Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dürer, Albrecht, tysk Maler, kobberstikker og Tegner for Træsnit, (1471-1528)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammen med sin Hustru, og som over Bamberg,
Frankfurt og Köln førte til Antwerpen og
derfra rundt om til andre Byer, blev et sandt
Triumftog; han nyder Samlivet med Landets
bedste Mand, Erasmus fra Rotterdam, de flinkeste
Kunstnere etc., de store er ham naadige,
saaledes den danske Kong Christian II, hvem han
portræterer, og hvem han skænker de bedste
Stykker af alle sine Tryk (han førte sine
Kobberstik og Træsnit med sig til Foræring og
Salg); disse, som D. anslaar til 5 fl.’s Værd,
udgør nu en af Kbhvn’s Kobberstiksamlings
største Kostbarheder; der holdtes
Festbanketter for ham; selv bruger han sine Øjne og sine
Hænder flittig, han skildrer livfuldt i sin
Dagbog den store Procession til Fruekirken i
Antwerpen, han forbavses og betages af de sære
Genstande fra Amerika, han studerer og
beundrer v. Eyck’ernes, Roger v. d. Weyden’s,
Memling’s og andres Malerier, alt medens han
i sin Skitsebog fastholder de brogede Indtryk.
Trods Tilbud fra Antwerpens Magistrat om 300
fl i Aarpenge, eget Hus, frit Underhold m. m.,
hvis han vilde slaa sig ned i denne By, rejste
han atter til Nürnberg. Han gjorde der Udkast
til Udsmykning af Byens Raadhussal, malede
udmærkede Portrætter: Portrættet (H. Imhof?) i
Prado-Mus. i Madrid (1521), Portrættet af Jac.
Muffel og Hier. Holzschuher (1526, Berlins Mus.),
særlig det sidste hører til Portrætkunstens
ypperste Ydelser. 1526 malede han de to berømte
Billeder med Apostlene Paulus og Peter,
Markus og Johannes, i Legemsstørrelse (de
saakaldte »4 Temperamenter«: Münchens
Pinakotek), en moden, gribende Kunst, fremragende
saavel ved Indholdets Dybde som Teknikkens
Sikkerhed. I de Underskrifter (Skriftsteder),
han vedføjer disse Billeder, som han skænkede
til Raadet, giver han ogsaa sit Indlæg i den
standende Religionsstrid; han havde med
medfølende Interesse fulgt Reformationens
Udvikling og ærede Luther, men saa med Bekymring
paa de Udskejelser, den ny og gode Sag havde
givet Anledning til, ikke mindst i Nürnberg.
Efter en Forkølelse, han havde paadraget sig
paa sin Rejse til Nederlandene (Udflugt til
Zeeland), vedblev han at skrante; i et Selvportræt
(Tegning i Bremen) har han fremstillet sig
pegende paa det syge Sted, ved Lysken; 1528
døde han og begravedes paa
Johannes-Kirkegaarden.
Er D. stor som Maler, er han det ikke
mindre som Kobberstikker og Tegner for
Træsnit. Han er her den epokegørende Mester, der
udnytter Stikket og særlig Snittet som vægtige
kunstneriske Opdragelsesmidler for den store
Befolkning. Ingensteds aabenbarer hans
religiøse Følelses Inderlighed, hans Fantasis
Styrke og Omfang, hans Aands mægtige
Tankerigdom sig som her; han har i disse Arbejder
nedlagt et saadant Fond af Naturiagttagelser,
indføjet saa mange levende og gribende Træk
fra Livet, at man atter og atter han vende
tilbage til disse Blade med Udbytte og næsten
glemmer deres Udtryksmidlers Bundethed til
Tidens gængse Formsprog. Det tidligere grove
Omridstræsnit med paamalede Farver giver han
koloristisk Virkning indefra, ved Fordeling af
Lys og Skygge, og ad samme Vej, gennem
endnu rigere Aftoninger, opnaar han
uovertræffelige Resultater i Kobberstikket. Til hans
tidligere Træsnit (i Forvejen: »Badstue«,
»Samson« etc.) hører Suiten »Apokalypsen« (1498),
en Reformationens Opsang, der danner et
Vendepunkt i Træskærerkunstens Historie. Senere
sysler han med de to Billedrækker »Den store
Passion« og »Marias Levned«. De udkom som
samlede Bøger 1511, tillige med »Apokalypsen«
(forsynet med nyt Titelblad), »Marias Liv«, en
skøn Idyl, med de 16 Blade fra tidligere Tid
(c. 1503-05), dertil det dejlige Titelbillede
»Madonna paa Maaneseglet« og de to indholdsrige
Blade fra 1510: »Marias Død og Himmelfart«,
- »Passionen« i bedre Træskærerteknik end
i den første Fremstilling og med fl. ny Blade.
