunsttiden kæmper Hannerne
indbyrdes, hvortil Gevirer og Horn anvendes.
Hunnerne føder 1, højst 2 Unger, der efter faa Dage
kan følge Moderen; kun Dværghjorte føder fl.
Unger; Patterne mellem Bagbenene.
Moderkagen er hos Dværghjorte og Kameler ligelig
udbredt over hele Fosterhinden, hvorimod den hos
de øvrige D. er spredt som mange smaa,
duskformede Fosterkager (Cotyledoner). D.’s
Udbredelse strækker sig over hele Jordkloden fra
de nordligste Polarlande til Indiens, Afrikas og
Amerikas Sydspidser; kun i Australien og paa
Madagaskar mangler de som oprindelige. Ang.
D.’s andre Bygningsforhold, særlig
Fodbygningen, se Art. Klovdyr.
R. Hg.

d. s. (paa Recepter), detur, signetur ɔ: gives,
signeres.

D. Sc. [’di.-e’si.], i England Forkortelse af
Doctor of Science [’dåktər-əv-’sa^iəns] (Doktor i
Naturvidenskab).

Dsch. (Ord, der ikke findes under Dsch., maa
søges under Dj.).

Dschat, d. s. s. Djat.

Dschilam, d. s. s. Djelam.

Dschemila (Djimila, Romernes Cuiculum),
en mærkelig Ruinby i Algier, Prov.
Constantine, 32 km NØ. f. Sétif. Bl. de talrige, til Dels
godt bevarede Ruiner kan fremhæves Rester af
en Triumfbue fra Septimius Severus’ og
Caracalla’s Tid, et Teater, et Tempel, Forum og
andre.
C. A.

Dshurdshevo, se Giurgevo.

Dsikr, se Dervish.

Dsulfikâr (arab. ɔ: udsmykket med indhugne
Forsiringer) var Navnet paa det berømteste af
de Sværd, der havde tilhørt Profeten; han
overlod det ved sin Død til sin Svigersøn Ali,
og senere gemtes det som et dyrebart Klenodie
i de abbasidiske Kalifers Eje. De fatimidiske
Kalifer i Ægypten, der erklærede Ali for deres
Stamfader, hævdede, at et Sværd, de besad,
var identisk med det berømte D.
J. Ø.

Dsul-hiddje (arab. ɔ: Pilegrimsmaaned) er
den 12. Maaned i det arab. Maaneaar og den, i
hvilken Pilegrimsrejsen til Mekka og Medina
foretages.
J. Ø.

Dsulkadeh (arab. ɔ: den Maaned, hvori man
holder sig hjemme og ikke rejser ud) er det
arab. Maaneaars 11. Maaned.
J. Ø.

Dsul-Qarnain (arab. ɔ: den tvehornede) er
Navnet paa en mytisk Person, som bl. a.
forekommer i Koranen (Kap. XVIII, V. 82 ff.) og
skildres som en mægtig Konge, der
undertvinger hele Verden og kæmper mod Gog og Magog.
De arab. Kommentatorer har sammenstillet
denne Person med Alexander den Store; de
legendære Udsmykninger, som den gr.
Heltekonges Liv blev Genstand for, og som findes
samlede i den falske Kallisthenes’ Skildring af
Alexander’s Liv, spredtes senere over hele
Orienten, og sandsynligvis har det været
Fortællinger henhørende til denne Sagnkreds,
hvoraf Muhammed har øst sin Beretning. Navnet
»den tvehornede« har europ. Forskere, der har
sluttet sig til de arab. Eksegeters Hypotese,
forklaret ved Henvisning til Skildringen af
Alexander som den vædderhornede Zeus Ammon’s
Søn og til Fund af Mønter, hvor Alexander den
Store ogsaa selv afbildes med to Horn. Andre
Forskere har rejst Indvendinger herimod (se
om denne Strid bl. a. »Zeitschrift der deutschen
morgenl. Gesellschaft« XII Bd) og vil paa
Grundlag af rabbinske Udtolkninger af Daniel’s
Bog i D. se Kyros. Saa meget er dog vist, at
hvem end selve Navnet D. maa udledes fra,
passer den af hans Bedrifter og Virksomhed
givne mytiske Skildring ikke paa nogen anden
Person i Oldtidens Historie saa godt som paa
Alexander den Store.
J. Ø.

Dsungariet (Djungariet), Landskab i
den nordvestlige Del af det kin. Rige mellem
Altai og Tienshan. D. begynder under 95°
østlig Længde med Nomin Mingyn Gobi, en Slette
mellem de S. f. Altai strygende Bjergrygge
Baityk-bogdo Bjerge, Chapyk-Bjergene,
Sharynuru-Bjergene og Erennuru-Bjergene og de N. f.
Tienshan strygende Namatshiu-Bjerge og
Metshin Ola-Bjerge. Slettens Højde angives til c.
720 m. Længere mod V. er Højden ringere.
Saltsøen Ulungur ligger saaledes 470 m
over Havet, Telli Nor, som optager den
fra Tienshan strømmende Manas, 290 m
o. H., Ebi Nor endog kun 210 m o. H. Mellem
de Lavninger, i hvilke Saltsøerne ligger,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free