Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Duer (Columbæ, Gyrántes) (hertil 1 farvetrykt Tavle) danner en vel afgrænset Orden af Fugle - Duero (portug. douro, Oldtidens Durius), Flod paa den pyrenæiske Halvø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der helst anskaffes samtidig. Flokken maa være
ensartet og jævnlig trænes.
Den forædlede Mark-D., der trives bedst
i ubunden Frihed, hvor den selv kan søge
Føden, staar den vilde Hul-D. nær saavel i
Størrelse som Bygning. De almindeligste Varieteter
er Stær-, Svaber-, Svale-, Skjold- og Storke-D.
samt Snip-, Blis-, Pave-, Munke-, Is-,
Porcelæns-, Hul-, Schweizer- og Bryst-D., Gimpelen
og Morenkop. Den mindre Nürnberger: og den
større Koburger-Lærke-D. samt Luchs-D. er
fortrinlige Nytte-D. med bredt, fremtrædende Bryst.
De friserede D. har løs Fjerklædning, som paa
Overkroppen er drejet ell. snoet som smaa Krøller.
Tromme-D., der oftest har stærk
Benbefjedring og Næbroset, er en kraftig D., der
bærer Navn efter dens dybe, hule,
trommehvirvelagtige Stemme, som Regel efter at den
har kurret. Særlig stærkt udviklet er
Næbrosetten hos den buchar. Tromme-D.
Parykken, der er en middelstor,
fin og slank D. med lange og
smalle Hale- og Vingefjer, har paa
begge Sider af Halsen en Skilning, fra
hvis forreste Del Fjerene staar
kraveformig op- og fremad, medens de
fra den bageste falder ned og udad.
Jo større Krave, desto bedre, saa
Hovedet helt kan skjules.
Mæfikken, der er en fredelig, ofte
meget lille samt kort og elegant D., har næsten
kugleformet Hoved, lille tykt, kegleformet Næb, saa
at Ungerne ofte maa opmades af Plejeforældre,
store Øjne og et karakteristisk Kryds ɔ:
Rækker af korsvis stillede Fjer, der gaar fra Kroens
Midte til tæt under Næbet og danner en Krave
paa begge Sider af Struben. Da den har
udmærket Stedsans, har den været anvendt ved
Brevdueavlen. Den mindste og ædleste Varietet
er den ægypt. Mæfik, den yngste den kin. med
det store Fjerkryds. Til de smukke orientalske
Mæfikker hører Blondinetten, Satinetten,
Bluetten og Anatolieren.
Kropperten, der har en uhyre,
kugleformet, opsvulmende Hals og Kro og langstrakt
stor Krop, spalter sig i mange Varieteter. Mest
typisk er den høje, slanke eng., der i
Modsætning til den fr. er benbefjedret. Af de livlige
Dværgkropperter er de eng. »Pigmy-Pouters«
nærmest Miniaturer af de store eng. Uden
Benbefjedring er den sirlige Brünner.
Ballonkropperten har rund, lavtstillet Figur og stærkt
fremtrædende og stor Kro.
Til de orientalske D., der næsten alle
har ejendommelig omdannet Øjenhud, stærkt
udviklet Næb og Næsehud og god Stedsans,
hvilket har gjort dem anvendelige ved
Fremstilling af Brevduer, hører Bagadetterne, der
har Ringduestørrelse, stærkt Næb, lang tynd
Hals og høje, kraftige Ben. Den eng.
langstrakte, højtstillede Bagadet (Carrier), har
kolossalt udviklet, valnødformet Næsehud og store
Øjenringe, der undertiden helt dækker Hovedets
Sider; den tyske ell. Nürnberger-Bagadetten
har stort nedadbøjet Næb, og Indianeren, der
er kort sammentrængt og lavstillet, har tykt,
kort og bredt Næb og stor Øjenrand. Om
Brev-D., s. d. Til Kæmpe-D. hører Romer-D., der
kan naa en Vægt af 1 kg ell. mere. Jo større og
stærkere den er, desto værdifuldere. Fra Næbet
til Halespids kan den maale 50 à 55 cm og 100
à 105 cm i Vingefang. Dens Flyveevne er ringe,
og dens Værdi som Nytte-D. staar langtfra i
Forhold til dens kraftige Udseende. Montauban-D.
fra Frankrig er bredkappet og ligner Romerne.
Blandt Hønse-D. med deres højtstillede
korte, næsten lige saa brede som lange Krop
og korte opadbøjede Hale er Malteseren den
mest typiske. Herunder hører ogsaa
Modeneser- og Florentiner-D. Strasseren, der er en
smuk, kraftig, vægtig D. af nyere Oprindelse,
er en Førsterangs Nytte-D.
Højstjærten, hvis Særkende er de
talrige, opstaaende lange og brede Halefjer og
Mangel af Halekirtel, er en meget konstant Race
med fremtrædende Bryst, tilbagebaaret Hals og
Hoved og god Flyveevne.
W. A. K.
![]() |
Fig. 9. Brevdueslag, set indvendig fra. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>