Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dvale, en Tilstand, hvor en Organismes Livsytringer er nedsatte til et Minimum - Dvalegrunde, de yderste fra Jylland imod Læsø-R ende udskydende Grunde - Dvalen, Dværg, nævnes bl. a. som Smeder af Sværdet Tyrfing. - Dverberg, Herred, Lofoten og Vesteraalen Fogderi, Nordlands Amt - Dvina, Nordruslands største og vandrigeste Flod - Dvinsk, se Dünaburg. - Dvojnik, russ. Handelsvægt = 2 russ. Pd. = 819 g. - Dvornik (af dvor, »Gaard«) er i Rusland Betegnelse for Gaardskarlen, - Dvælg, meget løst vævet Lærred af groft Hør- ell. Hampegarn - Dvælg (Søv.), et Kosteskaft, paa hvis ene Ende der er spigret Klude - Dværg-Antiloper, se Antiloper. - Dværgbirk, se Betula. - Dværgbunke (Airopsis Desv.), enaarige Græsser (Havre-Gruppen) - Dværge. Man skelner mellem ægte Dværgvækst (Mikrosomi ell. Nanosomi) i Modsætning til patologisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andre Smaadyr i vort Klima har korte Lemmer
og afrundet Legeme, bliver Varmetabet let for
stort i Forhold til Produktionen; kan de da ikke
leve dybt i Jorden og væsentlig af Forraad,
bliver D. nødvendig for de fleste; ved Flagermus
er Næringsmangel (Insekter) ogsaa af Bet.
T. K.
I Planteriget er D. ogsaa ret hyppig;
saaledes er indtørrede Frø og Sporer i D. og
kan - alt efter Plantens Art og de ydre
Forholds Natur - i denne Tilstand henligge fra
nogle faa Aar indtil mange Aartier, maaske
Aarh., uden at tabe Spireevnen. Dette gælder
visse Ukrudsfrø, der længe har henligget
dækkede af Jordlag. At den i Mumiegrave fundne
Hvede skal kunne spire, er en Fabel, der
skyldes Bedrag. Vinterkulden bringer alle Haande
Planter, f. Eks. Svampe, Bakterier,
stedsegrønne Urter o. l. i mere ell. mindre dyb D., og
naar Levnedsmidler o. a. organiske Stoffer kan
konserveres ved Kulde ell. ved Tørring, beror
det paa, at Bakterier, Skimmelsvampe og andre
Mikroorganismer ved disse Midler holdes i D.
Nyere bot. Forf. skelner mellem paa den ene
Side fremtvungen D. (latent Liv), som
fremkaldes umiddelbart af ydre, for
Livsvirksomhed ugunstige Forhold (mange Planter og
Plantedele vil dog dø derved), og under hvilken
alle Livsprocesser saa at sige er standsede, og,
paa den anden Side periodisk tilbagevendende
Tilstande hos Planten, under hvilke Væksten
er standset ell. nedstemt, medens Stofskiftet kan
være endog særdeles livligt. Disse Perioder
er ikke direkte afhængige af de ydre Kaar
(se Hvileperioder).
W. J.
Dvalegrunde, de yderste fra Jylland imod
Læsø-Rende udskydende Grunde. De
bestaar af fl. Puller og Revler, der følger
Kystens Retning i en Afstand af c. 3 Sm fra Land
og har en Udstrækning i N. og S. af 4 Sm. Paa
de grundeste Puller findes 3 m Vand. 1 Sm Ø.
f. den østligste Pulle ligger Fyrskibet
»Læsø-Rende«.
G. F. H.
Dvalen, Dværg, nævnes bl. a. som Smeder af
Sværdet Tyrfing.
A. O.
Dverberg, Herred, Lofoten og Vesteraalen
Fogderi, Nordlands Amt (1910) 4514 Indb.,
optager i sin Helhed den store And-Øen (s. d.)
og omfatter Dverberg, Björnskinn og Andenes
Sogne. Fiskeri er den vigtigste Næringsvej; 1906
var det samlede Udbytte 517883 Kr; men ogsaa
Jagten, specielt Rypefangst, spiller en ikke
liden Rolle; der sælges aarlig 8000 Ryper. Det
Andøen og Hindøen skillende trange og grunde
Risøy-Sund er uddybet og kan passeres af
de i Rute gaaende Dampskibe, der foruden
Risøyhavn ogsaa anløber Andenes. Herredets
Areal er 599,5 km2. Antagen Indtægt for 1909:
530000 Kr, Formue 992000 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Dvina (Russernes nordlige D. i
Modsætning til den vestlige D. ell. Düna),
Nordruslands største og vandrigeste Flod, opstaar
af to Kildefloder, Suchona og Jug. Den
første tager sit Udløb fra den lille Sø
Kubinskoje Osero N. f. Vologda og løber mod
NØ. gennem Guv. Vologdas Skove og forener
sig ved Veliki Ustjug med Jug, hvorefter D.
med nordlig og nordvestlig Retning strømmer
gennem flade, skovrige, sumpede Egne i Guv.
