Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dürer, Albrecht, tysk Maler, kobberstikker og Tegner for Træsnit, (1471-1528)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karakteristik og minutiøs Paalidelighed (Gengivelse af
Haar og Pelsværk) i Billeder som Portrætterne
af D.’s Fader (1497, Kopi i Nation. Gal. i
London), Selvportrættet af 1498 i Madrid,
Portrætterne af Fru Tucher (Kassel), O. Krell (1499,
Münchens Pinakotek) og Selvportrættet af 1500
smst. Efter 10 Aars rolig Sysselsættelse rejste
D. atter (1505) til Venedig, ifølge Vasari for at
værne om sin Kunstproduktion. Om end
de ovenanførte Værker havde fæstnet hans
Anseelse, var det dog især D.’s ypperlige
Tegninger for Træsnit og Stik (hvorom ndf.), der
havde givet ham udbredt Folkeyndest; de
havde gjort betydelig Lykke, endog i italienske
Kunstnerkredse var de blevet gjorte til
Genstand for en ligefrem Kopieren (Marcanton’s
Stik efter D.’s »Marias Levned«) og var ad
denne Omvej naaede f. Eks. til Rafael, hvis
Beundring de vakte; med denne Kunstner
brevvekslede D. mange Aar efter (1514), og de
sendte hinanden Prøver paa deres Kunst. I Venedig
optoges han stærkt af det frodige Kunstnerliv,
der nu var ved at udfolde sig i sin højeste
Blomstring; gl. Giambellini (G. Bellini), baade
Kunstneren og Mennesket, blev han meget
indtaget i, i Kunstnerkredsen vandt han mange
beundrende Venner, men han klager dog i sine
Breve over, at der bl. de ital. Malere ogsaa
findes mange rænkefulde, forvorpne
Eksistenser, der søger at skade ham. Det var mere
Træsnitstegneren og Stikkeren D. end Maleren D.,
man bøjede sig for. Det var da D. en
Tilfredsstillelse, at han gennem Udførelsen af et stort
Maleri: »Rosenkransfesten«, bestilt til Venedigs
Bartholomæus-Kirke af derværende tyske
Købmænd, kunde vise sine udenlandske Fæller sine
specielt maleriske Færdigheder. Billedet (nu i
ret ødelagt Stand i Strahow i Prag, Kopi i Wiens
Hofmus.) fremstiller Jomfru Maria og
Kristus-Barnet, der uddeler Rosenkranse til Kejseren
(Maximilian I) og Paven (Julius II), medens
Uddelingen til Personerne i Baggrunden sker
ved den hellige Dominicus og ved Engle; helt
bagved har D. malet sig selv med et Blad,
hvorpaa Aarstallet 1506. Det gjorde megen Lykke
og skaffede ham Dogens Besøg i hans
Værksted. Fra Venedig-Opholdet er ligeledes det
udmærkede lille »Kristus paa Korset« i Dresdens
Galeri, et storladent Arbejde af betydelig
malerisk Virkning, som det foregaaende en Frugt af
hans Studier i venetiansk Malerkunst. Han
rejste ogsaa til Bologna m. fl. St.; det mærkelige
Billede »Den 12-aarige Kristus mellem de
Skriftlærde« i Pal. Barberini i Rom med dets
fysiognomiske Studier viser, som meget andet (f. Eks.
Tegninger med Profilhoveder), Indflydelse fra
Lionardo’s Kunst. Skønt D. fra Byen Venedig
fik det ærefulde Tilbud paa 200 Dukater i
Aarpenge, hvis han vilde blive, rejste han tilbage
til Nürnberg; det er dog med et Suk, han
forlader den straalende Kunststad: »Hvor vil jeg
længes efter Solen! Her er jeg en Herre,
hjemme kun en Snyltegæst!«. - Efter Hjemkomsten
(1507) malede D. vistnok det fortræffelige
Mandsportræt af overordentlig fin Udførelse i Wiens
Hofmus. (1507) og »Adam og Eva« (1507,
Prado-Mus. i Madrid, Pitti-Galeriet i Firenze, Kopi i
Mainz), der, ligesom det senere »Lucretia« (1518),
viser indgaaende Studier af det menneskelige
Legeme og staar i Gæld til den ital. Kunsts
Dyrkelse af Menneskeskikkelsen. 3 betydelige
religiøse Billeder lægger i den flg. Tid især
Beslag paa hans Arbejdskraft: »De titusinde
Helgeners Martyrdød« (1508, bestilt af Frederik
den Vise, nu i Wiens Hofmus.), et Arbejde med
mange ypperlige, skarpt iagttagne Enkeltheder,
det af Købmand Jac. Heller i Frankfurt a. M.
