Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Düben, Gustaf Vilhelm Johan von, sv. Friherre, Læge, (1822-1892) - Dyber (Dyvler), skjulte, i Reglen runde Trætappe - Dybe-Rende (Kattegat) - Dybets-Havn, se Dybvig. - Dybfest, Arne, norsk Forf., (1868-1892) - Dybgaaende (eng. draught). Et Skibs D. er den lodrette Afstand mellem Vandliniens og Kølens Underkant - Dybhavsler, det røde, er en rød ell. brunlig, jerntveilteholdig Leraflejring - Dübner, Johann Friedrich, klassisk Filolog, (1802-1867) - Dybsø, lille Ø mellem Knudshoved paa Sjælland og Karrebæksminde - Dybtryk, se Rotationstryk. - Dybvaag, Herred, Nedenæs Fogderi, Nedenæs Amt, og under Baroniet Gaunø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
d. 14. Juli 1892, blev Student i Lund 1837, Dr.
phil. 1844, tog 1851 kir. Embedseksamen ved det
Karolinske Institut og promoveredes 1855 i
Upsala til Doktor i Medicin. 1846-55 var han
Bibliotekar og Sekretær ved det Karolinske
Institut. 1855-58 beklædte han den nyoprettede
Lærerpost i patologisk Anatomi ved samme
Institut og var 1858-87 Prof. i dette Fag.
1858-60 var han det sv. Lægeselskabs Sekretær og
Redaktør af dets Tidsskr. »Hygiea«. 1860-71
var D. Inspektør ved det Karolinske Institut. I
Egenskab af Professor i Anatomi ved den nævnte
Læreanstalt underviste han 1861-68 i
Maleranatomi ved Akademiet for de fri Kunster.
1861-75 var han Lærer i Fysiologi og Sundhedslære
ved det højere Lærerindeseminarium og
1862-66 Intendant ved Medevi Kuranstalt. D. har
foretaget fl. Udenlandsrejser, bl. a. 1844-46 i
naturvidenskabeligt Øjemed til Kap, Østkysten
af Afrika, Ostindien og Kina, ligesom han for
at foretage medicinske Studier har besøgt den
største Del af Europa og 1868 og 1871 i
etnografiske Øjemed berejst sv. Lapmarken. Af hans
Arbejder skal nævnes: »Homæopathiens
hufvudläror« (1855), »Föreläsningar i patologisk
anatomi« (1857), »Kurs i anatomi, fysiologi,
helsolära och fysisk uppfostran, föredragen vid
Seminarium för bildanda af lärarinnor« (1864) og
de etnografiske Arbejder »Lappland och
lapparne« (1872), et rigt illustreret, lige saa
grundigt som underholdende Værk, samt
»Forskningarna i Central-Afrika« (1878).
(A. B. B.). J. S. J.
Dyber (Dyvler), skjulte, i Reglen runde
Trætappe, nedsatte halvt i hvert af to Stykker
Træ, som de skal samle, f. Eks. Tøndebunde,
Hjulfælg; de benævnes ogsaa Dumlinger.
F. W.
Dybe-Rende (Kattegat) skærer sig fra
Skagerrak med Dybder af 80-100 m ind i Kattegat,
følgende den svenske Kyst i c. 4 Sm.’s
Afstand fra de yderste Skær. - D.-R. (Store
Bælt) strækker sig med 30 m’s Dybde og
derover næsten uden Afbrydelse paa langs gennem
hele Store Bælt og kan i taaget Vejr give god
Vejledning for Sejladsen. Bredden af Renden
er paa enkelte Steder i Langelands-Bælt kun
200 m, men paa andre Steder over 1 Sm. -
D.-R. (Sundet) strækker sig tæt uden for
Landgrunden fra Nakke-Hoved til Hornbæk og har
i en Bredde af 1/2 Sm. 28 m’s Dybde, hvilket er
c. 3 m mere end uden for Renden, hvorved den
kan give god Vejledning ved Lodning.
G. F. H.
Dybets-Havn, se Dybvig.
