Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dudevant, Aurore, f. Dupin, fr. Romanforfatterinde, kendt under Pseudonymet George Sand, (1804-1876) - Dudevant, Maurice, (1823-89) under Forfatternavnet Maurice Sand - Dudgeon, Banke Ø. f. Docking Bank, i Linie mellem Flamborough-Head og Gromer (Englands Østkyst) - Dudgeonit, en kalkholdig Varietet af Mineralet Annabergit - Dudik, Beda Franz, østerr. Historiker, (1815-1890) - Dudley, By og Grevskab i Mellemengland, Worcestershire - Dudley, eng. Adelsfamilie - 1) Edmund D., engelsk Statsmand, (c.1462-1510) - 2) John D., Hertug af Northumberland, (1502-1553)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
français Foyer, 1884 (af Millet) i La Châtre ved
Nohant, 1904 (af Sicard) i Luxembourg-Haven.
- Æuvres complètes udkom 1862-83 i 96 Bd,
med Supplement 109 Bd, inkl. Korrespondance
fra 1812 til 1876. Efter hendes Død udkom
Dernières pages (1877) og Questions d’art et de
littérature (1878). Hendes Korrespondance med Alfr.
de Musset udgaves 1904. med Gustav Flaubert
s. A. (Litt.: Caro, George Sand [1887] og
George Sand, histoire de ses æuvres [1887];
Henri Amic, George Sand; mes souvenirs
[1893]; Mariéton, George Sand et Alfred de
Musset [1897]; W. Karénine, George Sand
[1899]; A. Le Roy, George Sand et ses amis
[2. Opl. 1903]).
S. Ms.
Dudevant [dy’dvã], Maurice, ovenn.’s Søn,
(1823-89), forfattede en Del Romaner, var en
talentfuld Tegner og har, under Forfatternavnet
Maurice Sand, bl. a. skrevet en interessant
Bog om Karakterrollerne i den ital. Komedie:
Masques et bouffons (2 Bd, 1860). Sammen med
Moderen samlede han fr. Folkeeventyr:
Légendes rustiques (1858).
S. Ms.
Dudgeon [’dadзən], Banke Ø. f. Docking
Bank, i Linie mellem Flamborough-Head og
Cromer (Englands Østkyst) og er derfor meget
farlig for Kystsejladsen. Dybderne paa den
veksler mellem 4 og 10 m. Den er afmærket med
et Fyrskib.
G. F. H.
Dudgeonit [dödsjå’nit], en kalkholdig Varietet
af Mineralet Annabergit, forekommer ved
Pibble Mine i Nærheden af Creetown, Skotland.
(N. V. U.). O. B. B.
Dudik, Beda Franz, østerr. Historiker,
f. i Kojetin i Mähren 29. Jan. 1815, d. 18. Jan.
1890. Han bestemte sig for den gejstlige Stand
og traadte som Novice ind i Benediktinerklostret
Raygern, Arnestedet for den mähriske
Historieforskning, hvor han 1839 aflagde Løftet. Efter
et Par videnskabelige Rejser til Sverige og Rom
1851-52 overdrog den tyske Ordensstormester
Ærkehertug Maximilian ham det ærefulde Hverv
at grunde og indrette et Ordensarkiv, som,
takket være D.’s Omsorg, er blevet et af de
rigeste i Østerrig. 1859 udnævntes han til Mährens
Historiograf, i hvilken Stilling han indlagde sig
stor Fortjeneste af det østerr. Arkivvæsen langt
uden for sit snævre Fædrelands Omraade; bl. a.
lykkedes det ham saaledes at faa udleveret en
talrig Række tschechiske Manuskripter, der i
Trediveaarskrigen var komne til Sverige. Som
Historiograf og Rejsekapellan ledsagede han
1869 Kejser Frants Josef paa dennes Rejse til
Jerusalem. D.’s Hovedværk er hans »Mährens
allgemeine Geschichte« (12 Bd, 1860 ff.), der har
fremkaldt fl. skarpe Angreb. Desuden har han
udgivet »Forschungen in Schweden für Mährens
Geschichte« (1852), »Iter Romanum« (2 Bd,
1855), »Waldsteins Korrespondenz« (1855-56),
»Waldstein, von seiner Enthebung bis zur
abermaligen Übernahme des Armeeoberkommandos«
(1858), samt Pragtværkerne »Münzen d.
deutschen Ritterordens« (1858) og »Klenodien des
deutschen Ritterordens« (1866).
