Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Duero (portug. douro, Oldtidens Durius), Flod paa den pyrenæiske Halvø - Dueskydning bestaar i en Øvelsesskydning til Duer, som man lader flyve op fra en Kasse - Duet, et Musikstykke for to Solostemmer af samme Art - Duetrost, se Drossel. - Dueurt (norsk Mjølke, Epilobium L.), Slægt af Natlysfamilien, Urter - Duez, Ernest Ange, fr. Maler, (1843-1896) - Dufau, Pierre Armand, fransk Blindelærer, filantropisk og nationaløkonomisk Forf., (1795-1877) - Dufaure, Jules, fr. Statsmand, (1798-1881)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grænsen mellem Spanien og Portugal. Dette
Afsnit af Flodens Løb, hvor den paa c. 100 km
falder fra en Højde af 600 m o. H. til 146 m,
afsluttes med Vandfaldet ved São João de
Pesqueira. D. vender sig atter mod V. og flyder
gennem Portugal til Atlanterhavet, hvori den
udmunder med en tragtformet Munding. D. er
en meget vandrig Flod, men lidet sejlbar p. Gr.
a. sit paa store Strækninger rivende Fald og sin
stærkt vekslende Vandmængde. Fra Aranda de
D. i Prov. Santander i Spanien kan den
besejles med Baade, fra Torre de Moncorvo i
Portugal med Smaaskibe. Middelstore Skibe kan ved
Flodtid gaa op til Porto, medens større Skibe
søger ind til Leixões N. f. D.’s Munding.
M. V.
Dueskydning bestaar i en Øvelsesskydning
til Duer, som man lader flyve op fra en Kasse,
der er saaledes indrettet, at Sider og Laag
falder plat ned, naar der trækkes i en Snor.
D. øves ikke i Norden og maa for øvrigt
nærmest henføres under Begrebet Dyrplageri.
S. F.
Duet, et Musikstykke for to Solostemmer af
samme Art, navnlig to, lige ell. ulige
Sangstemmer, med Ledsagelse af eet ell. fl. Instrumenter;
Kompositioner for to forskelligartede
Instrumenter (Violin og Violoncel, Fløjte og Violoncel),
med ell. uden Ledsagelse, kaldes derimod
oftest Duo, dog er disse to Begreber ikke skarpt
adskilte og bruges ofte i Flæng. I Formen har
Sangduetten sluttet sig til Ariens og
Romancens Udvikling, Instrumentalduetten (Duo’en) til
Sonatens. Man skelner for Sangduettens Vedk.
mellem den rent lyriske Kammerduet,der
allerede i 17. og 18. Aarh. naaede en betydelig
Udvikling, navnlig under Steffani og Clari, og
den dialogiserende D., der spiller en væsentlig
Rolle i Operaen og der optræder under de mest
vekslende og forskelligartede Former.
Duetlino, en mindre D.
S. L.
Duetrost, se Drossel.
Dueurt (norsk Mjølke, Epilobium L.),
Slægt af Natlysfamilien, Urter med helrandede
ell. tandede og spredte ell. modsatte Blade (ofte
er paa samme Plante de øvre Blade spredte,
de nedre modsatte). Blomsterne er
regelmæssige, firtallige og har smukke rosenrøde,
sjælden hvide ell. gule Kronblade. Frugten er en
4-rummet mangefrøet Kapsel; Frøene har en
hvid Frøuld. C. 160 Arter og talrige Bastarder
over hele Jorden undtagen i Troperne. De vokser
mest paa fugtige Steder. Hos nogle af de i
Danmark og Norge voksende Arter er Stænglen
svagt kantet af 2-4 Længdestriber, saaledes hos
den ved Grøfter og Damme ret alm. trufne
Rosenbladet D. (E. roseum Schreb.). Hos
andre er Stænglen trind, uden Længdestriber,
saaledes hos den største af alle danske Arter,
Laadden D. (E. hirsutum L.), som er
hyppig ved Sø- og Aabredder og ved Grøfter,
Tørvegrave o. s. v.; den kan blive indtil c. 2 m høj.
A. M.
Duez [dye (dyæ.s?)], Ernest Ange, fr.
