Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - egocentrisk betegner Tilbøjeligheden til at henføre alt til sit eget Jeg - Egoseolie, en fed Olie, der faas af Frøene af det alm. Græskar - egregie (lat.), ud af Flokken, fremfor andre, fortrinlig (se laudabilis). - Egremont, By i Nordengland, Cumberland, 7 km S. f. Whitehaven - Egrenermaskiner, se Bomuld. - Egressy, Gabriel, ung. Skuespiller, (1807-1866) - Egripo, se Chalkis. - Eg Sindssygeasyl ligger c. 5 km N. f. Kristianssand. Det rummer 130 Mænd og 130 Kvinder. Bygget 1881. - Egtved (1340: Ekthyuf, 1399:Eythwet), stærkt opvoksende Sogne- og Stationsby i det sydøstlige Nørrejylland - Eguilaz Luis, sp. Dramatiker (1830-74) - Egyptienne, et moderne Skriftsnit, der bruges til Fremhævelse af Ord og Linier i Sats med lat. Typer - Ehbisch, Johan Frederik, dansk Billedhugger, (1672-1748)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vil man nemlig saa godt som altid ved Siden
af de Instinkter, der tjener til Individets
Bevarelse (Nærings-, Flugt- og Kampinstinktet),
tillige finde andre Instinkter, der alene har Bet.
for Artens Opretholdelse (hos Fuglene f. Eks.
Redebygnings-, Ruge- og Beskytteinstinktet), saa
at der virkelig er en vis Modsætning mellem
Dyrenes rent e. og deres altruistiske
Handlinger, om end denne Modsætning ikke er dem
selv bevidst. Hos Mennesket bliver Forholdet
mere kompliceret. Her finder man ikke blot de
samme instinktive Tendenser til e. Handlen som
hos de højere Dyr, men desuden talrige
autopatiske, d. v. s. paa det personlige Jegs
Forandringer beroende Emotioner, der virker i
samme Retning. Ikke desto mindre vil en
Overvejelse af en Handlings Konsekvenser for
Individet selv ell. for andre ofte føre til, at
Handlingen undlades ell. forandres. Herved kan to
væsentlig forsk. Faktorer gøre sig gældende.
Allerede hos Dyrene finder man den ene af
disse Faktorer virksom, idet de ubehagelige
Erfaringer, som det enkelte Individ høster, virker
afskrækkende, saa at Instinkterne derved
modificeres. Hvis f. Eks. en fangen Edderkop blandt
anden Føde ogsaa faar Fluer dyppede i
Terpentin, som den ikke kan æde, saa vil den efter
kort Tids Forløb aldeles ikke røre Fluer, hvad
enten de lugter af Terpentin ell. ej. Saa længe
Erindringen bevares om den ubehagelige Smag,
som den har faaet af disse Dyr, vil den vise
sig »skaansom« over for Fluer. Paa ganske
tilsvarende Maade vil aabenbart et Menneske, der
har høstet ubehagelige Erfaringer ved at følge
sine e. Tendenser, for Fremtiden undlade at
give efter for disse, fordi han kender
Konsekvenserne. Det er altsaa rene Klogskabshensyn,
som her gør sig gældende; man tager Hensyn
til andre, fordi det ellers gaar ud over En
selv, og saafremt dette er det eneste Motiv til
at respektere andres Ret, kaldes Mennesket
Egoist. I Alm. vil dog Overvejelsen af en
Handlings Konsekvenser medføre, at mange andre
Motiver til Hensyntagen træder frem i
Bevidstheden, og det kommer da let til en Konflikt
mellem de e. Tendenser og de altruistiske (s. d.).
Ved dette Modsætningsforhold opstaar for
Mennesket Muligheden af en bevidst altruistisk
Handlen.
Alfr. L.
Egoseolie, en fed Olie, der faas af Frøene
af det alm. Græskar, som indeholder c. 35 %
deraf. Det er en bleggul, langsomt tørrende
Olie, der skal have ormfordrivende Egenskaber,
men kun finder ringe Anvendelse.
K. M.
egregie (lat.), ud af Flokken, fremfor andre,
fortrinlig (se laudabilis).
Egremont [’egrəmənt], By i Nordengland,
Cumberland, 7 km S. f. Whitehaven, har
Rødjernstensgruber og Ruiner af et Slot, der
grundedes 1120. (1911) 6305 Indb.