bestilte, 1509 udførte Billede af »Marias
Kroning«, et Værk, D. syslede flittig med i c. 2
Aar, og som han ved talrige Undermalinger
søgte at beskytte mod Forgængeligheden, men
som imidlertid ødelagdes ved Slotsbranden i
München i Slutn. af 17. Aarh. (Kopi i
Frankfurt a. M.); endelig den storartede Skildring af
»Treenigheden« (»Allehelgensbilledet«, 1511,
bestilt til et Landauer-Kapel i Nürnberg, nu i
Hofmus. i Wien), et af den kristne Kunsts
gedigneste Værker, mægtig virkende i Komposition
og Tankehold, klart og lyst i Farven, om end
skæmmet af nogen koloristisk Disharmoni, som
især Tidens Tand har bibragt det i øvrigt
velbevarede Billede: foroven troner Gudfader med
Duen over sig og med Sønnens korsnaglede Lig
i sine Arme, omgivet af Skarer af knælende,
tilbedende Engle og hellige Mænd og Kvinder;
dybt nede under Skyerne, hvor de Hellige er
forsamlede, i ærefrygtsfuld Fjernhed, har
Kunstneren, efter sin sædvanlige Skik, fremstillet sig
selv, i lille Maalestok, i et Landskab med Sø
og Bjergskraaninger (Motiv fra Lago di Garda);
til dette sit Arbejde tegnede D. en prægtig
Ramme (German. Mus. i Nürnberg). Af andre
Malerier fra Tiden før hans Rejse til Nederlandene
kan bl. a. nævnes: Billederne af Karl den Store
og Siegmund (Nürnbergs Raadhus), det smukke
Madonna-Billede i Wiens Hofmus. (1512) og de
2 Apostelbilleder i Uffizi i Firenze. Med D.’s
minutiøst udpenslede Malemaade gik Arbejdet
imidlertid langsomt fra Haanden, Lønnen var
kun ringe, og hans Fødeby, der, skriver han
senere, »i 30 Aar ikke gav ham for 500 fl.
Arbejde«, var en alt andet end spendabel Mæcen;
det var derfor ikke blot den kunstneriske
Tilbøjelighed, men ogsaa ofte haard
Nødvendighed, der førte ham mod den mere lukrative
Syslen med Stik og Træsnit. Det nære Forhold,
han kom til at staa i til Kejser Maximilian, der
1512 besøgte Nürnberg, og som ogsaa viste sig
som en naadig Beskytter under D.’s Ophold i
Augsburg 1518 (fra den Tid fl. Portrætter af
Kejseren, saaledes Billedet i Wiens Hofmus.),
syntes vel at gøre hans Fremtidsudsigter lyse;
men Kejser Max, hvis Styrke ikke var det
økonomiske, lod det ofte blive ved de gyldne
Løfter; han tilstod ham vel en Aarpenge (100
rhinske fl.), men det gik trevent med
Udredelsen, han gav ham vel adskillige Bestillinger,
men ofte af en Natur (f. Eks. Monstre-Træsnittet
»Maximilians Æreport«), der ikke var paa
Højde med Kunstnerens Skaberkraft. Da Kejseren
døde 1519, syntes endog Aarpengene at glippe
for D. Dette blev Anledningen til hans Rejse til
Nederlandene, der til Hovedformaal havde den
ny Kejser Karl’s Stadfæstelse af Forgængerens
Tilsagn. - Han opnaaede Hensigten med sin
Rejse, og denne (1520-21), som han foretog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
