Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 749 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eg. Af Slægten Quercus findes kun 2 Arter i Skandinavien - Egadi, se Ægadiske Øer. - egal (fr., af lat. æqualis), lige, ensartet, jævn; ligegyldig - egalisere, udjævne, gøre lige, benyttes bl. a. i Klaverbygningsteknikken - Egalisering, i Bogtrykkersproget Fællesbetegnelse for Satsens nøjagtige Overensstemmelse med de givne typografiske Maal - égalité (fr.) *c: Lighed, særlig politisk Lighed og Lighed for Loven - Egan, Maurice Francis, nordamer. Diplomat, (1852- )

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

D	H	Vedmasse	Stamtal	Alder
m	m	m3	Stkr	Aar
0,14	14,7	162	1361	41
0,16	15,6	171	1010	45
0,18	16,4	180	777
0,20	17,1	188	614	54
0,22	17,7	195	497
0,24	18,4	202	409	63
0,26	19,0	209	343	67
0,28	19,6	215	290
0,30	20,2	222	249	76
0,32	20,7	228	215
0,34	21,2	233	188	86
0,36	21,7	239	165	89
0,38	22,2	244	147
0,40	22,7	249	131	98
0,42	23,1	254	118
0,44	23,6	259	106	103
0,46	24,0	264	96	111
0,48	24,4	269	87
0,50	24,8	273	80	120

Jorden var frugtbar og i en god Muldtilstand.
Endvidere maa erindres, at der under E.
fandtes en rigelig Undervækst af Træarter og Buske.

For at kunne indvinde Barken hugger man
som Regel E. ved Løvspringstid, da Barken
»gaar« ɔ: sidder forholdsvis løst, idet
Kambiallaget mellem Ved og Bark begynder at aflejre
ny Celler; undertiden afbarker man det
staaende Træ og fælder det først den flg. Vinter.
- P. Gr. a. E.’s Kernedannelse og vedholdende
Tykkelsetilvækst er Omdriften for den som
Regel høj, over 120 Aar. - E. er taalsom over
for indblandede Træer, som netop derfor vokser
op imellem og trykker E.; den ublandede
Bevoksning vil derfor være bedst, for saa vidt som
Jordbunden passer til E. - I Danmark dyrkes
E. nu f. T. aldeles overvejende i Højskov,
hvorimod tidligere Tiders Bevoksninger var mere
mellemskovsagtige, ligesom denne sidste
Driftsmaade er alm. i andre Lande; E. egner sig
ogsaa særdeles godt til at være Overskovstræ
i Mellemskoven, men bliver der mere
lavkronet og kroget end i Højskoven. P. Gr. a.
sin store og vedholdende Evne til at give
Stødskud er E. udmærket som Lavskovstræ,
og dyrket paa denne Maade kan den nøjes med
fladgrundet Jord. Gennem hele Mellemeuropa
dyrkes da ogsaa megen Egelavskov dels i kort
Omdrift, 12-16 Aar, hvor der skal frembringes
Garvebark og Pæle til Vinrankerne, dels i noget
højere Omdrift, hvor man tillige har Brug for
lidt større Gavntræ; det afbarkede Ved udtørres
stærkt i Sommervarmen og afgiver et udmærket
Brændsel. For at yde god Garvebark skal
Egelavskoven staa paa kraftig, ikke fugtig Jord,
helst med Fald i sydlig Retning.

