Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dæk benævnes Gulvflader ell. Platforme i et Skib - Dækblad - 1) (bot.; lat. bractea) er et Blad, i hvis Aksel der staar en Blomst ell. en Blomsterstand - 2) (anat.), se Øre. - 3) (Dæksblad), se Cigarer. - Dækfarver, Farver, som i Modsætning til Akvarel- og Lasurfarver er ugennemsigtige - Dækfjer, se Fjer. - Dækfrøede (Angiospermæ), Afdeling i Endlicher's System, der omfatter Blomsterplanter med Frugtknude - Dækglas, ganske tynde Glas til at lægge over f. Eks. mikroskopiske Præparater. - Dækgrund fremstilles af Voks, Beg, Asfalt, Talg o. l. i passende Blanding og Opløsning - Dækhaar (bot. og zool.), se Haar. - Dækken er et Tæppe , som man anvender for at beskytte en Hest mod Kulde ell. Insekter - Dækkengjord, se Dækken. - Dækkentøj, glat ell. kipret, groft vævet Uldtøj - Dækketøj. Duge og servietter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vandlinien og ikke førte Kanoner, medens de tre
midterste, der benævnedes underste,
mellemste og øverste Batteridæk, var
indrettede med Underbygninger til Kanoner; det
øverste Dæk, som i Alm. bestod af en forreste
og en agterste Del, benævnedes
Baksdækket forude og Skansedækket agterude.
Baks- og Skansedækket stod i Forbindelse med
hinanden ved et i hver Skibsside anbragt
smallere Dæk, Kobrygsdækket. Et D. forsynes
i Alm. med Bugt saavel i langskibs Retning,
Dæksspringet som i tværskibs Retning.
Bjælkebugten, dels af Hensyn til Skibets
Udseende og dels, for at Vandet lettere kan løbe
af D.
H. P. C.
Dækblad 1) (bot.; lat. bractea) er et Blad,
i hvis Aksel der staar en Blomst ell. en
Blomsterstand, altsaa et Støtteblad. I Græsakset er
de nedre Inderavner Dækblade. D. bliver ofte
farvede og store, hvorved de faar Bet. som
Skueapparater, der hjælper til at vejlede Insekterne,
naar de søger Honning i Blomsterne.
V. A. P.
2) (anat.), se Øre.
3) (Dæksblad), se Cigarer.
Dækfarver, Farver, som i Modsætning til
Akvarel- og Lasurfarver er ugennemsigtige og
helt dækker den Grund, hvorpaa de bliver
anbragte; i Vandfarve-Maleriet d. s. s.
Gouachefarver, der faar en stærkere tilsætning af
Bindemidler (Lim, Gummi, Honning m. m.) end de
egl. Akvarelfarver. D. bruges især i
Miniaturmaleriet.
A. Hk.
Dækfjer, se Fjer.
Dækfrøede (Angiospérmæ), Afdeling i
Endlicher’s System, der omfatter de
Blomsterplanter, hos hvilke Æggene indesluttes i en af
Frugtblade (1-mange) dannet Frugtknude. Paa
denne ell. dens Griffel (Grifler), der er en
Forlængelse af Frugtbladet (-ene), findes Ar, der
modtager Støvkornene (se Bestøvning).
Støvrørene, som vokser ned til Æggene ad særlige
Veje, indeholder tvende Celler (se
Befrugtning), der kun adskilles ved et Hudlag.
Frøhviden (Forkimen) udvikles først efter
Befrugtningen. Arkegonier mangler. De fleste
Blomsterplanter er, i Modsætning til
Nøgenfrøede (Cykadeer, Naaletræer og Gnetaceer), D.
Betegnelsen anvendes stadig med samme
Begrænsning af Begrebet. I Engler’s System er D.
en Underafdeling af Sifonogamer.
A. M.
Dækglas, ganske tynde Glas til at lægge over
f. Eks. mikroskopiske Præparater.
Dækgrund fremstilles af Voks, Beg, Asfalt,
Talg o. l. i passende Blanding og Opløsning.
Tjener ved Fremstilling af Raderinger og
Klichéer til at beskytte de Dele af Metalpladen,
der skal bevare sin opr. Overflade, imod
Ætsevædskens Indvirkning.
C. E. A.
Dækhaar (bot. og zool.), se Haar.
