Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Echappement (fr.), Hemværket i et Ur, som bestemmer dets Gang - echappere (af fr. échapper), undslippe, flygte. - écharpe (fr.), Skærf, Akselbind til at bære en saaret Arm i, smalt Florssjal - echaufferet (af fr. échauffer), ophedet, ophidset, opbragt. - échauguette (fr.), øverst paa Hjørnerne af middelalderlige Fæstningsmure ell. - Forsvarstaarne staaende, smaa Vagttaarne - échéance (fr.), Forfaldsdag, Termin; den Dag, paa hvilken en Fordring forfalder til Betaling. - Echegaray, José, sp. Dramatiker, (1833-1916) - Echeion, d. s. s. Echion (s. d.). - échelle (fr.), Stige; ved Korttegning o. dsl. en Maalestok, Skala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Spindelgang, Cylindergang, Ankergang,
Dupleksgang o. s. v.). I de simpleste Ure standser
É. Værket, saa at det gaar lidt tilbage
(tilbagevigende Gang), i bedre Ure er Standsning uden
Tilbagegang (hvilende Gang); endelig, naar É.
ikke stadig, men kun momentvis paavirkes af
Regulatoren, haves »fri Gang«. De faststaaende
Ure har oftest Ankergang, og den tilbagevigende,
hvilende Gang (Grahams) findes ved de bedre
Ure, fri Gang er sjælden. Lommeurene har nu
sjælden den simple Spindelgang (tilbagevigende),
oftere Cylindergang (hvilende), ogsaa fri
Ankergang ell. Dupleksgang (hvilende); denne sidste
og andre anvendes ved Kronometre.
E. W.
echappere [-sja-] (af fr. échapper),
undslippe, flygte.
écharpe [e’∫arp] (fr.), Skærf, Akselbind til
at bære en saaret Arm i, smalt Florssjal; i
Fægtekunsten et Tværhug; en é., i skraa, skæv
Retning, paa skraa; echarpere, give et
Tværhug, Angribe, beskyde i skraa Retning.
echaufferet [-sjo-] (af fr. échauffer),
ophedet, ophidset, opbragt.
échauguette [e∫o’gæt] (fr.), øverst paa
Hjørnerne af middelalderlige Fæstningsmure ell.
Forsvarstaarne staaende, smaa Vagttaarne, ofte
udkragede ligesom Tinderne (smlg.
Krenelering). Slige »Peberbøsser« var især i Brug i
14.-15. Aarh.
C. A. J.
échéance [e∫e’ã.s] (fr.), Forfaldsdag,
Termin; den Dag, paa hvilken en Fordring
forfalder til Betaling.
Echegaray [æt∫æga’raj], José, sp.
Dramatiker, f. i Madrid Apr. 1833, d. Septbr 1916. I 5
Aar studerede han Ingeniørvidenskaben ved
la Escuela de Caminos (egl. »Vejbygningsskolen«,
svarer omtrent til »Polyteknisk Læreanstalt«) i
Madrid, tog sin Eksamen 1853 og havde
derefter forskellige Stillinger omkr.
i Provinserne, indtil han blev Lærer i
Matematik ved Escuela de Caminos. Samtidig gav han
sig meget af med Nationaløkonomi (han
var ivrig Frihandelsmand)
og længe varede det ikke, før Politikken drog
ham, som saa mange i Spanien, til sig. Han
tog som radikal Venstredeputeret ivrig Del i
de Begivenheder, der førte til Revolutionen 1868,
og tre Gange i de flg. Aar beklædte han
Ministerposter - som Minister for de offentlige
Arbejder og Undervisningsminister og som
Finansminister -, sidste Gang 1874, efter at han en
kort Tid havde maattet emigrere og leve i
Paris. S. A. optraadte E., der i Litteraturen
hidtil kun havde gjort sig bekendt ved
Afhandlinger paa de eksakte Videnskabers Omraade (bl.
a. Teorias modernas de la fisica, unidad de las
fuerzas materiales [1867 og senere]), første Gang
som dram. Forf.; levende Interesse for
Skønlitteraturen, især Dramaet, havde han altid
næret, men 42 Aar var han blevet, før han
pseudonymt bragte et Skuespil paa Brædderne,
nemlig El libro talonario. Det var Beg. til en lang
Række sceniske Triumfer - og Nederlag, som
først sluttede 1905, og som gjorde E. til det
sp. Teaters Behersker, i alt Fald dets
populæreste Forf., i mange Aar, ofte skarpt kritiseret,
endnu oftere rasende applauderet, alt i alt
temmelig overvurderet. Af hans talrige
Arbejder, der snart er i Prosa, snart i det nationale
trochæiske Versemaal, snart borgerlige
Tragedier med isprængte Lystspilmotiver, snart
gammeldags romantiske Ridderspil, kan fremhæves
La esposa del vengador, En el puño de la espada,
Cómo empieza y cómo acaba, Ó locura ó
santidad (1877), Lo que no puede decirse, En el
seno de la muerte, El gran Galeoto (1881),
Haraldo el normando (nordisk Viking-Sujet), Vida
alegre y muerte triste, De mala raza, Lo sublime
en lo vulgar, Mariana og El loco Dios (1900).
Han er en Romantiker, der gerne vil være
Realist, med ualmindelig frugtbar Fantasi,
nogen Iagttagelsesevne, men mere matematisk
Abstraktion end psykologisk Karakterskildring,
og et fremtrædende Hang til patetisk Diktion
og voldsom scenisk Effekt: i Slutningsscenen af
et E.’sk Stykke er Skuepladsen tit saa fuld
af Lig som i »Kærlighed uden Strømper«. E.’s
Navnkundighed har ogsaa strakt sig ud over
hans Fædrelands Grænser, ja har naaet det
skandinaviske Norden, idet Ó locura ó santidad
er overs. paa Svensk (ved H. v. Feilitzen) og
Norsk (ved J. Grieg, 1890), og El gran Galeoto
samt De mala raza og Bernardo Montilla er
blevne opførte paa Dagmarteatret i Kbhvn og
Teatret i Kria, det førstnævnte frit bearb. ved
Erik Bøgh efter Paul Lindau’s tyske
Bearbejdelse. Ó locura ó santidad og El gran Galeoto
er iblandt E.’s betydeligste Dramaer, det første
en Art ny Don Quijote (en Mand saa retfærdig,
at han anses for vanvittig og bringes til et
Sindssygehospital), det andet over et interessant
Motiv: »Selskabet« som den store Forfører og
Fordærver (»Galeoto« hentyder til Dante’s
Strofer om Francesca da Rimini), der ved sin Snak
og Indblanding ødelægger Menneskers Liv og
Lykke. E. fik 1904 tildelt Nobel-Præmien som
Digter (sammen med F. Mistral); den sp.
Forfatterforening arrangerede i den Anledning en
Hyldestdemonstration, hvilket dog ikke gik af
uden adskillig Protest. 1894 begyndte E. i
Tidsskriftet La España moderna at meddele sine
Livserindringer, som dog ikke indeholder meget
hist. Stof. De fortsattes til 1896 og derefter
fra 1915. Efter at have opgivet sin Virksomhed
som dram. Digter gav E. sig atter af med
Politik. En Udgave af hans udvalgte Obras
dramáticas begyndte at udkomme 1884. (Litt.:
Zacher, Don J. E. [Berlin 1892]; Antón
del Olmet og Garcia Caraffa, E.
[Madrid 1912]).
E. G.
 |
| J. Echegaray. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
