- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
761

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egersund, Herred, Jæderen og Dalarnes Fogderi, Stavanger Amt - Egersund Ladested er en af Egersund Herred omgivet By - Egeskov, Hovedgaard i Sunds Herred, NNV. f. Svendborg - Egesta, se Segesta. - Eget (ell. Jeget), Hovedgaard i Horns-Herred, SV. f. Frederikshavn - Eggan, stor Negerby i Sudan, ligger i den eng. Koloni Nigeria ved højre Bred af Niger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samt Hummerfangst, og Lodsning. Af
Oldtidsminder findes en hel Del Gravhøje, navnlig
ved Gaardene Svanæs og Stopnæs samt
paa Egerøen. Antagen Indtægt 1910 366260 Kr
og Formue 1893500 Kr. Af industrielle Bedrifter
mærkes Eide Stentøj fabrik og et Uldspinderi.
Omkr. Kydland Gaard er der Forekomster af
Titanjern, hvorpaa Prøvedrift har fundet Sted.
Herredets Areal er 207,9 km2, hvoraf 12,7 km2
Indsø. Egerøen alene er over 20 km2 stor.
(J. F. W. H.) M. H.

Egersund Ladested er en af Egersund
Herred omgivet By, liggende i den nordre og
midterste Del af det Sund, der skiller
Egerøen fra Fastlandet, og paa begge Sider af
Hellelandselvens Udløb i dette. (1910) 3192 Indb.
I Oldtiden kaldet Eikundasund
forekommer E. L. gennem Tiderne som Havn og
Anløbssted for Skibe. Som Handelssted, hvorfra
Fedevarer og Fisk udførtes, nævnes det i 17. Aarh.,
senere dreves ogsaa herfra en ikke ubetydelig
Skibsfart; først 1798 faar Stedet
Handelsrettigheder. Folkemængden er steget nogenlunde
jævnt fra 684 1801 til 3192 i 1910, hvortil vistnok
den 1878 aabnede Jernbane har bidraget. Byen
bestaar væsentligst af et Par lange Gader langs
Sundet, med nogle korte Tværgader, Husene er lave,
byggede af Træ, hvilket Materiale ogsaa er
benyttet i den gl. Kirke, der er Hovedkirke
saavel for Byen som for E. Herred. I Byen
findes en Middelskole og en Almueskole samt
de sædvanlige Post- og Telegrafstationer. Byen
staar i Jernbaneforbindelse med Stavanger og
Flekkefjord og anløbes af de fleste Ruteskibe
langs Kysten. Af industrielle Anlæg kan
mærkes Egersund Fajancefabrik, hvis
Fabrikata vinder større og større Udbredelse,
samt Eie Potteri, som vistnok ligger paa
Landdistriktets Grund, men hvis Arbejdere bor
i Byen. Der er desuden 1 Uldspinderi, 1
Uldvarefabrik, 2 Mineralvandsfabrikker, 1 Mejeri; E.
L. har eget Vandværk og Elektricitetsværk,
kommunal Middelskole, Sygehus og 2 Sparebanker.
Der udkommer 2 Aviser. Et
Træplantningsselskab blev stiftet 1872. Til Forsvar af Byen har
paa Lindøen været anlagt et Batteri.
Toldindtægterne udgjorde 1909 41252 Kr. Stedet
havde ved Udgangen af 1910 5 Sejlfartøjer paa
359 t og 2 Dampfartøjer med 328 t. Den
antagne Formue var 2743800, den antagne Indtægt
973420 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.

Egeskov, Hovedgaard i Sunds Herred, NNV.
f. Svendborg, ejedes i 14.-15. og 16. Aarh. af
den holstenske Slægt Skinkel; Laurits Skinkel
(Tinhus) efterlod ved sin Død 1533 E. til sin
Enke, Fru Hilleborg Bille, efter hvem deres
Døtre Anna Hilleborg og Rigborg Tinhus 1536
arvede Gaarden. Anna Tinhus ægtede 1545 den
siden i Syvaarskrigen berømte Frans
Brockenhuus, der 1554 opførte den paa svære
Piloteringer endnu staaende anselige Hovedbygning,
2 paa Længdesiden sammenbyggede Huse, med
Rundel paa Hjørnerne, Spir og takkede Gavle.
Gaarden er omgivet af Vand lige til Murene.
Hans Søn og Eftermand paa E., Laurits
Brockenhuus, er bekendt af sin Styrke og af sin
Haardhed mod Datteren Rigmor, der i Kongens Gaard
var blevet besvangret af Frederik Rosenkrans,
Christian IV’s Kammerjunker. Det var
imidlertid kun Fuldbyrdelsen af den kongelige Dom,
naar Faderen 1599 »indemurede« ɔ:
indespærrede Datteren i et Værelse (som endnu vises)
paa E., og denne Straf overgik adskillige andre
Adelsdamer i hin Tid. Efter Faderens Død 1604
kom hun fri. Ved hans Enke Karen Skram’s
Død 1615 gik E. over til hendes Dattersønner
Jacob og Frans Ulfeldt, der Aaret efter solgte
den til deres Farbror Jakob Ulfeld til Urup og
Ulfeldsholm; han døde 1630. Fra hans Søn
Laurits gik den 1648 over til dennes Svigerfader
Oluf Parsbjerg og fra denne til Rigsraad Otto
Krag. Efter denne Slægts Uddøen kom E. 1784
ved Køb til Gehejmeraad Henrik Bille-Brahe,
hvis Søn Grev Preben Bille-Brahe 20. Novbr
1811 oprettede E. til et Stamhus for sin
næstældste Søn Henrik Bille-Brahe. Hovedbygningen
er restaureret 1884 af Arkitekt Zeterwall.
Hovedgaardens Tilliggende er c. 500 ha foruden c.
500 ha Skov.
B. L.

illustration placeholder

Egeskov.


Egesta, se Segesta.

Eget (ell. Jeget), Hovedgaard i
Horns-Herred, SV. f. Frederikshavn, nævnes først 1478
som tilhørende Mads Orne, hvis »Forfædre havde
haft Hævd paa Gaarden over 100 Aar før ham«.
Først 1689 gik den ud af denne Slægt, idet
den for 570 Rdl. blev købt af Præsten i Vraa
Hr. Laurits Nielsen Dall. Hovedbygningen er
opført 1897.
B. L.

Eggan, stor Negerby i Sudan, ligger i den
eng. Koloni Nigeria ved højre Bred af Niger,
c. 110 km ovf. Binues Munding og har
Jernbaneforbindelse med Banelinien fra Lagos til Kano
i Bornu.
C. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0803.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free