Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dødsanmeldelse. Anmeldelse til Stedets Skifteret - Dødsattest (Ligsynsattest) udstedes af en autoriseret Læge - 645 Dødsdomme. Efter dansk Ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Døden, derom uopholdelig gøres
Anmeldelse til Stedets Skifteret, som paa Forlangende
og uden Betaling meddeler Attest om
Anmeldelsen. Ligets Begravelse maa ikke finde Sted,
forinden saadan Attest er forevist.
Anmeldelsespligten paahviler den Afdødes Ægtefælle,
hvor saadan gives og er nærværende, i andet
Fald de tilstedeværende myndige Arvinger, og
hvor saadanne ikke findes, den, hos hvem den
Afdøde har været til Huse ell. de myndige
Medlemmer af samme Husstand. Ved Anmeldelsen,
som kan ske enten skriftlig ell. mundtlig, bør
det saa vidt muligt opgives, hvor den Afdøde
havde Bolig ell. Opholdssted, hvem Arvingerne
er, samt hvor Efterladenskaberne forefindes. Det
paahviler saavel Anmelderen som andre, hos
hvem en Afdøds Efterladenskaber beror, med
tilbørlig Omhu at bevare disse, indtil
Skifterettens nærmere Bestemmelse kan faas.
E. T.
Dødsattest (Ligsynsattest) skal iflg. dansk
Ret (L. 2. Jan. 1871, jfr L. 4. Maj 1875 og
Bekendtgørelse 15. Decbr s. A.) ordentligvis
udstedes af en autoriseret Læge; dog kan den paa
Landet, uden for Tilfælde af pludselig Død, og
naar Afstanden til Lægen er over 1/4 Mil, eller
Lægen har Forfald, udstedes af to
Ligsynsmænd, men da i Reglen ikke, før 3 Dage er
forløbne efter Døden. Forinden D. er udstedt, maa
Liget (derunder indbefattet Liget af dødfødte
Børn) ikke jordes, ej heller maa Kisten lukkes
over Liget, ell. Liget føres bort en længere Vej,
og har Døden været pludselig (uden foregaaende
Dødskamp), maa Liget ikke forinden D.’s
Udstedelse hensættes paa afsides Sted uden
stadigt Tilsyn, ej heller anbringes i et Lokale, hvor
det ikke er tilstrækkeligt beskyttet imod Kulde.
(I øvrigt maa Liget af den, der er død i sin
Seng, overhovedet ikke tages ud af Sengen,
inden i det mindste 6 Timer er forløbne efter
Døden). D. skal udfærdiges i de af
Justitsministeriet foreskrevne Former og skal slutte med
en Erklæring om, at den ell. de, som udsteder
Attesten, selv har synet Liget og fundet, at
sikre og utvivlsomme Tegn paa virkelig Død er
til Stede, og hvilke disse er. I Tilfælde af
Selvmord, ell. naar Lig opdriver, Personer ell.
Fostre findes døde, ell. naar nogen er omkommet
ved ulykkelig Hændelse, saavel som hvor
ellers Undersøgelse fra det Offentliges Side er
indledet i Anledning af et indtruffet Dødsfald, maa
Liget ikke jordes, før D. efter stedfunden
Undersøgelse er paategnet af Politimesteren. -
Hvor Ligbrænding skal finde Sted, skal iflg. L.
1. Apr. 1892 § 3 D. udstedes af Embedslægen
(i Kbhvn vedk. Kommunelæge) og forevises
Politiet, hvorhos der skal foreligge Erklæring
saavel fra nævnte Læge som fra den Læge, der
maatte have tilset den Afdøde, om, at der ikke
efter deres Skøn er nogen Grund til Mistanke
om, at Døden er foraarsaget ved en
Forbrydelse. - Om Ligsyn m. H. t. Personer, døde
af smitsom Sygdom, findes nogle særlige Regler
i Bekg. 16. Juli 1906.
