Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ducos, Théodore, fr. Statsmand (1801-55) - Ducoudray, Guillaume Alexandre Tronson- (1760-98), fransk Advokat - Ducpétiaux, Édouard, belg. Socialøkonom, Kriminolog og Politiker (1804-1868) - Ducq, Jan le, se Duck, Jacob. - Ducrot, Auguste Alexandre, fr. General, (1817-1882) - Ductus betyder i Anatomien i Reglen Udførselsgang for Kirtler - Duda, Dudka, Dudotka ell. Schweran kalder Russerne et for dem ejendommeligt Blæseinstrument, der bestaar af to Lydrør af - forsk. Længde - Dudaim, se Mandragora. - Duddell, William, eng. Fysiker og Elektrotekniker, (1872- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han til den frisindede (saakaldte dynastiske)
Opposition og tog livlig Del i Drøftelsen af
praktiske Spørgsmaal. 1848 medvirkede han i
Reform-Banketterne og blev derefter Medlem
af Nationalforsamlingen; han hørte til højre Side
og sluttede sig senere til Napoleonisterne. Som
Marineminister Jan. 1851 var han med at fjerne
General Changarnier fra hans Kommando i
Paris, og efter Statskuppet Decbr s. A. blev han
paa ny Marineminister indtil sin Død, samt
havde store Fortjenester af Flaadens Udvikling.
E. E.
Ducoudray [dyku’dræ], Guillaume
Alexandre Tronson- (1760-98), fransk
Advokat. Da Ludvig XVI anklagedes for
Konventet, skrev D. til dettes Præsident
og tilbød at føre hans Forsvar, og han
havde endog det Mod i Dagspressen at
offentliggøre, at han havde stillet sig til
Tjeneste for den styrtede Monark. Ludvig havde
imidlertid allerede valgt sine Defensorer, og D.
maatte nøjes med Kongens hjertelige Tak.
Derimod forsvarede D. (sammen med
Chauveau-Lagarde) Dronning Marie Antoinette og mange
andre for Revolutionstribunalet, men undgik da
naturligvis heller ikke at blive »mistænkelig«;
straks efter Marie Antoinette’s Henrettelse blev
han endog fængslet, men dog atter paa
Konventets Befaling sat paa fri Fod, hvorpaa han
holdt sig skjult til Robespierre’s Fald 9.
Thermidor. I Direktoriets Tid kom han Oktbr 1795
for Dept Seine-et-Oise ind i de Gamles Raad,
hvor han med Veltalenhed og Kraft spillede en
ledende Rolle i de Moderates Opposition mod
Direktoriet. Efter dettes Statskup 18. Fructidor
(4. Septbr 1797) blev han arresteret og deporteret
til Guyana, hvor han døde.
(F. J. M.). P. L. M.
Ducpétiaux [dykpe’tio], Édouard, belg.
Socialøkonom, Kriminolog og Politiker (1804-
1868), henledede tidlig Opmærksomheden paa
sig ved sin ivrige Deltagelse i Agitationen for
Belgiens Løsrivelse fra Holland. 1831-61 var
han Generalinspektør for de belgiske Fængsler
og Velgørenhedsanstalter. D. var en varm
Tilhænger af Cellesystemet, der forfægtes i hans
to kriminalpolitiske Hovedværker, Des Progrès
et de l’État actuel de la Reforme pénitentiaire
et des institutions préventives (3 Bd, 1837-38)
og Des Conditions d’application du système de
l’Emprisonnement séparé ou cellulaire (1857).
Som socialvidenskabelig Forf. har han et
betydeligt Navn ved fl. fortræffelige
Specialundersøgelser, bl. a.: Condition Physique et Morale
des Jeunes Ouvriers (2 Bd, 1843) og Budgets
Économiques des Classes ouvrières en Belgique
(1855). Hans socialøkonomiske Anskuelser
hviler paa Malthus’ Befolkningsteori.
K. V. H.
Ducq [dyk, (døk?)], Jan le, se Duck,
Jacob.