Dybfest, Arne, norsk Forf., f. i
Trondhjem 1868, d. 1892, kom efter at have taget
Middelskoleeksamen til Amerika og var
Journalist i norsk-amer. Blade; opholdt sig en
Tid senere i Paris. D.’s første Bog »Blandt
Anarkister« (1890) er præget af en stærk
Begejstring for Anarkismens Teori og for dens
mest fremragende udenlandske Talsmænd, af
hvilke han havde truffet fl. personlig. Hans
Begejstring var mere af æstetisk end af politisk
Natur: en Glæde over Personlighedens fri
Udfoldelse. D.’s to skønlitterære Bøger »Ira«
(1891) og »To Noveller« (1892) er prægede af
stærk Følsomhed for fine og bizarre
psykologiske og erotiske Stemninger og vidner
samtidig om et ubalanceret, forrevent Sind og en
ikke altid sikker Smag. D. var i sine sidste
Aar udsat for en hadefuld Avisforfølgelse, idet
han blev beskyldt for at have drevet en ung
Ven til Selvmord. En stærk borgerlig
Forargelse over for det »dekadente« hos 90-Aarenes
Kunstnerungdom udvalgte sig ham til
Syndebuk. Kort efter endte D. selv sit Liv under
en Sejltur 1892.
E. S-n.
Dybgaaende (eng. draught). Et Skibs D. er
den lodrette Afstand mellem Vandliniens og
Kølens Underkant. Paa Skibets For- og Agterstævn
findes fast anbragte Mærker,
Amningsmærker, til Maaling af D. Mærkerne er afsatte fra
Kølens Underkant opefter, og angiver D. i m
ell. eng. Fod. For at faa Skruen og Roret
længere ned i Vandet konstrueres et Skib
undertiden saaledes, at det stikker dybere agter
end for; Forskellen mellem D. agter og for
benævnes da Styrlastigheden.
Middeldybgaaende er den halve Sum af
D. for og agter.
H. P. C.
Dybhavsler, det røde, er en rød ell. brunlig,
jerntveilteholdig Leraflejring, som indeholder
mikroskopiske Mineralkorn, Rester af
Kiselskaller og kosmisk Støv. D. er den mest udbredte
af alle maritime Aflejringer, idet det danner
Bunden paa de største Dybder i alle
Verdenshave. Undertiden optræder det allerede i 2000
m’s Dybde, ofte dog først paa en Dybde af c.
6000 m. Dets Dannelsesmaade er endnu ikke
kendt med Sikkerhed. Man antager, at det er
opstaaet enten som en Rest, der er blevet
tilbage ved det kulsyreholdige Havvands
opløsende Indvirkning paa organisk Slam ell. som et
Sønderdelingsprodukt af jernholdig vulkansk
Aske (navnlig Pimpstenkorn).
J. P. R.
Dübner [’dy.bnər], Johann Friedrich,
klassisk Filolog, f. 1802 i Nærheden af Gotha,
d. 1867 i Omegnen af Paris, har medvirket ved
Udarbejdelsen af den ny Udg. af Stephanus’
Thesaurus og ved Udgivelsen af Didot’s
Biblioteca Græca. (Litt.: Godefroy, Notice sur
F. D. [Paris 1867]).
K. H.
Dybsø, lille Ø mellem Knudshoved paa
Sjælland og Karrebæksminde. Den frugtbare Ø
hører til Vejlø Sogn, Hammer Herred, Præstø
Amt. Inden for Øen ligger D.-Fjord, der er
meget grund. Indløbet til Fjorden, Syd om
Øen, kaldes D.-Havn, der kun kan benyttes
af Smaafartøjer.
G. F. H.
Dybtryk, se Rotationstryk.
Dybvaag, Herred, Nedenæs Fogderi,
Nedenæs Amt, og under Baroniet Gaunø.
(1910) 2951 Indbyggere, omfatter en
Strimmel af Fastlandet og en Række Øer, hvoraf
mærkes Borø, Sandø, Askerø; den indre
Sejlled gaar mellem Fastlandet og disse Øer.
Terrainet er stærkt gennemskaaret; i det
Indre skovbevokset, til Dels med Eg, men Kysten
er nøgen. Skibsfart og Fiskeri er de vigtigste
Næringsveje, der findes et Skibsværft og et
Uldspinderi og nogle mindre Brug. Hovedvej
mellem Tvedestrand og Risør gaar gennem
Herredet. Ved Lyngør minder en Søjle om den
Kamp, som her fandt Sted 6. Juli 1812 mellem
Fregatten »Najaden« og det eng. Linieskib
Dictator, og som endte med den førstes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