E. T.
Dødsboskifte. Opløsningen af det ved
Arvefaldet stiftede »tilfældige« Sameje mellem flere
Medarvinger, hvilket enhver af disse, naar ikke
en efterlevende Ægtefælles Ret til at hensidde i
uskiftet Bo ell. Arveladerens testamentariske
Dispositioner er til Hinder derfor, har Ret til
at fordre udskiftet snarest muligt. Efter
Christian V’s Lov var det Reglen, at Dødsboer
skiftedes privat. Nu derimod anordner den
gældende danske Skiftelov af 30. Novbr 1874
offentlig Skiftebehandling ved Skifteretten som den
alm. Regel. For at sætte Skifteretten i Stand
til straks at gribe ind skal derfor hvert
Dødsfald und>er Bødestraf af den afdødes Ægtefælle,
Arvinger ell. Husfæller anmeldes til Stedets
Skifteret.
Privat D. Dog finder privat Skifte endnu
Sted, naar alle Arvingerne begærer det, og de
alle er myndige og nærværende (i det mindste
ved Fuldmægtig), og endelig den Afdøde heller
ikke i Testamentet udtrykkelig har anordnet
offentligt Skifte ell. indsat Testamenteksekutorer.
For Arvingernes Angivelse ved denne Lejlighed
af at være de eneste Arvinger fordres som Regel
ikke Bevis, da det ellers vilde blive praktisk
temmelig umuligt at opnaa privat Skifte. I
Tilfælde af Uenighed kan dog enhver af
Arvingerne altid senere fordre offentligt D. Under privat
D. er Interessenterne (Arvingerne og den
efterladte Ægtefælle), naar de er enige, ganske
eneraadige over Behandlingens Hvad og
Hvorledes. Opstaar Uenighed, som ikke bilægges i
Mindelighed, maa den løses ved Søgsmaal for
de alm. Domstole ell. ved Indbringelse af
Tvisten for den Skifteret, der skulde have
fungeret i Tilfælde af offentligt D.
Offentligt D. I øvrigt finder altid
offentligt D. Sted, og - bortset fra det Tilfælde, at
Boets Midler ikke strækker til at dække andet
end Begravelsesudgifterne, i hvilket Fald Boet
simpelthen udlægges til den, der har bekostet
Begravelsen - bestaar det første Skridt,
Skifteretten har at foretage sig, i Afholdelsen af en
Begyndelsesforretning, hvorved den tager Boet
i sin Varetægt og registrerer og vurderer
Midlerne. Det undersøges dernæst, hvem der er
Arvinger og Legatarer, og til de førstnævnte
bliver da at stille Forespørgsel, om de vil
vedgaa Gælden ell. ej. Besvarelsen af dette
Spørgsmaal er afgørende for Boets videre
Behandling. Modtages nemlig ikke bekræftende Svar
- Tavshed fortolkes som Nej - fra alle
Arvingerne, betragtes Gælden som fragaaet, og
Boet behandles da efter de særlige Regler for
Gældsfragaaelsesboer efter Skiftelovens Kap. 3.
a) Gældsfragaaelsesboer. I Korthed
kan disse Boers Behandling karakteriseres som
foregaaende efter Konkursgrundsætninger til
forlods Fyldestgørelse for Kreditorerne; først naar
disse er dækkede, gaar Behandlingen over til et
egl. Arveskifte. Kreditorerne er derfor alene
stemmeberettigede, indtil de er fyldestgjorte, og
først derefter opnaar Arvingerne Stemmeret.
Kreditorerne skal have Dækning af Bomidlerne,
men ogsaa kun af disse, da jo ingen har
overtaget videre Gældsansvar. De er derfor
henviste til at melde sig i Boet, og al Adgang til
at gøre Arrest ell. Eksekution i Bomidlerne
ophører. Da Bobehandlingen derhos tilsigter en
endelig Afvikling, indkaldes Kreditorerne til at
møde inden en vis Frist (3 ell. 6 Maaneder,
inden hvilken Frist ogsaa Arvingerne indkaldes)
med den Virkning, at de fortaber deres Krav,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>