Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - dødbrændt, et Stof, naar det er ophedet for stærkt og har mistet de Egenskaber, det skulde faa ved en passende Ophedning - Dødebogen, de Dødes Bog, i vore Dage den Benævnelse, hvormed man plejer at betegne et gl-ægypt. Litteraturværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en kem. Forbindelse med denne. d. Gips er
Gips, der er ophedet saa stærkt, at der er
indtraadt en begyndende Sintring, som vanskeliggør
Optagningen af Vand ved Støbningen.
K. M.
Dødebogen, de Dødes Bog, i vore Dage den
Benævnelse, hvormed man plejer at betegne et
gl-ægypt. Litteraturværk, hvoraf Hundreder af
Eksemplarer efterhaanden er komne for Dagens
Lys; en Afskrift af Skrifter medgaves
nemlig meget ofte den Døde i Graven. Man
har derfor oftere kaldt den Ȯgypternes
Bibel«; men denne Sammenligning holder
aldeles ikke Stik, da D. ikke danner noget
afsluttet Hele, og da de Eksemplarer, vi har af D., er
meget forskellige indbyrdes. De Eksemplarer,
vi har, er enten skrevne med Hieroglyffer ell.
med hieratisk Skrift; mange af dem er prydede
med Billeder ell. Vignetter. Da ikke faa
Eksemplarer af D. begynder med et langt Billede
fremstillende Begravelsesceremonierne, og da
den nedenunder anbragte ægypt. Tekst
indeholder fl. Formularer, som meget vel kan tænkes
at være blevne fremsagte ved Begravelsen,
betegnede Ægyptologiens Fader Champollion D.
som Ægypternes Rituel funéraire
(Begravelsesritual). Dette er dog ikke korrekt, Skriftet kan
snarere betragtes som en Art Rejsehaandbog
for afdøde Ægyptere i den anden Verden. Der
gives nemlig Raad og Vink til den Afdødes
Sjæl om, hvorledes han paa bedste Maade kan
overvinde de Vanskeligheder og Farer, der
maatte møde ham paa Vandringen i »Vesten«,
d. e. de Dødes Rige, hvilket Ægypterne vel
nærmest tænkte sig som en dyb Dal ell. Kløft,
der maatte være at søge V. og N. f. Ægypten,
i hvilken Solen hver Nat mentes at synke ned.
En væsentlig Rolle spiller de Stikord, Løsener
og Formularer, som er at udtale i
Underverdenen, dels over for Dæmoner og onde Aander
for at afvæbne dem og lamme deres Kraft, dels
over for Vogtere af lukkede Døre, at disse
maatte aabne sig for den Døde. D. er af stor
Vigtighed for os, fordi vi af den faar mange
Oplysninger om, hvorledes Ægypterne tænkte
sig Livet efter Døden og særlig Sjælens
Vandringer i »Vesten«; men vi kan ikke af D. slutte,
at enhver Død skulde faa Brug for alle Stikord
og gennemgaa alle Prøvelser, som omtales i D.
D. giver ikke nogen Rejserute; kun naar den
Dødes Sjæl hændelsesvis kom til at støde
sammen med de Væsener, der omtales i D., vilde
han faa Brug for sin D., idet han i den vilde
finde den Underretning, som kunde hjælpe ham
over Vanskeligheden. Det gjaldt fremfor alt om,
at der i den Afskrift, man medgav den Døde,
fandtes Underretning om det væsentligste,
saaledes at han kunde komme igennem. Men hvad
var da det væsentligste? Derom var man
langtfra enig. Derfor er Indholdet af D. meget
forskelligt i de forsk. Afskrifter, vi kender.
Længden er ogsaa meget forsk. Den længste, der
haves, findes i Turin, er 18 m lang, illustreret
og skrevet med Hieroglyffer; den har tilhørt en
vis Efonkh, men er ikke gl (omtr. Alexander den
Store’s Tid ell. senere); Teksten er heller ikke
god. Den er udg. af Lepsius, »Das Totenbuch der
alten Aegypter« (Berlin 1842). Lepsius har
inddelt Teksten i 163 Kapitler, en Inddeling, der
endnu bruges, men alle Kapitler af Ægypternes D.
findes ikke i denne Papyrus. Pleyte i Leyden har
opdaget og udg. fl. Tillægskapitler. Fra det gl.