G. Ht.
Egrenermaskiner, se Bomuld.
Egressy [’ægræ∫i], Gabriel, ung.
Skuespiller, f. 3. Novbr 1807 i Laszlofálva i
Komitatet Borsod, d. 30. Juli 1866 i Pest. E. begyndte
sin Skuespillerbane ved omrejsende Selskaber,
fik saa i nogle Aar fast Ansættelse ved Teatret
i Klausenburg, studerede derpaa Skuespilkunst
i Wien og knyttedes 1837 som moden Kunstner
til det ny ung. Nationalteater i Pest, hvis
Hovedkraft paa Sværdsiden han længe var. Han
udmærkede sig ved et efter Helheden afpasset
Spil, hans Mimik var fortræffelig og hans
Foredrag rent, hvad enten han optraadte i
Tragedier ell. Konversationsstykker; han øvede stor
Indflydelse dels som selvstændig Kunstner, dels
som Lærer for yngre Kræfter; bl. hans
Fortjenester maa nævnes, at han indførte
Shakespeare paa den ung. Scene. I Opstanden 1848
-49 tog E. saa fremragende en Del, at han efter
dens Undertrykkelse maatte gaa i
Landflygtighed til Tyrkiet; først 1854 fik han Amnesti og
kunde vende tilbage til sin Livsgerning.
A. A.
Egripo, se Chalkis.
Eg Sindssygeasyl ligger c. 5 km N. f.
Kristianssand. Det rummer 130 Mænd og 130
Kvinder. Bygget 1881.
M. H.
Egtved (1340: Ekthyuf, 1399: Eythwet), stærkt
opvoksende Sogne- og Stationsby i det
sydøstlige Nørrejylland, Jerlev Herred, Vejle Amt, c.
18 km SV. f. Vejle og omtr. lige saa langt NV.
f. Kolding, hvor Landevejene mellem Vejle og
Ribe og mellem Kolding og Ringkøbing krydses,
og Endestation for Kolding-E.-Banen, der
aabnedes 4. Juni 1898, havde 1. Febr 1916: 136
Gaarde og Huse og 587 Indb. (1901: 491, 1906:
576). Byen har Kirke, Præstegaard, Skoler,
Missionshus, Forsamlingshus, Apotek, Sparekasse
(oprettet 1885) m. m. samt fl. industrielle Anlæg
og Købmandshandeler.
H. W.
Eguílaz [æ’gilaþ], Luis, sp. Dramatiker
(1830-74). Ved sine temmelig sentimentale,
jævnt moraliserende, men i det hele ganske
tiltalende og underholdende Stykker, især La
cruz del matrimonio (opført 1861), var han en
Tid lang endog en af Spaniens mest yndede
Digtere; men denne Yndest har ikke holdt sig,
og hans Arbejder er efter hans Død hjemfaldne
til en Glemsel, der vel nok maa kaMes
ufortjent. En Udg. af en Del af hans Skuespil
udkom i Paris 1864.
E. G.
Égyptienne [eзip’siæn], et moderne
Skriftsnit, der bruges til Fremhævelse af Ord og
Linier i Sats med lat. Typer. I E. er alle de
fine Streger (Haarstregerne) i den almindelige
latinske Typeform mere ell. mindre forstærkede:
Égyptienne. Man har baade smalle, brede,
spinkle og svære Former i E.; de brede kaldes
i Alm. Clarendon, de smalle Ionisk.
E. S-r.
Ehbisch [’e.bisj], Johan Frederik, dansk
Billedhugger, f. 1672, rimeligvis i Kbhvn, hvor
han døde 6. Maj 1748. Fra 1705 var han en
Række af Aar kgl. Billedhugger med ret anselig
Lønning, dog næppe til sin Død. For øvrigt
havde han god Indtægt af sine mest for Kirker
udførte store Arbejder: mange af dem er gaaede
til Grunde, men de, der er i Behold, viser, at
han sad inde med ikke ringe Evner, især en
udviklet Sans for det ornamentale og megen
tekn. Færdighed. Mellem hans bevarede
Hovedværker er det betydeligste det af Marmor og
Alabast udførte Gravmæle over Ritmester
Levetzau i Tjele Kirke; nævnes kan dernæst Altre
og Prædikestole i Trinitatis,- Petri- og
Helligaandskirken i Kbhvn samt i Fredensborg og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
