Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - échelle (fr.), Stige; ved Korttegning o. dsl. en Maalestok, Skala - Échelles, Les, Flække i det sydøstlige Frankrig, Dept Savoie, 19 km SV. f. Chambéry - echelonnere (fr.), opstille bag hinanden. - Échelons (fr.) betyder i Alm. Dele af Tropper ell. Train, der følger efter hverandre med bestemte Afstande - Echeneis, se Makrelfisk. - Écheveau (fr.: »Streng«), fr. Garnmaal - Echeveria D. C., Slægt af Tykbladede, Urter ell. Halvbuske - Echeverria, Estéban, sydamerikansk Digter, (1809-1851) - échevin (fransk) i Frankerriget de faste Repræsentanter for Jurisdiktionernes Beboere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forholdet til den virkelige Størrelse; Handelsplads,
særlig i Levanten.
Échelles, Les [læz-e’∫æl], Flække i det
sydøstlige Frankrig, Dept Savoie, 19 km SV. f.
Chambéry, ved højre Bred af Guiers-Vif; 253 m
o. H., har c. 600 Indb. En Bjergvej, som Hertug
Karl Emmanuel af Savojen lod anlægge her
1667-70 i St f. den gl. Klippevej, hvor Passagen
skete ad Stiger (deraf Stedets Navn), bruges
ikke mere, siden Vejen mellem Lyon og
Chambéry, der 4 km N. f. E. fører gennem et 308 km
langt Galeri, blev aabnet 1820.
G. Ht.
echelonnere [-sjə-] (fr.), opstille bag
hinanden.
Échelons [esjə’låŋ] (fr.) betyder i Alm. Dele
af Tropper ell. Train, der følger efter
hverandre med bestemte Afstande. Tidligere
anvendtes Udtrykket navnlig i taktisk Henseende,
men bruges nu mere om Train og
Troppetransporter. Opstilling af Tropper en é. bestaar i,
at de forsk. Dele stilles bagved og ud til Siden
af hverandre, idet f. Eks. den bagved værende
Dels højre Fløj er lige bag den foran værendes
venstre Fløj, saaledes at man ved
Indsvingning faar en skraa Front. Opstillingen yder
deri Fordel, at de bagved værende Dele
danner en Reserve for de foran værende, den
letter Udførelsen af Flankeangreb og
Imødegaaelsen af saadanne fra Fjendens Side.
Formationen anvendes navnlig af Rytteriet, hvor
den bruges som Angrebsformation. Den
anvendtes allerede i Oldtiden af Epaminondas i
Slagene ved Leuktra og Mantinea og benyttedes
meget af Frederik den Store. Større
Troppeafdelinger deler deres Train i 2 É., af hvilke
den første, som indeholder, hvad Tropperne
behøver for Kampen, optages i Marchkolonnen,
medens den anden holdes længere tilbage. Ved
Jernbanetransporter anvendes Benævnelsen
»Kørsel i É.«, naar Transporten foregaar paa
den Maade, at der afsendes paa een Gang med
korte Mellemrum saa mange Tog, som der kan
besørges fra Indladnings- og modtages paa
Udladningsstationen. Den samme Betegnelse
anvendes ved Skibs- og Baadtransporter, og
endelig taler man ogsaa om É., naar marcherende
Tropper følger samme Marchlinie med bestemte
Afstande.
B. P. B.
Echeneis [-ke-], se Makrelfisk.
Écheveau [e’∫vo] (fr.: »Streng«), fr.
Garnmaal. I det gl. fr. System, som endnu bruges
i Frankrig og enkelte andre Steder, er en É.
Karteuldgarn = 1494 m (Sedan-System, en É. =
22 Échevettes), Kamuldgarn 720 m og Silke 476
m; i det ny fr. System er en É. Bomulds-,
Hamp- og Linnedgarn = 1000 m (10
Échevettes) og Silke = 3000 m, dog lægger
Silketørringsanstalten i Lyon en É. paa 500 m til Grund
for Titreringen.
(N. J. B.). H. J. N.
Echeveria [-ke-] D. C., Slægt af Tykbladede,
Urter ell. Halvbuske med spredte og ofte
rosetstillede, tykke Blade. Blomsterne sidder i ofte
ensidig vendte Svikler; forneden er deres
Kronblade rør- ell. krukkeformet sammenvoksede.
Ca. 50 Arter, de fleste meksikanske. Nogle
dyrkes som Prydplanter. - Slægten opstilles
nu hyppigst som en Underslægt af Slægten
Cotyledon.
A. M.
E. retusa Lindl. er en Koldhusplante med
gulligrøde Blomster, der sidder samlede i en
Blomsterstand i Spidsen af et temmelig langt og
bladet Blomsterskaft. Den dyrkes for det
smukke Vinterflor, den giver, og formeres ved
Stikringer, hvortil navnlig Blomsterskaftet afgiver
mange. De nedenfor nævnte Arter
dyrkes for deres rosetstillede Blades Skyld, som
gør dem meget anvendelige til Tæppebede. E.
secunda Booth var. glauca har blaagrønne
Blade i en lav Roset. E. gibbiflora (D. C.) Schønl.
var. metallica Baker har store, ejendommelig
rødlig bronzefarvede Blade. De overvintres i et
Koldhus ved 5-8°, indslaaede i en stærkt
sandblandet Jord; de maa saa godt som slet ikke
vandes i Løbet af Vinteren. Om Foraaret
udplantes de paa Friland. De skyder som oftest
Siderosetter, hvorved de formeres, men ogsaa
ved Blade lader de sig formere.
L. H.
 |
| Echeveria secunda. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