Maler, f. 8. Marts 1843 i Paris, d. 5. Apr. 1896,
studerede under Pils Historiemaleriet
(»Madonna græder over Kristi Lig«), men vendte sig
snart mod Nutidslivet (i Genrebilleder,
Portrætter, ogsaa Landskaber og Søstykker) med dygtig
malerisk Foredrag, der ejer det moderne
Friluftsmaleris Fortrin, men tillige ofte har en
Whistler’s koloristiske Raffinement. Kendte
Værker: »Hvedebrødsdagene« (1873), »Glans og
Elendighed« (1879), »Omkring Lampen«, »Sommer«,
Portræt af U. Butin (1880, Luxembourg-Mus.).
Han dyrkede i den senere Tid af og til det
religiøse Maleri: Triptychon med den hellige
Cuthbert’s Legende (1879, Luxembourg-Mus.),
»Rosenunderet fra den hellige Frants af
Assissis Liv« (1884); »Jesus vandrer paa Søen« (1891).
Hans Blade, udførte med kold Naal, har
vundet megen Anerkendelse.
A. Hk.
Dufau [dy’fo], Pierre Armand, fransk
Blindelærer, filantropisk og nationaløkonomisk
Forf., f. 1795 i Bordeaux, d. 25. Aug. 1877 i
Paris. 20 Aar gl blev han Lærer ved
Blindeinstituttet i Paris og avancerede 1840 til
Forstander, en Stilling, han beklædte til 1855, da
han med Titel af Overdirektør trak sig tilbage
fra sin Embedsvirksomhed. 1851 havde han
været med til at stifte det meget udbredte fr.
»Selskab til Understøttelse af Blinde«, der tjente
til Forbillede for et lgn. Selskab til
Understøttelse af Døvstumme. 1834 var han Redaktør af
Bladet Le Constitutionnel. Bl. hans talrige Skr
kan nævnes: Plan de l’organisation de
l’institution des jeunes aveugles (1833, prisbelønnet af det
fr. Akademi), Des aveugles. Considérations sur
leur état physique, moral et intellectuel (1836,
2. Udg. 1850), Traité de statistique (1840),
Statistique des aveugles et des sourds-muets (1854).
Sammen med Guadet udgav han Dictionnaire
de la géographie ancienne et moderne (2 Bd,
1820).
F. B.
Dufaure [dy’få.r], Jules, fr. Statsmand, f.
4. Decbr 1798, d. 27. Juni 1881, blev 1820
Advokat i Bordeaux og vandt snart Ry for sin
Dygtighed (skal have været den første, der
holdt sine Taler uden skriftlig Udarbejdelse).
Han valgtes 1834 til Deputeretkamret og blev
stadig genvalgt indtil 1848; han stemte 1835
imod Septemberlovene og medvirkede væsentlig
til Ministeriet Molé’s Fald og blev derefter
Minister for de offentlige Arbejder Maj 1839-Febr
1840, men afslog at indtræde i Guizot’s
Ministerium Oktbr 1840. D. spillede en stor Rolle i
Deputeretkamret, især i Finanssager og andre
praktiske Spørgsmaal; han talte 1841 imod
Paris’ Befæstning og var 1842 Ordfører for
Jernbaneloven. 1844 blev han Leder for et lille
Mellemparti, som vel angreb Regeringen, men ikke
vilde understøtte Valgreformen; han misbilligede
aabent Reformbanketterne 1847-48. Efter
Februarrevolutionen sluttede han sig straks til
Republikken og var i Nationalforsamlingen en af
Lederne for de maadeholdne Republikanere;
han stemte for det orléanske Kongehus’
Forvisning, men imod alle de socialistiske Forslag; var
ogsaa Medlem af Forfatningsudvalget og Oktbr-
Decbr Indenrigsminister under Cavaignac. Han
arbejdede ivrig for dennes Valg til Præsident,
thi »Frankrig maa vælge en Mand og ikke et
Navn«. Som oprigtig Katolik billigede han
Toget til Rom og blev Juni-Oktbr 1849 paa ny
Indenrigsminister; undertrykte med Strenghed
Juniopstanden og den dertil knyttede
revolutionære Bevægelse. Men senere stillede han sig
fjendtlig mod Louis Napoleon’s Politik og
bekæmpede 1851 det Forslag til enVælg et element.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
