Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Döderlein, Ludwig Christoph Wilhelm, tysk Filolog og Pædagog, (1791-1863) - dødfødt kaldes ethvert Barn, der kommer til Verden efter den 28. Svangerskabsuge som dødt ell. skindødt - Dødgang, den Bevægelse for et Værktøj ell. en Værktøjsmaskine, under hvilken den ikke arbejder - Dødhoved kaldes det Stykke Metal, som sidder paa Støbestykket, naar det tages ud af Formen - død Kapital, en Kapital, der ikke for Tiden kan finde nogen produktiv Anvendelse - død Konto, se. Bogholderi. - Dødkuller, se Kuller. - dødmalet siges et Stof at være, naar det er malet saa fint, at det ikke egner sig til det, som det skulde benyttes til - Dødmanden, Grund i den vestlige Del af Svendborg Sund - død Maskine, et Lokomotiv, som fremføres i Tog, uden selv at arbejde - Dødningebille (Blaps mortisaga), en ofte i Kældere, Kasematter o. l. St. optrædende stor, sort Bille - Dødningehaand, se Koraller. - Dødningehoved, se Aftensværmere. - Dødningeur, se Borebille. - død cg magtesløs, se Mortifikation. - Dødpunkt, se Dampmaskine. - Dødsaarsager, se Dødelighedsstatistik. - Dødsanmeldelse. Anmeldelse til Stedets Skifteret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og 1860]) og hans sprogvidenskabelige Værker
(»Lateinische Synonymen und Etymologien« [6
Bd, 1826-38]; »Lateinische Wortbildung« [1838];
»Handbuch der lat. Synonymik« [1839] o. a.
»Homerisches Glossarium« [3 Bd, 1850-58]). D.
viser i disse Værker ved Siden af
Skarpsindighed og Lærdom ofte Mangel paa kritisk Sans
og Metode. (Litt.: Bursian, »Gesch. der
klass. Philologie in Deutschland« II, 749 ff.).
A. B. D.
dødfødt kaldes ethvert Barn, der kommer
til Verden efter den 28. Svangerskabsuge som
dødt ell. skindødt uden at blive kaldt til Live.
Naar et Barn ved Fødslen har givet tydelige
Livstegn fra sig, hvor kort dets Levetid end har
været, regnes det ikke for d. Døden kan være
indtraadt længere Tid før Fødslens Beg., eller
den kan indtræde under Fødslens Forløb. I
sidstnævnte Tilfælde skyldes den oftest Asfyksi,
idet Kredsløbet mellem Moderen og Fostret (der
hos dette erstatter Aandedrættet) bliver afbrudt,
enten ved at Navlesnoren trykkes, ell. ved at
Moderkagen løsnes før Tiden, ell. ved at
Blodtilstrømningen til denne hindres, ell. paa anden,
tilsvarende Maade. Døden kan ogsaa skyldes
Tryk paa Hjernen og Blodudtrædning paa og i
denne, saaledes ved Hovedets Gennempresning
gennem et snævert Bækken, ved vanskelig
Forløsning med Tang o. s. v. Undertiden nødes
Fødselshjælperen til at tilintetgøre Fosterets
Liv, hvis Fødslen ikke kan tilendebringes, uden
at Fosteret formindskes ell. sønderdeles (se
Embryotomi). Ogsaa Misdannelser, der er
af den Natur, at de ikke tillader Fosteret at
føre et selvstændigt Liv adskilt fra Moderen,
f. Eks. Mangel paa Hjerte (se Akardi),
bevirker, at Fosteret bliver d. Død i selve
Svangerskabet kan skyldes Sygdomme hos Fosteret, der
enten beror paa medfødte sygelige Anlæg, ell.
som overføres fra Moderen. Saaledes kan Syfilis,
Kopper o. fl. a. Infektionssygdomme fra
Moderen gaa over paa Fosteret og betinger da
hyppig dettes Død (særlig hyppig Syfilis). Men
ogsaa uden at Fosteret direkte angribes, kan
sygelige Tilstande hos Moderen (stærk Feber,
Kredsløbsforstyrrelser, Nyresygdomme, Forgiftninger)
fremkalde saadanne Forstyrrelser i Stofskiftet
mellem Moder og Foster, at dette gaar til
Grunde. - Paavisning af, at et Barn har været
d., har ofte stor retsmedicinsk Bet. (for at
afgøre, om der foreligger et Barnemord ell. ej).