Dækken er et Tæppe af Filt, Uld, Lærred
e. l. Stoffer, som man anvender for at beskytte
en Hest mod Kulde ell. Insekter. I Stalden
benyttes som Regel kun et D. over Hestens Ryg,
Lænd og Bryst. Friluftsdækkenet bedækker
derimod som oftest hele Hesten undtagen Benene
og bestaar af Hovedstykke, Bryststykke og det
egl. D. Stoffet er tykt ell. tyndt efter Aarstiden.
For at fastholde D. benyttes en
Dækkengjord, d. v. s. en bred Rem af Hamp ell.
Tøj, der ved Spænde og Spændestrop
sammenspændes under Hestens Bug. Ofte er der omtr.
midt paa Dækkengjorden og paa dens underste
Side anbragt Puder for at hæve Gjorden op
fra Hestens Ryg, der undertiden kan tage Skade
af det vedholdende Tryk. Under Sadlen
anbringes som oftest et Sadel- ell.
Ridedækken, der ikke er meget større end Sadlen. Det
beskytter Sadlens Polstring mod Hestesvedens
skadelige Indvirkning og er i Reglen
forfærdiget af Læder, Klæde, Lærred ell. Filt. Særlig
tykt og blødt Filt finder Anvendelse, naar Sadlen
ikke passer nøje til Hesten. I Militæretaten
benyttes oftest Stalddækkenet fl. Gange
sammenlagt som Ridedækken under Sadlen.
(C. G. B.). O. P.
Dækkengjord, se Dækken.
Dækkentøj, glat ell. kipret, groft vævet
Uldtøj, der er svagt valket, men stærkt ruet og
ikke overskaaret, saaledes at det har en tæt og
lang Luv; bruges til Hestedækkener o. l.
K. M.
Dækketøj. Hvor langt tilbage i Tiden D. har
været brugt, vides ikke med Bestemthed. Paa
nogle Mosaikker fra Ravenna fra 6. Aarh. ser
man, at Duge allerede den Gang har været i
Brug, og i Skr fra de flg. Aarh. omtales de af
og til. I Tyskland var de allerede fra 9. Aarh.
blevne ret alm. ved Hofferne, medens de først
noget senere vandt Indpas i Frankrig. I 13.-14.
Aarh. synes de efterhaanden at være blevne alm.
saavel i disse Lande som i Italien. Man var nu
ogsaa begyndt at bruge Servietter i de forsk.
Lande.
Der haves ingen Oplysninger om, naar D. er
blevet indført i Danmark, men i 15.-16. Aarh.
var det allerede meget i Brug baade paa
Herregaardene og i Byerne. I en enkelt af de danske
Folkeviser omtales: »brede sit Bord«, hvormed
der formentlig menes at lægge Dug paa
Bordet. I forsk. Inventarielister fra Slutn. af 15.
Aarh. og Beg. af 16. Aarh. opføres Antallet af
Duge f. Eks. 1486 fra Solte, 1523 og 1531 fra
Nyborg Slot og 1526 fra Vordingborg Slot. Nogle
af Dugene omtales som værende gl. allerede
den Gang. Ved Skiftet efter Peder Oxe skrives
om 47 Duge og 110 Servietter, som skal tilfalde
hans Søskende. At der ogsaa i Byerne fandtes
meget D., ses bl. a. af, at Frederik II 1560
laante 200 Over- og Underduge fra Odense.
De ældste opbevarede Duge stammer fra
Perugia og Omegn og er fra 13. Aarh. De er vævede
af Linnedgarn og har et Mønster, der meget
minder om det saakaldte »Bygkornsmønster«.
For Enderne er de smykkede med Borter af blaat
Linnedgarn. I hele Syditalien blev der i Slutn.
af Middelalderen vævet meget D. Motiverne
til Borterne er tagne fra geometriske Figurer,
Træer og Blomster, Menneske- og
Dyreskikkelser. Forsk. Indskrifter findes ogsaa af og til
indvævede i Borterne. I Slutn. af 15. Aarh.
begyndte man i Frankrig og Nederlandene at væve
D. af Linneddamask, og denne Industri faar
efterhaanden stor Udbredelse, særlig i
Nederlandene. De ældste af disse Duge havde
geometriske Mønstre, som dog hurtigt blev
fortrængte, først af Mønstre med Blomstermotiver,
senere med Figurbilleder, hvis Motiver ikke
alene var hentede fra det daglige Liv, men
ogsaa fra den gl. Historie og fra Biblen. I 17.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
