Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ecuador, Republik i Sydamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pastaza. Ved Randene af dette Bækken ligger i
Østcordilleren Vulkanerne Sangay (5323 m),
Altar (5405 m) og Tunguragua (5087 m), i
Vestcordilleren Chimborazo (6310 m). Mod N.
spærres Bækkenet af Igualata (4452 m). Mellem
dette Bjerg og Chimborazo fører det 3607 m
høje Sanacajas Pas fra Riobamba-Bækkenet til
Latacunga-Bækkenet (2600 m), hvis
Vestcordillere bærer Vulkanerne Llimpi (3800 m),
Sagoatoa (4158 m) og Quispicacha (4585 m). Mod N.
spærres Latacunga-Bækkenet af Nudo de
Tiupullo (3600 m), og herefter kommer det
langstrakte Quito-Bækken (mod S. 2900 m, mod N.
2400 m), gennemstrømmet af Rio Guaillabamba,
Kildeflod til Rio Esmeralda, som falder ud i det
stille Ocean. I Vestcordilleren findes Vulkanerne
Iliniza (5305 m), Corazon (4816 m), Atacatzo
(4539 m), Pichincha (4787 m) o. fl., i
Østcordilleren Quilindaña (4919 m), Cotopaxi (5943 m),
Sincholagua (5000 m), Antisana (5756 m),
Guamani (4600 m), Cayambe (5840 m). Mellem
Cordillererne ligger Rumiñahui (4757 m), Pasochoa
(4255 m) og Ilaó (3161 m). Ved Mojanda (4294
m) og Cusin Urcu (4012 m) skilles
Quito-Bækkenet fra Ibarra-Bækkenet (1600-2600 m),
gennemstrømmet af Rio Mira til det stille Ocean.
I Vestcordilleren ligger her Cotacachi (4966 m).
Det skilles ved Páramo del Anjel fra
Tulcan-Bækkenet, det nordligste i E. med Vulkanerne
Chiles (4780 m), Cumbal (4790 m) og Cerro
Negro (4470 m). Disse Højbækkener er E.’s
vigtigste Kulturland og huser 2/3 af Landets
Befolkning. Landet Ø. f. Cordillererne er et
Skovland, beboet af uciviliserede Indianere.
Klima og Plantevækst. E. ligger
under Ækvator og har derfor kun ringe Forskel i
Temp. paa de forsk. Tider af Aaret. Længst mod
S. er Kysten meget tør. Sydvestvinden blæser
med stor Stadighed fra den kølige Havstrøm,
som endnu indtil N. f. Guayaquil-Bugten
følger Kysten. Om Vinteren medfører den til de
sydlige Kystegne Taage, som dog længere inde
i Landet ofte gaar over til Støvregn, som i Juni
-Novbr næsten hver Nat væder Jorden.
Regntiden om Sommeren er mod S. meget kort, men
bliver længere mod N. Guayaquil har rigelig
Regn fra Decbr-Maj. Tørtiden varer fra Juni
til Novbr, afbrudt i Slutn. af Septbr og Beg. af
Oktbr af den lille Regntid. Juli er koldest med
25,5°, Jan. varmest med 28,5° i Middel. Mod N.
og i Bjergene udstrækker Regntiden sig til
næsten hele Aaret. Paa de tørreste
Kyststrækninger mod S. er Vegetationen yderst sparsom.
Hvor Sommeren derimod giver nogenlunde
rigelig Regn, findes Savanner med løvfældende
Træer, der navnlig indtager store Strækninger i
Sletterne omkr. Rio Guayas. Bjergene dækkes
af tropisk Regnskov, som ogsaa længere mod N.
naar ned til Kystegnene. I Skovene findes Træer
med værdifuldt Ved, f. Eks. Jacaranda, Cedrela
odorata, Cassia fistula, Kautsjuktræer
(Castilloa), Palmer (Cocos butyracea, Iriartea,
Phytelephas, Bactris, Euterpe o. s. v.), medens den
palmelignende Carludovica palmata leverer
Materiale til Panamahatte. Den tropiske Regnskov
naar i Vestcordilleren til en Højde af c. 1500 m,
hvor den efterhaanden afløses af subtropisk
Skov. Mellem 800 og 1600 m er Klimaet fugtigt,
hvilket navnlig viser sig i den store Mængde
Træbregner. Mellem 2000 og 2600 m
forekommer endnu Kinatræer ret hyppigt. I lgn. Højde
vokser den prægtige Vokspalme (Ceroxylon
andicola). Skovene naar til 3400 m, Krat til 4000
m. Paa Østcordillerens Skraaninger har
Vegetationen samme Karakter som paa Vestsiden,
omend mange Plantearter er andre.