Ducrot [dy’kro], Auguste Alexandre,
fr. General, f. i Nevers 24. Febr 1817, d. i
Versailles 16 Aug. 1882, uddannedes paa
Militærskolen i St Cyr, blev Løjtnant 1840, forrettede
derefter Tjeneste i Afrika og avancerede
hurtig. 1858 blev han Brigadegeneral, deltog i
Felttoget i Italien 1859 i Canrobert’s Korps og
forfremmedes 1865 til Divisionsgeneral. 1869 fik
han Kommandoen over Militærdivisionen i
Strassburg og stilledes ved Udbrudet af Krigen
1870-71 i Spidsen for 1. Division af Mac
Mahon’s Korps. Han deltog med dette i Slaget ved
Wörth og i det paafølgende Tilbagetog til
Chàlons, hvor han fik Befalingen over Korpset. Ved
Sedan førte D., efter at Mac Mahon var blevet
saaret, en Tid Overkommandoen, som han dog
snart maatte overgive til General Wimpffen.
Ved Sedans Overgivelse blev D. Krigsfange og
forpligtede sig paa Æresord til at melde sig i
Pont à Mousson. Kort efter at han havde meldt
sig her, lykkedes det ham imidlertid at
unddrage sig Fangenskabet. Han begav sig til
Paris, hvor han af General Trochu fik
Kommandoen over 13. og 14. Korps. Han blev slaaet af
Tyskerne 19. Septbr paa Châtillons-Plateauet og
21. Oktbr ved La Malmaison. Efter
Kapitulationen valgtes han til Medlem af
Nationalforsamlingen og forfulgte her skarpt det nationale
Forsvars Handlinger. Novbr 1872 nedlagde han
sit Mandat og udnævntes til Chef for 8. Korps i
Bourges. I denne Stilling beskæftigede han sig
vedblivende med Politik og afsattes fra
Kommandoen Jan. 1878. D. har udg. forsk. Skr,
saaledes: La vérité sur l’Algérie (1871), Le Journal
de Sedan (1871), De l’état major et des
différentes armes (1871), Guerre des frontiéres.
Wissembourg (1873), Quelques observations sur le
système de défense de la France (1871), La
défense de Paris (1875-78), Plan de campagne du
général de Moltke en 1870 (1874).
B. P. B.
Ductus betyder i Anatomien i Reglen
Udførselsgang for Kirtler (f. Eks. D.
Bartholinianus, Udførselsgangen for den under
Tungens forreste Del liggende Spytkirtel; D.
Stenonianus, Udførselsgangen for Parotis-Spytkirtlen;
D. choledochus, den fælles Udførselskanal for
Lever og Galdeblære), sjældnere kanalformede
Hulheder i Karsystemet (f. Eks. D. arteriosus
Botalli, den kun i Fosterlivet aabne Forbindelse
mellem Lungearterien og Aorta; D. venosus
Arantii, en ligeledes kun i Fosterlivet aaben
Forbindelse mellem Navlestrengens Vene og den
nedre Hulvene; D. thoracicus, se Lymfe).
S. B.
Duda, Dudka, Dudotka ell. Schweran
kalder Russerne et for dem ejendommeligt
Blæseinstrument, der bestaar af to Lydrør af
forsk. Længde; D. blæses gennem eet
Mundstykke. Den stammer sikkert fra den gl.
Dobbeltfløjte (se Diaulos); dog er D. p. Gr. a.
den forsk. Længde af Rørene, der hvert er
forsynet med 3 Lydhuller, i Stand til samtidig at
angive to forsk. Toner. I tidligere Tid var D.
meget alm. i Brug over hele Rusland, da
Bønderne selv forfærdigede den, men den er nu
af de mere moderne vesteuropæiske
Instrumenter efterhaanden blevet trængt tilbage til de
mindre kultiverede Egne af Landet.
S. L.
Dudaim, se Mandragora.
Duddell [’dad£], William, eng. Fysiker og
Elektrotekniker, f. i London 1872, er mest kendt
for sin Opdagelse af den syngende elektriske
Lysbue, som Valdemar Poulsen siden udviklede
til Generator for højfrekvente Strømme til
traadløs Telegrafering med kontinuerlige
Bølger. Han har desuden konstrueret forsk.
smukke elektriske Maaleapparater, deriblandt et
Termogalvanometer og en Oscillograf.
Abs. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
