Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - du Deffand, Marie Anne de Vichy-Chamrond, Markise, fransk dame d'esprit, (c.1697-1780) - Dudelange, tysk Düdelingen, By i Storhertugdømmet Luxembourg, ved Alzette - Dudelsack, se Sækkepibe. - Duderhofske Bjerge, Duderhofskija Gori, et Bakkedrag i det vestlige Rusland, Guv. Petrograd - Duderstadt, By i Kongeriget Preussen, Prov. Hannover, ligger 18 km Ø. f. Göttingen - Dudevant, Aurore, f. Dupin, fr. Romanforfatterinde, kendt under Pseudonymet George Sand, (1804-1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
du Deffand [dy-da’fã], Marie Anne de
Vichy-Chamrond, Markise, fransk dame
d’esprit, f. c. 1697, d. 23. Septbr 1780 i Paris,
blev opdraget i et Kloster i Paris og 1718 gift
med Markis du D. 4 Aar senere jog han hende
bort p. Gr. a. alt for aabenbar Utroskab, og hun
gik nu fra Elsker til Elsker - en af dem var
Regenten Philippe af Orléans. Hendes Skønhed
og Livfuldhed gjorde hende til et Midtpunkt i
Selskabslivet, men hendes indre Liv formede sig
snart goldt og ulykkeligt i Kraft af hendes
kritiske og fordringsfulde Natur, hendes Mangel
paa Evne til uselvisk Hengivelse. Hun havde
tidlig vendt sig fra al positiv Religion; varig
Tilfredsstillelse i noget Elskovsforhold ell.
nogen af Verdens Glæder fandt hun ikke, og skønt
hun var en skarp Iagttager med glimrende
Udtryksform, havde hun ingen Trang til Studier
ell. litterær Produktion. Som Alderen meldte
sig, blev hendes Livslede og Menneskeforagt
større, men hendes Trang til Mennesker ikke
mindre. Brevskriven og Konversation var, hvad
hun levede i. Hendes »Salon« i Rue
Saint-Dominique overfløjede alle samtidige litterære
Saloner; saa at sige enhver, der spillede en Rolle
i Paris’ højere Selskabsliv ell. i fr. Aandsliv,
kom der. Samtidig holdt hun en udstrakt
Korrespondance i Gang med Voltaire o. a. - fra
1753, da hun blev blind, ved Hjælp af Sekretær.
Hendes Selskabsdame, Mlle de Lespinasse, stod
hende ypperligt bi i »Salonen«. 1764 kom det
imidlertid til Brud med hende, og hun oprettede
en rivaliserende Salon, og drog d’Alembert,
Turgot o. fl. til sig. Mme D. tog sig Frafaldet
meget nær, men Aaret efter gjorde hun Horace
Walpole’s Bekendtskab og fattede saa dyb en
Hengivenhed for den 20 Aar yngre Englænder,
som hun aldrig havde set, at den optog hende
mest Resten af Livet. Hendes Breve fra yngre
Aar er underholdende nok, men kolde, ofte
kyniske og skønt fuldt naturlige og oprigtige
(bortset fra, hvad Tidens Form førte med sig)
stedse forbeholdne; nu kom der over hendes
Breve til Walpole (og til Hertuginden af
Choiseul) en Alvor og Farve, der berettiger
Saint-Beuve’s Dom, at hun er en af Tidens største
Klassikere. Vi ser i dem et Menneske i Vaande,
et, der »baade er blottet for Hjerte og føler
Smerte over ikke at kunne undvære det«, et, der
»hader Livet og frygter Døden«, og hvis
Tvivlernatur retter forgæves Tanker mod Kirkens
Lære. Hendes Stillings Tragik øges ved, at
hendes nøgterne Ven stadig af Frygt for at
foruroliges og latterliggøres holder igen paa
hendes Udbrud. Walpole’s elskværdige Deisme
var hende ikke nok; i sit sidste Leveaar talte
hun ofte med en Gejstlig, og hun døde med et
Skriftemaal paa Læberne. Mme D.’s
Korrespondance med d’Alembert, Montesguieu, Voltaire
o. a. udgaves 1809, hendes Breve til Walpole og
en Række til Voltaire 1810; Lescure besørgede
1865 en kritisk Udg. af alt dette. Hendes
Korrespondance med Hertuginden af Choiseul o. a.
