Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eggan, stor Negerby i Sudan, ligger i den eng. Koloni Nigeria ved højre Bred af Niger - Egge, Herred, Inderøens Fogderi, Nordre Trondhjems Amt - Egge, Peter, norsk Forf., (1869- ) - Eggedal i Buskerud Amt er en trang, vild Fjelddal, som danner en Fortsættelse af Sigdal. - Eggeling, Julius, tysk Sanskritist, (1842- ) - Egger, Emile, fr. Hellenist (1813-85) - Egger-Lienz, Albin, østerr. Maler, (1868- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Egge, Herred, Inderøens Fogderi, Nordre
Trondhjems Amt, (1910) 1340 Indb., indtager
den midferste Del af Fogderiet ved Bunden af
Stenkjærfjorden og mellem denne og det store
Snaasenvand. E., der er Annekssogn til
Stenkjær Præstegæld, bestaar i en Afveksling af
Aaser, Bakker, flade Marker og Moser. Den
midterste og østlige Del er dog mere bjergfuld.
Ned mod Fjorden og den fra Snaasenvandet
kommende Byelven, der paa en længere
Strækning danner Herredets Sydgrænse, sænker
Terrainet sig i bølgeformede, veldyrkede
Bakker. E.’s største og næsten eneste Vasdrag er
Byelven, som 1/2 km fra sit Udløb af
Snaasenvand gennemløber det 3 km lange Fossum
Vand, gaar derpaa i et langt Stryg over i
Reins Vand, der ligeledes er 3 km langt;
straks neden for dette Vand danner den
Byafossen. Jordbunden er god og velskikket for
Agerbrug, hvilket i det hele staar paa et højt
Standpunkt, Maskiner af forsk. Slags har i høj
Grad erstattet Haandkraft, ligeledes staar
Fædriften højt, begunstiget af gode Havne og let
Afsætning, hvorfor Herredet har adskillig
Indtægt ved Salg af levende Kreaturer, Smør og
Mælk. Foruden Laksefiskeri i Elven drives der
godt Fiskeri i Fjorden, saaledes næsten aarvis
rigt Sildefiskeri. Bebyggelsen er god, tættest i
den sydlige Del ned mod Elven og Fjorden; her
ligger de store Gaarde Helge, By, Hegge
og Egge. I Herredet ligger fl. Savværker,
hvoriblandt Fossum og
Helge-Rein-By-brug ved Byafossen. Paa Egge ligger Sognets
Kirke, en lille, men smuk Trækirke, opført
1770. Gaarden omtales som Høvdingesæde
allerede paa Kong Haakon Adelsten’s Tid, af Olaf
den Hellige blev den efter Ejeren Ølver’s Drab
givet Kalf Arnesen. Paa By er et
Brændevinsbrænderi og Malteri. E. Herred
gennemkrydses af gode Veje, mod N. fører Hovedvej over
Namdalseidet, mod Ø. til Grong og mod S.
gennem Stenkjær til Inderøen og Værdalen.
Desuden gaar Stenkjær-Sunnan-Banen gennem
Herredet. Ved Stenkjær staar E. i dgl.
Dampskibsforbindelse med Trondhjem, saa længe
Beitstad-Fjorden er aaben. Antagen Indtægt
1910 315810 Kr, Formue 1271975 Kr. Herredets
Areal er 50,8 km2, hvoraf 4 km2 Indsø.
(J. F. W. H.). M. H.
Egge, Peter, norsk Forf., f. 1. Apr. 1869
i Trondhjem. E. udgav sin første Bog, Romanen
»Almue« 1891, og har siden med korte
Mellemrum udg. en lang Rk. af Fortællinger,
Romaner og Skuespil. Hans Produktion falder efter
sin Art i to Dele: den folkelivsskildrende,
bygget paa klog og varmtfølende Iagttagelse af
Livet i de brede Lag, ofte med friskt og djærvt
Humor i Fremstillingen. Bøger som
»Folkelivsskildringer«, »Nordfra«, »Trøndere«, »De graa
Haar« og Skuespillene »Faddergaven«, »Sivert
og hans Betænkeligheder«, »Jakob og Kristofer«
hører herhen. I en Rk. andre Bøger har E.