1511 udkommer en ny Række: »Den lille
Passion« i 37 Snit. Med overordentlig Dygtighed har
D. yderligere varieret dette Tema i
Kobberstik-Passionen med 17 fine Blade (1512), i »Den
grønne Passion« (12 Tegninger paa grønt
Papir i Albertina i Wien) og een Gang til efter
Antwerpen-Rejsen. Fra 1511 er de mesterlige
Snit »Den hellige Treenighed«, »Gregors
Messe«, »Den hellige Familie« m. m.; senere
optoges D. for længere Tid af det storartede
Træsnit af Kejser Maximilian’s Æreport (1515;
916, nu forsvundne, Stokke; den kejserlige
Raadsherre Stabius anviste Emnerne) og af den
store Triumfvogn (Stokkene i Biblioteket i Wien
1522). Som betydelige Arbejder kan endvidere
nævnes »Maria med Barnet« (1518) og
Portrætter af Kejser Maximilian og U. Varnbüler
(1522). - D.’s Kobberstik (Andagtsbilleder,
ofte med meget interessante
Landskabsbaggrunde, Folkelivsbilleder, Portrætter etc.) kan i alt
Fald ikke forfølges længere tilbage end til 1494;
til de tidligere hører Blade med Landsknægte,
Bønder, Elskovsparret, den fortabte Søn m. fl.;
bl. de ypperste kan anføres: de 4 Hekse,
Amymone’s Bortførelse, Herkules, Nemesis (»Das
grosse Glück«), det største af dem alle: S.
Eustachius, de 2 Heste, Vaabenskjoldet med
Dødningehovedet (1503), »Adam og Eva« (1504), en
Del Madonnabilleder (Madonna med Aben, med
Stjernekronen, med Pæren [1511], ved Træet
[1513], ved Muren [1514] etc.), den hellige
Hieronymus (1512), den hellige Antonius (1519),
Portrætterne af Albrecht af Brandenburg (»den
lille« og »den store Kardinal«, 1519 og 1523),
Frederik den Vise, Pirkheimer, Melanchton og
Erasmus (1526). Et Vidnesbyrd om den
Popularitet, D.’s Stik (ogsaa Træsnit) nød, er de
talrige Eftergørelser, saa at D. til sidst hos
Kejseren faar udvirket et Fribrev til Værn om sin
Kunstnerret, c. 1509-14 er hans Produktion
særlig rig, fra den Tid har hans Stik ogsaa
deres fine sølvgraa Tone. Han eksperimenterer
med ny Metoder og udvider derved
Kobberstikkerkunstens Grænser: fra 1510 arbejder han
med kold Naal (Veronika m. fl.), og han
forsøger sig i Ætsning, paa Jern (»Kristus paa
Oliebjerget«, »Schmerzensmann« [begge 1515],
»Engel med Svededug«, »Bortførelsen« [begge
1516], »Kanonen« [1518] m. m.). Højdepunktet i
hans Kobberstikkerkunst betegner de 3 berømte
Blade: »Ridderen med Døden og Djævlen« (1513,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