udgav Saint Aulaire 1859. 1912 udgav Mrs Paget
Toynbee alle hendes Breve til Walpole,
hvoriblandt en Mængde nyfundne. (Litt.: Asse,
Mlle. de Lespinasse et la Marquise D. [Paris
1887]).
P. L. M.
Dudelange [dy’dlã.з], tysk Düdelingen, By
i Storhertugdømmet Luxembourg, ved Alzette,
har jernindustri, (1905) 9358 Indb.
G. Ht.
Dudelsack [-zak], se Sækkepibe.
Duderhofske Bjerge, Dudergofskija
Gori, et Bakkedrag i det vestlige Rusland, Guv.
Petrograd, S. f. Zarskoje-Selo. De bestaar af
Ler-, Sand- og Kalklag med Jernsten og
besøges p. Gr. a. de smukke Udsigter meget fra
Petrograd. Paa den højeste Top (167 m) ligger
en smuk finsk Kirke.
G. Ht.
Duderstadt [-∫tat], By i Kongeriget Preussen,
Prov. Hannover, ligger 18 km Ø. f. Göttingen
ved Jernbanen Wulften-Leinefelde i en
frugtbar Dal, den saakaldte »Goldene Mark«. (1910)
6503 Indb., mest kat. Bl. Bygningerne fremhæves
det smukke Raadhus og to gl. Kirker fra 14.
Aarh. D. har Industri i Uld, Bomuld, Sukker
og Cigarer samt Handel med Sangfugle. Byen er
grundet af Henrik Fuglefænger (929), kom under
Klostret Quedlinburg, siden under Braunschweig
og 1440 under Kurmainz. D. var Medlem af
Hanseforbundet. Under Trediveaarskrigen
erobrede Hertug Vilhelm af Weimar D. fra de
Kejserlige 1632. 1815 kom D. under Hannover
og 1866 med dette Land under Preussen.
G. Ht.
Dudevant [dy’dvã], Aurore, f. Dupin,
fr. Romanforfatterinde, kendt under
Pseudonymet George Sand, f. i Paris 2. Juli 1804,
d. i Nohant 7. Juni 1876. Faderen Maurice
Dupin, Dattersøn af den berømte Moritz
af Sachsen, var under Republikken og
Kejserdømmet Officer, men døde allerede 1808,
hvorefter Datteren Aurore kom til sin
Bedstemoder paa Slottet Nohant nær ved La Châtre i Berry.
Her opdroges hun i landlig Natur, legede med
Bøndernes Børn og drømte tidlig om Lighed og
Broderskab mellem Menneskene. Bedstemoderen,
der hørte til den gl. rationalistiske Retning,
forstod ikke hendes Sværmerier. 1817-20 fuldførtes
hendes Opdragelse i et eng. Nonnekloster i
Paris, hvor hendes landlige Frejdighed snart gik
tabt i ivrig Læsning af Biblen og religiøs
Mysticisme. Nu studerede hun Leibniz, Shakespeare
og Rousseau, af hvem hun indsugede Troen paa
Menneskets opr. gode Natur og Had til
Kulturens Fordærvelse; af de samtidige Digtere
fik navnlig Chateaubriand og Byron Indflydelse
paa hende. Efter Bedstemoderens Død kom hun
til sin Moder i Paris; men dennes plebejiske
Herkomst og Væsen frastødte hende, og hun
giftede sig 1822 overilet med Sønnen af en
afskediget kejserlig Officer, Dudevant. Efter flere
Aars ulykkeligt Samliv med ham paa Slottet
 |
| A. Dudevant. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
