Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egan, Maurice Francis, nordamer. Diplomat, (1852- ) - Egan, Pierce, den Ældre, eng. Forf. (1772-1849) - Egbert, Ærkebiskop af York, ( -766) - Egbert, Konge af Wessex, ( -839) - Egde, se Spætmejse. - Ege, Stok af Træ, der forbinder et Vognhjuls Nav med dets Krans - Ege, et mindre, aabent, klinkbygget Fartøj, hvis Bund er svagt buet baade i Længde- og Sideretning - Egea de los Caballeros, Ejea d. l. G., By i det nordøstlige Spanien, Prov. Zaragoza, ligger 58 km NNV. f. Zaragoza ved Arba - Egebark har indtil de senere Aar været Hovedmaterialet ved Garvning af Læder - Egeberg, Christian August, norsk Læge, (1809-1874) - Egeberg, Edvard, dansk Forf., (1855- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kat. Univ. i Washington til 1907. Efter
Deltagelse i forsk. diplomatiske Forhandlinger,
særlig vedrørende Filippinerne, blev han 1908
Gesandt i Kbhvn og er siden Novbr 1916 Doyen
dér, Af hans over 30 Bd Digte, Noveller og
Essays kan nævnes Preludes; Songs and
Sonnets; Essays in Lit. og The Ghost in Hamlet.
E. nærer varm Interesse for Danmark, har ofte
skrevet og talt om danske Forhold og oversat
danske Digte.
F. de F.
Egan [’i.gn], Pierce, den Ældre,
eng. Forf. (1772-1849). Efter at have skrevet
Artikler om Sport til Bladene begyndte han
1818 at udg. Boxiana; or Sketches of Modern
Pugilism. Senere fulgte hans Life in London
(1821), der udkom hæftevis, og som sammen med
Fortsættelsen Adventures of Tom, Jerry, and
Logic maaske ikke har været helt uden
Indflydelse paa Dickens’ Pickwick-Papers.
I. O.
Egbert, Ærkebiskop af York, d. 766, var
Fætter til Kong Ceolwulf i Northumberland, der
gjorde ham til Biskop af York (c. 732). Den
fromme Beda raadede E. til at ophjælpe
Kirken ved at ordinere 12 Lydbiskopper og
derved selv blive Ærkebisp, og E. fulgte hans
Raad, hvorpaa han hentede Palliet i Rom (735).
E. grundlagde den berømte Præsteskole i York,
og han hjalp Missionæren Bonifatius med Raad
og Daad. Til sidst trak han sig tilbage i
Ensomhed (758). E. efterlod sig en Bodsbog og
et Par andre pastoralteologiske Skr.
H. O.
Egbert, Konge af Wessex, d. 839, en Søn af
Underkongen Ealhmund i Kent, blev som ung
forjaget af Kong Offa i Merkia. Han opholdt
sig fl. Aar hos Karl den Store, men kom c.
802 tilbage til England og blev Konge i Wessex.
Da han laa i Krig med Folkene i Cornwall,
gjorde Kongen af Merkia Indfald i hans Land,
men led et Nederlag ved Ellandune (825). I
de flg. Aar undertvang han Kent, Sussex og
Essex, Østanglerne gav sig ind under hans
Magt, og ogsaa Merkia og Northumberland
maatte (829) anerkende ham som deres
Overherre. Fra dette Aar regner man i Alm. de 7
Rigers Forening; men den Enhed, E. havde
skabt, stod dog paa meget svage Fødder, og i
de forsk. Riger herskede endnu en lang Tid
Underkonger, der i det højeste anerkendte
Wessex’s Fyrste som en Art Overkonge. I sine
sidste Aar maatte E. kæmpe med Vikingerne,
der 834 gjorde Indfald i Landet.
M. M.
Egde, se Spætmejse.
Ege, Stok af Træ, der forbinder et
Vognhjuls Nav med dets Krans, hvorfor Enderne
er tildannede som Tappe, Navets firkantet,
Kransens, der kan være en Dobbelttap, rund.
Bestaar Hjulkransen af enkelte Fælg, hvad der
er almindeligst, hører der 2 E. til hver Fælg.
Til svære Køretøjer gøres E. af Eg, til lettere
ogsaa af andre Træsorter, f. Eks. af Ælm, Ask
og Hickory. Simplere Hjul har ikke E., men
en fuld Skive mellem Nav og Krans, de kaldes
Blokhjul.