Egeveddet er Danmarks bedste Gavntræ;
det har da ogsaa været brugt til al Slags
Husbygningstræ lige fra Bjælker til Tagspaan
og Kragetræer; det foretrækkes til
Jernbanesveller og Hegnspæle, spiller en stor Rolle
ved Vandbygningsarbejder og var i
lange Tider Hovedmaterialet til
Skibsbygning; i Maskinbygning bruges det ofte
som Akser, Underlag og Hjulkamme; ved
Vognfabrikationen finder E. megen
Anvendelse især som Hjuleger; den meste Vin
forsendes i Fade af E., som i det hele afgiver
meget Bødkertræ; til Tider gaar en stor
Del af det mest regelmæssig voksede Egeved til
Møbelbrug, ligesom
Træskærerarbejde ofte er af E. Gennem Kogning af Veddet
kan man uddrage Garvesyre til Brug i
Garverierne. Barken har været Garvernes
Hovedmateriale (se Egebark). Frugten har
tidligere spillet en stor Rolle som Foder for Svin.
Af de saakaldte Galæbler fremstilledes
tidligere Blæk.

Af de 2 her omtalte Egearter gaar Q.
pedunculata højest mod Nord, nemlig paa Norges
Vestkyst til c. 63° n. Br. og i de indre Dale ved
Mjøsen til henimod 61°; derfra bugter
Nordgrænsen sig over Sverige til Sydspidsen af
Finland og synker i det østlige Rusland til c. 57 1/2°
n. Br. Mellem denne Grænse og Middelhavet
forekommer begge Arter alm.; i Tyskland gaar
Q. sessiliflora højest op paa Bjergene, men er
i Norge en udpræget Kystplante, som kun findes
paa Kyststrækningen mellem Fredrikstad og
søndre Bergenhus Amt, hvor den naar sin
Nordgrænse ved c. 60° n. Br. - Af Slægtens
mange andre Arter er ingen prøvet som
Skovtræ i stor Stil i Danmark; derimod som
Prydtræer bruges jævnlig nogle amer. Arter, hvis
Løv farves stærkt om Efteraaret. (Litt.:
Vaupell, »De danske Skove« [1863]; P. E.
Müller i »Tidsskr. f. Skovbrug« [Bd V, VII og VIII];
A. Oppermann, smst. [VIII]; Th. Hartig,
»Vollständige Naturgeschichte der forstlichen
Culturpflanzen« [1851]).
C. V. P.

Egadi, se Ægadiske Øer.

egal (fr., af lat. æqualis), lige, ensartet,
jævn; ligegyldig; egalere, egalisere, gøre
lige, ens; være lige; Egalisation, Udligning;
Egalitet, Lighed, Ensartethed.

egalisere, udjævne, gøre lige, benyttes bl. a.
i Klaverbygningsteknikken om den sidste
Affiling af de enkelte Led i Mekanikken, der
tilstræber at give alle Tonerne i hele
Instrumentets Omfang en ensartet Klang.
S. L.

Egalisering, i Bogtrykkersproget
Fællesbetegnelse for Satsens nøjagtige
Overensstemmelse med de givne typografiske Maal, saavel
i Højden (Satsens Justering) som i Bredden
(Liniernes Udslutning).
E. S-r.

égalité [egali’te] (fr.) ɔ: Lighed, særlig
politisk Lighed og Lighed for Loven, liberté, é.
var under den første fr. Republik Slagord, der
brugtes som Afslutning paa Skrivelser og som
Indskrift paa Bygninger o. a. Steder. Hertil
føjedes stundom fraternité (Broderskab) og
dertil ou la mort (ell. Døden), liberté, é., fraternité
blev de to senere fr. Republikkers officielle
Devise. Hertug Louis Philippe Joseph af
Orléans, Kong Louis Philippe’s Fader, aflagde sine
Titler og lod sig, for at vise sin Sympati for
Revolutionen, Septbr 1792 give Efternavnet É.
P. L. M.

Egan [’i.gn], Maurice Francis,
nordamer. Diplomat, f. i Philadelphia 24. Maj 1852 af
en gl irsk Familie, studerede ved
Georgetown-Univ. og i Philadelphia, hvor han tog
Doktorgraden i Jura, var 1880-88 Udgiver af New
York Freeman’s Journal, 1888-95 Prof. i eng.
Litt. ved Notre Dame-Univ. og Dekan ved det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>