Vintermaanederne Marts-Novbr er her de
regnrigeste p. Gr. a. Passatens Opstigen. Fra
Højbækkenerne haves Temperaturangivelser for Quito
(2850 m). Koldest er Novbr med 12,4° i Middel,
varmest Febr (12,8°). Herefter synker Temp. til
12,5° i Marts for atter i Septbr at naa 12,8°.
Den aarlige Regnmængde er 112 cm. Regnrigest
er Apr., regnfattige er Juni-Aug. Klimaet
skildres efter Iagttagernes Sindsstemning som evigt
Foraar ell. evigt Efteraar. Om Dagen hersker,
saa snart Solen skinner, brændende Hede. Saa
snart Skyer dækker Solen, bliver det koldt.
Heftige Regnskyl, ofte med Hagel, er hyppige.
I tørre Dale findes Krat af Kaktus’er, Kroton,
Acacier (Prosopis horrida), Euphorbia latazi
o. s. v., paa fugtigere Steder Skove med Prunus
salicifolius, Pil (Salix humboldtiana) og enkelte
andre Træer. En betydelig Del af Landet er
dyrket. Over Skovgrænsen breder sig
Højsavanner, de saakaldte Páramos med Græsser (Stipa
Ichu, Andropogon, Paspalum), Buske (Bacharis,
Rubus, Gaultheria), Urter (Calceolaria,
Valeriana, Potentilla, Werneria, Gentiana, Crocus etc.)
og smaa omtr. mandshøje Træer
(Culcitium-Arter, Valeriana alypifolia, Pernethya angustifolia,
Espeletia). Fra Páramo-Regionen haves
Temperaturangivelser fra Mejeriet Antisana (4095 m).
Koldest er Aug. med 3,3° i Middel, varmest Jan.
med 6,0°.
Befolkningens Flertal er Indianere.
Hvide og Mestizer angives til c. 500000, Negre
og Mulatter til mindre end 100000. Kreolerne er
som Godsejere, Embedsmænd og større
Forretningsmænd de ledende, medens Indianerne mest
er Bønder og Arbejdere. Ketshua-Sproget er
alm. talt af Indianerne, medens de mere
dannede taler Spansk. Indianerne er kat., men har
dog bevaret megen hedensk Overtro. I Lavlandet
Ø. f. Cordillererne bor hedenske Indianere.
Staten. E. er en Republik, som efter
Forfatningen af 1906 styres af en paa 4 Aar valgt
Præsident. Kongressens første Kammer bestaar
af 34 paa 4 Aar valgte Senatorer, 2 for hver
Prov., andet Kammer af 48 Deputerede, valgte
paa 2 Aar. Valgret har Borgere, som kan læse
og skrive. Præsidenten udøver sin Myndighed
gennem 5 Ministre. Den kat. Kirke er
Statskirke, og Religionsfrihed findes ikke. Borgerligt
Ægteskab indførtes 1902, og Kirkens Ejendom
sattes under Statens Kontrol 1904.
Elementærundervisning er gratis og tvungen, hvilket dog
ikke bet., at en større Del af Børnene gaar i
Skole. Der findes et Univ. i Quito og enkelte
Fakulteter i Cuenca og Guayaquil. Der findes 9
højere Skoler, 35 Mellemskoler (1912), 1590
Almueskoler med 2326 Lærere og 98413 Elever.
Der findes en Højesteret i Quito med 5 af
Kongressen paa 6 Aar valgte Dommere, 6
Overretter og desuden Distrikts- og Kommuneretter.
Af Statens Indtægter indvindes 70 % af Tolden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