Der findes forsk. Tegn herpaa af større ell.
mindre Bet.; mest Vægt maa der lægges paa
den saakaldte Lungeprøve, ved hvilken
undersøges, om der har været Luft i Lungerne,
idet man prøver, om de kan svømme paa Vand
sammen med Hjertet samt efter at være
klippede i mindre Stykker; men den endelige Dom
kan ikke fældes efter en saadan delvis
Undersøgelse, men kun ved at sammenholde alle ved
Undersøgelsen fremskaffede Oplysninger. Ang.
Statistikken ved Dødfødsler, se
Fødselsstatistik.
Lp. M.
Dødgang, den Bevægelse for et Værktøj ell.
en Værktøjsmaskine, under hvilken den ikke
arbejder, og hvis Retning er modsat
Arbejdsbevægelsens. D. forekommer navnlig ved
retlinet Bevægelse, saaledes for File, Haandsave,
Høvle og tilsvarende Værktøjsmaskiner,
sjældnere ved Kredsbevægelse, f. Eks. ved Drilleboret
og Drejestolen; den tager Tid, som ligefrem
tabes, hvilket derfor bør undgaas, hvor det er
muligt; saaledes har man mere og mere afløst
Maskinsave med D., saasom Brædesav,
Gittersav og Bloksav, med de rundgaaende Cirkelsav
og Baandsav, der arbejder uden D.
F. W.
Dødhoved kaldes det Stykke Metal, som
sidder paa Støbestykket, naar det tages ud af
Formen, og som derpaa borttages, da det kun
spiller en Rolle under selve Støbningen. Enhver
Støbetap, hidrørende fra et Nedløb til en Form,
er i videre Forstand et D., men Benævnelsen
anvendes fortrinsvis paa de store Metalmasser, som
sidder oven paa støbte Kanoner, Cylindre o. s.
v. D.’s Hovedopgave er at afgive Metal til at
fylde efter i Formen med, efterhaanden som
dennes Indhold synker p. Gr. a. den med
Afkølingen flg. Sammentrækning, dernæst skal
D. optage Slagge og anden Urenhed og navnlig
Luftblærer, som p. Gr. a. mindre Vægtfylde end
Metallets stræber at stige til Vejrs og vilde gøre
Støbestykket utæt, hvis der intet D. var.
Endelig virker D. ved sit hydrostatiske Tryk ganske
i Alm. til at gøre Støbestykket tæt, dog i langt
mindre Grad, end Støberne oftest forestiller sig;
thi for at faa 1 Atmosfæres Tryk maa D. være
c. 1,4 m højt for Jern og Staal, c. 1,2 m for
Bronze og Messing. For at Metallet i
Dødhovedformen længe nok kan holde sig flydende,
gøres denne af Sand, selv om Hovedformen er en
Kokille.
F. W.
død Kapital, en Kapital, der ikke for Tiden
kan finde nogen produktiv Anvendelse og derfor
heller ikke give noget Udbytte.
død Konto, se Bogholderi.
Dødkuller, se Kuller.
dødmalet siges et Stof at være, naar det er
malet saa fint, at det ikke egner sig til det,
som det skulde benyttes til efter en passende
Maling, f. Eks. Klude ell. Træstof, der er for
fint malet til at kunne give godt Papir.
K. M.
Dødmanden, Grund i den vestlige Del af
Svendborg Sund. Over D., paa hvilken den
mindste Dybde er 1,5 m, fører et Løb, hvori der
er 4,3 m Vand.
G. F. H.
død Maskine er et hyppigt brugt
Jernbane-Fagudtryk for et Lokomotiv, som fremføres i
Tog, uden selv at arbejde. Dette sker f. Eks.,
naar Lokomotivet af en ell. anden Grund er
blevet utjenstdygtigt og skal transporteres fra
et Sted til et andet.
G. K.
Dødningebille (Blaps mortisaga), en ofte i
Kældere, Kasematter o. l. St. optrædende stor,
sort Bille, hørende til Heteromerernes Orden.
Et betydeligt Antal nærbeslægtede Former af
ikke ringe Størrelse findes i Troperne.
C. W.-L.
Dødningehaand, se Koraller.
Dødningehoved, se Aftensværmere.
Dødningeur, se Borebille.
død og magtesløs, se Mortifikation.
Dødpunkt, se Dampmaskine.
Dødsaarsager, se
Dødelighedsstatistik.
Dødsanmeldelse. Iflg. Skifteloven af 30.
November 1874 §§ 1-3 skal der - under
Bødestraf i Undladelse stilfælde - naar nogen afgaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