Vologda og Archangelsk, optager i højre Bred
Vytschegda og Pinega, i venstre Vaga og Emza
og falder 43 km ndf. Archangelsk i
Dvina-Bugten fra det Hvide Hav. Ved sit Udløb
danner den et stort, ørigt Delta, med tre
Hovedarme, af hvilke kun den forbi Beresov er
sejlbar. D. er isfri 174 Dage af Aaret (Maj-
Oktbr) og trods sin Rigdom paa Øer sejlbar
lige til Veliki Ustjug og spiller en stor Rolle
for Transporten af Skovprodukter. Ved Hertug
Alexander af Württembergs Kanal staar D. i
Forbindelse med Neva og Volga. D.’s Længde,
fra Veliki Ustjug, er 755 km, med Suchona
1257 km; Flodomraadet er 365381 km2.
G. Ht.
Dvinsk, se Dünaburg.
Dvojnik [dvaj’nik], russ. Handelsvægt = 2
russ. Pd. = 819 g.
Th. O.
Dvornik [’dvårnik] (af dvor, »Gaard«) er i
Rusland Betegnelse for Gaardskarlen, der her
i større Byer spiller en vigtigere Rolle i
Samfundslivet end Gaardskarle ellers. D. staar i
Husejerens Tjeneste og skal, foruden at sørge
for Gaardens Renholdelse, ogsaa gaa Beboerne
til Haande med forsk. Arbejder. Han agerer
tillige Dørvogter og tilbringer som Regel Nætterne
ved Husindgangen, hvor han tager enhver,
der vil indlades, i Øjesyn. Med sit
Personalkendskab til de ofte talrige Husbeboere maa
han være Politiet behjælpelig med at paase, at
der ikke opholder sig noget pasløst Individ i
Ejendommen og med at give Oplysning om
mistænkelige Beboere.
(K. V.). H. C-e.
Dvælg, meget løst vævet Lærred af groft
Hør- ell. Hampegarn, stærkt appreteret,
saaledes at Aabningerne i Vævet udfyldes, bruges
som Mellemfor; en finere Slags, oftest farvet
D., der er stærkt glittet, kaldes
Glanslærred.
K. M.
Dvælg (Søv.), et Kosteskaft, paa hvis ene
Ende der er spigret Klude. D. bruges til at tørre
af med, særlig i Skibenes Fartøjer.
H. E.
Dværg-Antiloper, se Antiloper.
Dværgbirk, se Betula.
Dværgbunke (Airópsis Desv.), enaarige
Græsser (Havre-Gruppen) med næsten haarfine
Topgrene. De smaa og toblomstrede Smaaaks
har to hudagtige Yderavner og tvespaltede
Inderavner med en knæbøjet Stak fra Ryggen. I
Danmark og Norge vokser Tidlig D. (A.
præcox L.) især paa tørre Steder (sandede
Marker, Bakker og Heder); den bliver 3-15 cm
høj og har en kortgrenet og aksformet,
sammenkneben Top. Tillige findes i Danmark hist
og her paa sandede Marker Udspærret D.
(A. caryophyllata L.), som bliver 10-25 cm høj
og har længere udspærrede Topgrene. De har
ingen Bet. som Fodergræsser.
A. M.
Dværge. Man skelner mellem ægte
Dværgvækst (Mikrosomi ell. Nanosomi) i
Modsætning til patologisk. En ægte D. gengiver
det voksne Individ en miniature, og Tilstanden
menes begrundet i for lidt Anlægsmateriale i
Fostercellerne ell. en Hemning af Udviklingen
enten hos Fosteret ell. under Væksten. Dette
menes at bero paa abnormt Stofskifte ell.
Abnormiteter i Kirtlernes indre Sekretion. Ægte
D.-Vækst kan være partielt til Stede, oftest som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
