Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dybdemaaler, Apparat til Maaling af Dybder paa et af Vand dækket Areal - Dybden (eng. depth moulded) ell. Sidehøjden i et Skib er et Konstruktionsmaal - Dybeck, Rikard, sv. Oltidsforsker, (1811-1877) - Düben, By i Kongeriget Preussen, Prov. Sachsen, ligger paa højre Bred af Elbens Biflod Mulde - Düben, svensk Musikerslægt fra 17.-18. Aarh. - Düben, Gustaf Vilhelm Johan von, sv. Friherre, Læge, (1822-1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fartøjets Plads kan ske ved Hjælp af en om
Bord i Fartøjet oprullet tynd galvaniseret
Staaltraadsline (Pejlline), forsynet med Mærker f.
Eks. for hver 5 ell. 10 m, hvilken Line befæstes
ved en Pæl ell. andet Mærke som Udgangspunkt
og under Pejlingen afrulles og altsaa direkte
angiver Fartøjets Afstand fra Udgangspunktet.
Denne Fremgangsmaade, der udføres bedst med
Robaad, er ubetinget den nøjagtigste og vil
derfor i Reglen blive anvendt, hvor Forholdene
i øvrigt tillader det, ved mere detaillerede
Opmaalinger, saaledes ved vandbygningstekniske
Arbejder, Havnearbejder,
Uddybningsforetagender o. l. for Øje, medens de øvrige Metoder
foretrækkes ved foreløbige Opmaalinger ell. ved
Opmaalinger i større Stil, f. Eks., til
Udfærdigelse af Søkort. Ved Dybdemaalinger saa langt
fra Land, at dette ikke er synligt, maa Fartøjets
Plads bestemmes ved de i Navigationen anvendte
Metoder.
Ved Opmaaling af Strøm- ell. Sejlløb gælder
det om, saa vidt muligt at kunne pejle vinkelret
paa disse, og da Retningen af Løbene ofte er
tværs paa Kystretningen, hjælper man sig paa
den Maade, at man ved Mærker i Land
fastlægger en Hovedlinie paa den ene Side af Løbet
og markerer denne ved Hjælp af Pæle og Bøjer
og derefter i Linier vinkelret paa Hovedlinien
maaler tværs over Løbet.
Gælder det kun om at undersøge, hvorvidt en
given Dybde findes overalt i en given Linie, et
Løb, vil en alm. Pejling ikke være tilstrækkelig,
da denne kun giver Dybden i enkelte Punkter af
Linien; man forsyner da i Reglen Fartøjet med
en tværs under dette anbragt vandret, tung
Lineal, f. Eks. en Jernbaneskinne, der sænkes
ned til den Dybde, der mindst skal findes paa
det paagældende Sted, og ved da at bevæge
Fartøjet hen over Arealet, vil Steder med
ringere Dybde (f. Eks. Sten) meget let kunne findes
(Fig. 6). - Man har ogsaa benyttet særlig
konstruerede Apparater til at bestemme
Dybdeforholdene i en given Linie, ikke ved enkelte
maalte Punkter, men langs hele Linien; hertil
hører et paa Siden af Fartøjet anbragt »Sværd«
(Fig. 7), en Bom (drejelig, om et Punkt A ved
Skibets Ræling), hvis ene betyngede Ende hviler
paa Bunden, medens den anden er forsynet med
en Viser, der ved at pege paa en inddelt Skala
viser Dybden d paa hvert Sted. Hvis man lader
en Strimmel Papir bevæge sig med en
Hastighed, proportional med Fartøjets, forbi en med
Viseren forbundet Skrivestift, vil man faa en
grafisk Fremstilling af Bundforholdene i den
gennemsejlede Linie. Man har endvidere anvendt
saakaldte pneumatiske
Pejleapparater, idet en med Luft fyldt Beholder ell. et
Rør slæbtes langs Bunden. Da Luften i
Apparatet er underkastet et Tryk svarende til
Vanddybden, vil Variationerne i denne, der altsaa svarer til
Forandringerne i Lufttrykket, kunne optegnes
grafisk ved f. Eks. et selvregistrerende
Barometer. Disse mek. Pejleapparater har dog ikke
faaet nogen stor Udbredelse.
J. M.-P.
Dybden (eng. depth moulded) ell.