Riges Dage, d. e. fra før 2500 f. Kr., haves intet
Eksemplar af D., men en Del af de Formularer,
som siden læses i D., var dog allerede kendt
dengang, da de nemlig forekommer i andre af
Datidens Tekster. Fra det mellemste Riges Tid
haves fl. Eksemplarer; men kun et eneste af
de senere Tiders 163 Kapitler (Kap. 17) findes
i denne ældre Tid; alle de andre Kapitler er
helt forskellige, maa siden være gaaede af Brug
og er blevne erstattede af helt andre. Næsten
alle de Eksemplarer, vi har af D. fra det
mellemste Riges Tid, er skrevne paa Mumiekister,
kun sjældent nedskreves D. i dette Tidsrum paa
Papyrus. Nogle af disse gamle Eksemplarer af
D. er udgivne af Lepsius (»Aelteste Texte des
Todtenbuchs« [Berlin 1867]). I det saakaldte
nyere Riges Dage (efter 1600 f. Kr.) nedskreves
D. derimod næsten altid paa Papyrus; dog blev
af og til, særlig i senere Tid, nogle Kapitler
nedskrevne ell. malede paa Mumiekisterne. En
kritisk Udgave af D. fra Ægyptens
Blomstringstid (1600-1000 f. Kr.) skyldes E. Naville, »Das
ägyptische Todtenbuch der XVIII. bis XX.
Dynastie« (2 Bd i Folio med Indledning i 4°, Berlin
1886). Rækkefølgen af Kapitlerne i D. varierer
meget, men omtr. fra Aar 700 bliver Ordenen
fastere; rimeligvis en Følge af en Beslutning
af en i den Anledning afholdt ægypt. Kongres
ell. desl. - De fleste Eksemplarer, vi har af D.,
synes at have været udførte paa Spekulation,
idet Navnene er tilføjede senere paa de til dem
levnede tomme Pladser; dog har vi ogsaa fl.
D., der er udførte paa Bestilling; disse er alle
udførte for meget velhavende Personer. I
Reglen synes man at have dikteret D., vel til fl.
Afskrivere paa een Gang; men da Teksten ikke
altid var let at forstaa, har Afskriverne ikke
altid kunnet følge med, har ofte misforstaaet
Diktaten og skrevet helt forkerte Ord; for at
faa en Art Mening ind alligevel har de
foretaget andre Forandringer, hvorved Teksten er
blevet meget forvansket. Derfor er de
Oversættelser, som er givne af D. 1867 af S. Birch
(i 5. Bd af Bunsen’s Egypt’s Place) og 1882 af
Pierret (Le Livre des morts), trods al
Nøjagtighed ikke meget værd. En ny Oversættelse af
Le Page Renouf (Book of the Dead) 1893 hviler
paa nøje Tekstsammenligninger og er derfor et
stort Fremskridt. Lieblein har udg. en »Index«
til Lepsius’ Todtenbuch (Kria 1870). Man har
kun eet Eksemplar af D. paa Demotisk; udg. af
Brugsch og fortolket af Revillout. I den rom.
Kejsertid gik D. af Brug; man anvendte nu i
Reglen andre Formularer og Tekster. En
fortrinlig Udsigt over Indholdet af D. har Maspero
givet 1887 i Revue de l’Histoire des Religions
Bd XV; i Lieblein’s »Gammelægyptisk Religion«
behandler 3. Bd (Kria 1884) Indholdet af D. og
dens Bet. Til Forstaaelse af de enkelte Kapitler
af D. haves mange fortrinlige
Specialundersøgelser. Vi kender ikke Ægypternes Navn paa D.
I Overskriften kaldes den rigtignok Bogen om
Per-em-hou, »Udgang af Dagen« ell. »som
Dagen«; men det synes snarest kun at være
Titlen paa Bogens første Del.
V. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