F. W.
Ege, et mindre, aabent, klinkbygget Fartøj,
hvis Bund er svagt buet baade i Længde- og
Sideretning, og hvis For- og Agterende afsluttes
med et fladt Spejl. E. anvendes særlig paa
Indsøer og lukkede Farvande; de vrikkes i
Reglen frem med een Aare, der anbringes i en
Udhuling ell. en Gaffel i Agterspejlet.
H. P. C.
Egea de los Caballeros [æ’gæa-ðæ-lås
kawa’liærås], Ejea d. l. C., By i det
nordøstlige Spanien, Prov. Zaragoza, ligger 58 km
NNV. f. Zaragoza ved Arba. (1900) 4627 Indb.
E. er en af de 5 gl. aragoniske Stæder (Cinco
Villas) og har et gl. Franciskanerkloster. V. f.
Byen breder sig den øde Steppe Las
Bardenas.
H. P. S.
Egebark har indtil de senere Aar været
Hovedmaterialet ved Garvning af Læder; men
efterhaanden er den blevet fortrængt af
Ekstrakter, især af det meget garvesyrerige
Quebracotræ, idet Garvningen derved afkortedes fra at
vare Uger til at vare Dage. Nu arbejdes der paa
at fremstille Ekstrakt af E. og derved at
genvinde et Marked for denne Vare.
C. V. P.
Egeberg [’e.gəbærg], Christian August,
norsk Læge, f. i Kria 5. Aug. 1809, d. paa
Gyssestad i Bærum 6. Juni 1874, cand. med. 1833.
Overlæge ved Hovedlasarettet i Kria, da den
første Koleraepidemi s. A. hærgede Byen, Læge
ved Rigshospitalet og Fødselsstiftelsen 1835-40,
Militærlæge 1834-53. Han fulgte de Sommeren
1848 til Skaane ildkommanderede norske
Tropper og var Overlæge ved Lasarettet i Malmö.
Praktiserede i Kria 1847-59. E. var en af 19.
Aarh.’s mest fremragende Læger i Norge,
karakteriseret af sine samtidige Kolleger og af
Univ.’s Ordførere ved hans Bortgang uden
Modsigelse som »et Geni med levende Interesse for
sin Videnskabs Fremskridt og aabent Øje for
de Veje, hvorpaa Fremskridt kunde naas«.
Allerede som Reservelæge paa Rigshospitalet
udførte han (1836) for første Gang i Norge
Transfusion; han var den første, som foreslog (1837)
at anvende Gastrostomi (Mavesnit) for ved
Forsnævringer af Spiserøret at danne en
Mavefistel, hvilket først udførtes paa Mennesker af
Franskmanden Sédillot Novbr 1849; han var den
første norske Læge, som udførte Ovariotomi
(Foraaret 1843), og fl. Aar før Virchow’s
Opdagelse af Emboli (Blodprop) som Aarsag til en
pludselig Død havde E. i det med. Selskab i
Kria Novbr 1844 demonstreret et saadant
Tilfælde; E. slog 1838-40 til Lyd i Norge for
Vandkuren; den norske Medicinalstatistik
skyldes hans Initiativ, ligesom ogsaa Oprettelsen af
Understøttelseskassen for norske Læger og
deres Efterladte. De nordiske Rigers Læger og
Naturforskere samledes efter E.’s Indbydelse til
deres første Møde i Göteborg 1839. Ringe
litterær Virksomhed. Hans Tid gik med til hans
store Praksis og til at følge med i
Videnskabens Fremskridt gennem Studier og paa Rejser
i Udlandet. (Litt.: Kiær, »Norges Læger«
[2. Udg., II]).
(J. B. H.). J. S. J.
Egeberg, Edvard, dansk Forf., f. 17.
Novbr 1855 i Linaa ved Silkeborg. Faderen var
Lærer, og efter 1875 at have taget
Skolelærereksamen ved Jelling Seminarium viede E. i
henved 30 Aar sit Liv til Lærergerningen,
baade paa Land og i By; længst var han Lærer
ved Kommuneskolen i Silkeborg. Men samtidig
begyndte E. allerede som ung Lærer at skrive,
dels i forsk. Ugeblade, dels som
Fælleskorrespondent til Provinspressen, idet det var hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