Kr. E.
Dudley [’dad£i], By og Grevskab i
Mellemengland, Worcestershire, ved London og North
Western Jernbanen og ved D.-Kanalen, der
forbinder D. med Birmingham. (1911) 51079 Indb.
D. har 5 Kirker, Ruiner af en. gl Borg, et
mineralogisk Museum og et stort Hospital (Guest’s
Hospital). D., der ligger midt i en af Englands
rigeste Kul- og Jernegne, indtager en
fremragende Plads som Bjergværksby og Industriby
i Jern, navnlig Maskiner, og har store
Glasværker (Flintglas). D. sender 1 Medlem til
Parlamentet.
G. Ht.
Dudley [’dad£i], eng. Adelsfamilie. John
de Sutton, der 1308 blev Baron af D., et Gods
i Staffordshire, maa betragtes som Slægtens
egentlige Stamfader. Den sidste af hans ægte
mandlige Efterkommere døde 1643 og efterlod
en Datterdatter, gennem hvem Titlen gik over
til Huset Ward. Bl. Slægtens Medlemmer kan
nævnes:
1) Edmund D., engelsk Statsmand, (ca. 1462
-1510). Blev meget ung Henrik VII’s Raadgiver
og snart et af Kongens vigtigste Redskaber til at
kue de lovløse Baroner. Sammen med Henrik’s
Minister Empson gennemførte han Kongens
haarde og vilkaarlige Skatteopkrævninger og
gjorde sig derfor meget forhadt. Han blev 1504
Underhusets Speaker; men da Henrik VIII 1509
besteg Tronen, lod han D. - ligesom Empson -
anklage for Forræderi og henrette som et
Offer bragt for Folkets Vrede. I sin Fængselstid i
Tower havde han søgt at vinde Henrik VIII’s
Gunst ved at forfatte et Skr. om det absolutte
Monarkis Berettigelse (The tree of
Commonwealth). Kongen fik det dog ikke at se, og det
udgaves først 1859 (Litt.: J. S. Brewer, The
Reign of Henry VIII [London 1884]; The Political
History of England, V [1906]).
2) John D., Hertug af Northumberland,
foreg.’s Søn (1502-1553). Han blev som Barn
genindsat i alle sine Rettigheder, der var tabte
ved Faderens Dom, og steg højt i Gunst hos
Henrik VIII, som forstod at gøre Brug af den
dygtige Kriger, der bl. a. udmærkede sig i
Krigene mod Skotland og Frankrig. 1543 var han
blevet udnævnt til Storadmiral. Henrik gjorde
ham til en af Udøverne af sin sidste Villie og
udnævnte ham sammen med 15 andre Stormænd
til Sønnen Edvard VI’s Formynder; s. A. blev
han Jarl af Warwick og fulgte Somerset (den
unge Edvard VI’s Onkel) til Skotland, hvor han
havde Hovedfortjenesten af Sejren ved Pinkie
(Septbr 1547). I Beg. underkastede han sig
ganske Somerset, der tilrev sig al Magt; han gav
saaledes Afkald paa sit Embede som
Storadmiral til Fordel for Somerset’s Broder. Men da
Somerset, der havde gjort sig alm. forhadt,
styrtedes 1549, blev D. den egentlige Leder af
Regeringen og for anden Gang Storadmiral; 1551
udnævntes han til Hertug, og 1552 bevægede
han Kongen til at lade Somerset henrette. I
den flg. Tid regerede D. omtr. enevældigt og
gjorde sig, bl. a. ved den Voldsomhed, hvormed
han vilde fremhjælpe Reformationen, i høj Grad
hadet. Han fattede nu den fortvivlede Plan at
skaffe sin Familie Kronen, naar den syge
Edvard’s snart ventede Død indtraf, og han
formaaede derfor Kongen til at udelukke sine
Halvsøstre Maria og Elisabeth fra Tronen til
Fordel for Lady Jane Grey (s. d.), med hvem
saa D. giftede sin Søn Guildford D. (21. Maj
1553). Da Edvard døde (1553), besteg Jane Grey
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
