Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ecouen, Flække i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise, 18 km N. f. Paris, - Écraseur (fr.), et Apparat, hvorved en Slynge snøres fastere og fastere sammen om en Del, der skal amputeres - écrasez l'infâme (fr.), *c: knus den skammelige, et Udtryk, der skriver sig fra Voltaire - Ecrevisse, Peter, flamsk Forf., (1804-1879) - Écrins, Barre des, et 4103 m højt Bjerg i Vestalperne paa Grænsen af de fr. Dept Isére og Hautes-Alpes - Écru (fr.), raa (Silke), ubleget Lærred o. 1. - Ectopistes (Vandredue), se Duer. - Ectoprocta, se Mosdyr. - Écu, Navn paa fl. ældre fr. Sølvmønter, der prægedes i Frankrig i 17. og 18. Aarh. - Écu, fr. Betegnelse for et Papirformat, omtr. som lille Median. - Ecuador, Republik i Sydamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Staten 1838, og fra 1850 huser det atter
Æreslegionens Døtreskole.
G. Ht.
Écraseur [ekra’sö’r] (fr.), et Apparat,
hvorved en Slynge, dannet enten af en Kæde ell. en
Metaltraad, ell. sjældnere en Snor, ved Hjælp
af en Skrue ell. en Vægtstangsmekanisme
snøres fastere og fastere sammen om en Del, der
skal amputeres, saaledes at Slyngen sluttelig
ved det stærke Tryk presses gennem
Bløddelene. Herved opnaas, at alle Karrene
sammentrykkes, hvorved Gennemskæringen kan
foregaa næsten uden Blødning, samtidig aflukkes
Karrene, hvorved man i sin Tid har haabet at
afskære Vejen for Saarinfektion. Metoden er dog
efterhaanden mere og mere gaaet ud af Brug
i den egl. Kirurgi, fordi man nu kan naa sit
Resultat bedre og hurtigere ved Operationer
med Kniv og Saks. De Steder, hvor man navnlig
har anvendt E., er ved Polypper i forsk.
Hulheder (Livmoder, Øre, Næse) og ved
Tungeoperationer. Ved Polypperne anvendes endnu
af og til E. især af Øre- og Næsespecialister;
ellers har den nu sikkert kun meget faa
Tilhængere. Den, der nævnes som Opfinder, er
Chassaignac. I nyere Tid har man ladet
en elektrisk Strøm gaa gennem
Metaltraadsecraseuren, hvorved man opnaar at faa Slyngen
glødende og derved tilvejebringer en Forening
af Knusning og Brænding.
E. A. T.
écrasez l’infâme [ekra.’ze-l-æ’fa.m] (fr.), ɔ:
knus den skammelige, et Udtryk, der skriver
sig fra Voltaire, som ofte benytter det i sin
Brevveksling med Frederik den Store, Diderot,
d’Alembert etc., og som sigter snart til Kirken
(église), snart til Overtroen (superstition).
Voltaire undertegnede endog mange af sine Breve
med disse Ord, Forkortningerne écr. l’inf. . . .
ell. écrlinfs, for herved at lede de Embedsmænd,
under hvem Aabningen af farlige Statsbreve
sorterede, paa Vildspor.
Écrevisse [ekrə’vis], Peter, flamsk Forf.,
f. 3. Juni 1804, d. 16. Decbr 1879, studerede
Jura og blev Overretsdommer i Ecloo i
Vestflandern, senere Medlem af
Provinsialstænderne og 1848 Statsraad. Han nyder Anseelse som
en stilfuld hist. Forf. Af hans Værker kan
nævnes: »De Bokkenrijders in het land van
Valkenburg« (1845, 3. Opl. 1864), »Edmonds Einde«
(1850), »De Gebroeders de Witt« (1859). Han har
ogsaa skrevet Værker af rent skønlitterær
Natur, som f. Eks. »De Stiefzoon« (1861), »De Nicht
uit de Kempen« (1864). En samlet Udg. af hans
Værker udkom 1879-80.
A. I.
Écrins, Barre des [’ba.r-dæz-e’kræ], et 4103
m højt Bjerg i Vestalperne paa Grænsen af de
fr. Dept Isère og Hautes-Alpes, det højeste
Punkt i Pelvoux-Gruppen, først besteget 1864 af
E. Whymper.
G. Ht.
Écru [e’kryj (fr.), raa (Silke), ubleget
Lærred o. l.