med indtrængende psykologisk Finhed
behandlet alm. menneskelige Konflikter; med en
særlig Følsomhed og Skarphed - men sommetider
med en vis tør Nøjagtighed - har han skildret
Ægteskabshistorier, hvor Samlivets mange smaa
Enkeltheder af Pinagtighed og af Varme
kommer levende frem. Romanen »Hjertet« (1907)
er den af disse Bøger, som gjorde størst Lykke;
af de mange andre kan især nævnes »Lænken«,
»Villaen«, »De unge Dage« og Skuespillene
»Kærlighed og Venskab« - vel det vittigste, E,
har skrevet - »Idyllen« og »Brist«. En Række
af E.’s Skuespil har været opført paa forsk.
nordiske Teatre; mest populært har »Faddergaven«
været, medens Johanne Dybwad’s Spil i
»Idyllen« og »Brist« paa Nationalteatret vistnok har
betegnet de højeste sceniske Ydelser. E. har
mange Gange opholdt sig længere Tid
udenlands; han har indehaft forsk. litterære
Tillidshverv, deriblandt Stillingen som Formand
i norsk Forfatterforening.
E. S-n.
Eggedal i Buskerud Amt er en trang, vild
Fjelddal, som danner en Fortsættelse af Sigdal.
Eggeling [’ægə-], Julius, tysk Sanskritist,
f. 12. Juli 1842 i Hecklingen i Anhalt, studerede
1862-66 i Breslau og Berlin, gik 1867 til
England, hvor han først (1867-69) var Max Müller’s
Assistent og arbejdede med Haandskrifterne i
India Office Library, og derefter (1869-75)
Sekretær og Bibliotekar ved Royal Asiatic Society
i London, med hvilken Stilling han fra 1872
forbandt Professoratet i Sanskrit ved University
College smst. 1875-1914 var han Prof. i
Sanskrit og sammenlignende Sprogvidenskab ved
Univ. i Edinburgh. Hans vigtigste Skr er: en
Afh. om en hidtil ubekendt sydindisk
Kommentar til »Rigvedapratiçakhya« (i Max Müller’s
Udg. og Oversættelse af dette Værk, 1869); Udg.
af »Katantra« med Durgasimha’s Kommentar
(6 Hæfter, 1874-78, i Bibi. Ind.); Udg. af
Vardhamana’s »Ganaratnamahodadhi« (2 Dele,
1879-80); The Gatapatha Brahmana translated
according to the text of the Madhyandina School
(Bd I-V, 1882-1900 Sacred Books of the East,
Bd 12, 26, 41, 43, 44); Catalogue of Buddhist
Sanskrit Manuscripts in the possession of the
Royal Asiatic Society (Hodgson Collection) (i
Forbindelse med Cowell, 1875, i Journ. of the
Roy. As. Soc., new series, VIII); Artiklen
Sanskrit language and literature i Encyclopædia
Britannica (1887); Catalogue of Sanskrit
Manuscripts in the Library of the India Office (Bd
I-VII, 1887-1904).
(S. S.). D. A.
Egger [æg’зæ.r], Émile, fr. Hellenist (1813
-85), fra 1855 Prof. i Græsk ved Faculté des
lettres i Paris. De vigtigste af E.’s Skr er:
Aperçu sur les origines de la littérature grecque
(1846), Essai sur l’histoire de la critique chez les
Grecs (1849, 3. Opl. 1887), Notions élémentaires
de grammaire comparée (1852, 8. Opl. 1880),
Apollonius Dyscole (1854), Sur les traités publics
chez les Grecs et les Romains (2. Opl. 1866),
L’Hellénisme en France (2 Bd, 1869), La poétique
d’Aristote (Tekst og Kommentar, 1874),
Observations et reflexions sur le développement de
l’intelligence et du langage chez les enfants
(1879, 5. Opl. 1886); efter hans Død udkom:
La littérature grecque (1890). (Litt.: Bailly,
Notice sur É. E. [Paris 1886]).
K. H.
Egger-Lienz [’ægər-’li.nts], Albin, østerr.
Maler, f. 29. Jan. 1868 i Striebach ved Lienz i
Tirol. E., Elev af München-Akademiet, malede
først figurrige Tirolerbilleder i Defregger’s
Aand, men med personlig Indsats som i »Kreuz«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