Sidehøjden i et Skib er et Konstruktionsmaal,
som angiver den lodrette Afstand fra Kølens
Overkant til Overkanten af Hoveddæksbjælkens
Retlinie i Borde maalt paa Skibets Middelspant.
Dybden i Lasten er et Konstruktionsmaal,
som angiver Højden i Skibet indenbords maalt
paa Middelspantet fra Bundstokkens midtskibs
Overkant til midtskibs Overkant af
Hoveddæksbjælken.
H. P. C.
Dybeck, Rikard, sv. Oltidsforsker, f. 1811
i Odensvi Sogn i Vestmanland, d. i Södertelje
1877; tog Hofretseksamen i Upsala. Han
helligede sig dog snart udelukkende til Studiet og
Bevarelsen af Sveriges gl. Minder og har i den
Henseende indlagt sig store Fortjenester som
Banebryder paa dette Omraade, især ved fra
1830 at aftegne Oldtidslevninger, særlig
Runestene, samle Folkemelodier, optegne gl. Sagn,
Eventyr og Ordsprog, samt studere Almuens
Sæder og Liv. De vigtigste af D.’s Arbejder er:
Tidsskr. »Runa, en skrift for fäderneslandets
fornvänner« (1842-50, 1865-76), »Svenska
vallvisor och hornlåter« (1846), »Svenska
minnesmärken« (1851), »Svenska fornsaker« (1853-55),
»Svenska folkmelodier« (1853-56), »Svenska
runurkunder« (1855-59), »Sverikes runurkunder«
(1860-76) samt »Mälarens öar« (1861). Hans
Rejsebeskrivelser, der opbevares i
Antikvitetsakademiets Arkiv, er endnu af megen Værdi. -
Til en i Vestmanland optegnet Folkemelodi
skrev han Sangen: »Du gamla, du fria, du
fjällhöga nord«.
H. A. K.
Düben [’dy.bən], By i Kongeriget Preussen,
Prov. Sachsen, ligger paa højre Bred af Elbens
Biflod Mulde, ved Jernbanen Eilenburg-Pretsch.
(1910) 3258 Indbyggere. Fabrikation af Cigarer,
Læder og Kurve. I det gl. Slot afsluttede Gustaf
Adolf 4. Septbr 1631 Forbund med Kurfyrsten
af Sachsen mod Kejseren. Noget Ø. f. Byen
ligger den 160 km2 store D. Heide ell.
Tornauer Heide, en flad, sandet Strækning
bevokset med Naale- og Løvskov.
G. Ht.
Düben [’dy.bən], svensk Musikerslægt fra
17.-18. Aarh., nedstammede fra Andreas D.
(1558-1625), Thomas-Kantor i Leipzig. Hans
to Sønner 1) Martin og 2) Andreas
indvandrede til Sverige c. 1620. Fra den sidstn.
Andreas (c. 1590-1662), uddannet i Tyskland
samt i Amsterdam af Sweelinck, nedstammer
den sv. Slægt. Han blev Hoforganist samt
Organist ved den tyske Kirke i Sthlm, virkede
samtidigt i Hofkapellet, blev 1640
Hofkapelmester og komponerede bl. a. Kantaten Pugna
triumphalis ved Gustaf Adolf’s Bisættelse i
Ridderholmskirken. Hans Søn 3) Gustaf
(1624-90), Slægtens betydeligste Skud, blev 1648
Medlem af Hofkapellet, 1663 Faderens
Efterfølger som Hofkapelmester, udviklede Kapellet
til et højt kunstnerisk Stade og grundede den
rige og yderst værdifulde D.’s Musiksamling
(bl. a. talrige Værker af Carissimi og af
Buxtehude), hvilken nu opbevares paa Upsala Bibl.
Begge hans Sønner 4) Gustaf d. y. (1659-
1716) og 5) Andreas d. y. (1673-1738) blev
Hofkapelmestre og senere ophøjede i
Adelstanden. Fra dem nedstammer den nulevende
adelige Slægt von D. i Sverige. (Litt.: T.
Norlind, »Allmänt Musiklexikon« [Sthlm 1916] med
udførlige Kildeangivelser).
A. H.
Düben [’dy.bən], Gustaf Vilhelm
Johan von, sv. Friherre, Læge, f. 25. Maj 1822,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