Ectopistes (Vandredue), se Duer.
Ectoprocta, se Mosdyr.
Écu [e’ky], Navn paa fl. ældre fr.
Sølvmønter, der prægedes i Frankrig i 17. og 18. Aarh.
med den sp. Pjaster som Forbillede og af en
Værdi, der for nogles Vedk. tilnærmelsesvis
svarede til den tyske Thalers. Den mest kendte
af disse Mønter (fr. Dalere) er den under
Ludvig XIII (1640) og senere udmøntede É., der
tillige hed Louis blanc ell. Louis
d’argent, og som 1726 forandredes til en
Duodecialmønt (= 6 Livres) med Navn af É.
neuf, Løvdaler og senest É. de République. É.
afskaffedes og inddroges i Beg. af 19. Aarh.
(N. J. B.). Th. O.
Écu [e’ky], fr. Betegnelse for et
Papirformat, omtr. som lille Median.
Ecuador [ækua’ðår], Republik i Sydamerika,
ligger som en Trekant kilet ind mellem
Colombia og Peru. Til E. hører Galápagos-Øerne
i det stille Ocean. Arealet er 307243 km2.
Indbyggernes Antal kan, da Folketællinger
mangler, kun løselig anslaas til 1300000, af hvilke 400
bor paa Galápagos-Øerne, 250000 i det lavere
liggende Land V. f. Cordillererne, 950000 i
Cordillererne, 100000 Ø. f. disse.
Terrainforhold. Kysten har kun een
større Indskæring Guayaquil-Bugten, som af
Isla de Puna deles i Canal del Morro og Canal
de Jambeli. Inden for Kysten strækker sig en
yppig skovklædt, delvis dyrket, lavere liggende
Landstrækning, c. 150 km bred, dels Lavland,
dels lavere Bjergland. De indtil 700 m høje
Bjergdrag synes at være en Fortsættelse af den
peruanske Kystcordillere. Underlaget bestaar
mod N. i Prov. Esmeraldas og Manabi af
Tertiær og tidligt Kvartær. I Midten findes
Bjergarter fra Kridttiden, gennembrudte af Diabas.
Længst mod S. findes unge Sandsten. Endnu
yngre er det Lavland, som fra Guayaquil-Bugten
strækker sig mod N. Her fandtes endnu i de
tidligere Afsnit af Kvartærtiden en bred Fjord,
som er blevet opfyldt af Aflejringer fra Rio
Guayas og dens Bifloder, bl. hvilke Rio Daule
er den største. Rio Guayas er sejlbar og
udmunder med et stort Delta i Guayaquil-Bugten.
Cordillererne i E. danner to høje Kæder.
Vest-Cordilleren er den yngste og bestaar af
mesozoiske Sandsten, Konglomerater og Kalksten
samt ældre Eruptiver. Den ældre Østcordillere
er opbygget af Gnejs, Glimmerskifer, algonkiske
Lerskifre og Granit. Fælles for begge er de
talrige unge Eruptiver, især Andesit, som
ogsaa i Nutiden udgydes af fl. virksomme
Vulkaner. Mellem de to Cordillerer strækker
sig Tværrygge, dels dannede af Sedimenter,
dels af Lavastrømme. Disse Tværrygge deler
Landet i 2-3000 m høje Bækkener mellem de
3-6000 m høje Cordillerer. Det sydligste
Højbækken er Loja-Bækkenet (2200 m), som afvandes
af Rio Zamora, som gennem Rio Santiago har
Afløb til Amazonas. NV. herfor kommer
Zaruma-Bækkenet med Guldbjergværker. Det
afvandes af Rio Tumbez til det stille Ocean. Det
begrænses mod N. af Tværryggen Cordillera de
Chilla (4000 m), som skiller det fra Rio Jubones
Bækkenet. Herpaa følger det store
Cuenca-Bækken (2600 m), som afvandes af Rio Paute
til Amazonas, og mod N. ved Nudo de Azuay
(4500 m) adskilles fra Alausi-Bækkenet (2400
m). Den 3300 m høje Nudo de Tiocajas skiller
dette Bækken fra Riobamba-Bækkenet (2800 m)
med Rio Chambo, som forener sig med Rio
Patate fra Latacunga-Bækkenet og
gennembryder Østcordilleren i den dybe Kløft ved
Baños, hvorpaa de antager Navnet Rio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
