Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ehrenbreitstein ell. Thal-E., By og stærk Fæstning i Kongeriget Preussen, Rhinprovinsen - Ehrenfeld, se Köln. - Ehrenfriedersdorf, By i Kongeriget Sachsen, 8 km N. f. Annaberg - Ehrenheim , - 1) Fredrik Vilhelm, v., sv. Embedsmand (1753-1828) - 2) Per Jakob von, sv. Politiker, (1823- ) - Ehrenpreus, Carl Didrik, sv. Universitetskansler (1692-1760) - Ehrenschild Conrad Biermann von, dansk Statsmand, (1629-1698)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udsulte den, hvorefter Fæstningsværkerne blev
sløjfede. 1815 tilfaldt E. Preussen, som
genopførte Fæstningen 1816-26.
G. Ht.
Ehrenfeld [’e.rənfælt], se Köln.
Ehrenfriedersdorf [e.rən’fri.dərs-], By i
Kongeriget Sachsen, 8 km N. f. Annaberg,
ligger i en temmelig øde Egn (»Elend«) i
Erzgebirge, 533 m o. H. (1910) 5675 Indb. og nogen
Industri i Possementvarer, Trikotage og
Teglbrænding. Den tidligere Bjergværksdrift (Tin
og Arsenik) er ophørt.
G. Ht.
Ehrenheim [’e.rənha^im], 1) Fredrik
Vilhelm, v., sv. Embedsmand (1753-1828), som
1790 blev chargé d’affaires i Kbhvn og 1794 sv.
Minister smst. Grev Bernstorff skal have sat
megen Pris paa hans Kundskaber og redelige
Væsen. 1797 kaldtes han hjem for at forestaa
Hofkanslerembedet og de udenrigske
Anliggender. 1801 blev han i en vanskelig Tid
Kancellipræsident. Efter den ny Statsforfatnings
Indførelse trak E. sig tilbage til sit Gods i
Småland og syslede med sine videnskabelige
Forskninger. Han indfandt sig siden ved et
Par Rigsdage, men søgte ikke at faa nogen
større Indflydelse. Fysik, Meteorologi og Kemi
m. m. blev nu hans Yndlingsbeskæftigelser. Han
var en fremragende Stilist. 1805 blev han gjort
til Friherre.
2) Per Jakob von, sv. Politiker, f. 4.
Aug. 1823. E. blev Student 1839 og 1846 cand.
jur. 1853 overtog han sin Fader, Hofmarskalk
E.s’ Gods »Grönsö«. Allerede tidlig kom han
ind i det politiske Liv, og fra 1856 deltog han
paa »Riddarhuset« i alle Stænderrigsdagene.
Han viste sig paa mange Punkter reformvenlig
og bidrog bl. a. kraftigt til den ny
Rigsdagsordnings Gennemførelse. Straks efter kaldtes han
da ogsaa til »Konsultativt statsråd« i de Geer’s
Ministerium. Allerede 1866 valgte Amtsraadet
i hans Hjemegn (Upsala län) ham til Medlem
af Første Kammer, hvor han havde Sæde til
1902 og stadig blev mere konservativ. 1872-87
var han Medlem af Grundlovsudvalget. 1872-96
Riksbankfullmäktig. I den heftige Toldstrid i
1880’erne var E. udpræget frihandelsvenlig,
hvilket gjorde, at det yderste Højre fattede
Mistillid til ham i Forfatningsspørgsmaal og
1888 flyttede ham til Finansudvalget. 1879-91
var E. Næstformand i Førstekammeret og
derefter indtil 1895 Formand. Flere Gange har E.
ogsaa været Medlem af »Kirkerigsdagen« og
desuden haft Sæde i talrige vigtige Udvalg og
Kommissioner. 1871 var han blevet Medlem
af »Landtbruksakademien«, hvis Direktør han
var 1878-1901. 1889-98 var han
Universitetskansler, 1893 blev han »Juris hedersdoktor« og
1885 Serafimerridder.
A. M. D.
Ehrenpreus [’e.rənprö^is], Carl Didrik,
sv. Universitetskansler (1692-1760), blev
Student 14 Aar gl og betraadte Embedsbanen 1711.
1712 rejste han til Kongen i Bender med
vigtige Depecher. Under Kalabaliken i Bender
kæmpede han ved Kongens Side og toges til
Fange sammen med ham. Han blev kort efter
frikøbt, men laa dog længe syg efter
Tyrkernes Mishandling. 1714 kom han paa Tilbagevejen
til Stralsund, og det lykkedes ham derfra under
mange Farer at komme hjem til Sverige med
alle Regeringspapirerne. E. sluttede sig til
Hattenes Parti, indsattes i »Sekreta utskottet«
og blev 1739 Rigsraad. 1747 gjordes han til
Friherre og blev s. A. Præsident i
Lovkommissionen, 1751 Greve og Kansler for Upsalas Univ.
Paa denne Post udrettede han saa
overordentlig meget, at hans Styrelsestid regnes for en
Glansperiode i Univ.’s Historie: ny Lærestole
oprettedes, Auditorier byggedes, store
Samlinger anskaffedes, og Biblioteket forøgedes.
A. M. D.
Ehrenschild [’e.rənsjel’t], Conrad
Biermann von, dansk Statsmand, f. Aug. 1629, d.
24. Apr. 1698, var Søn af en Præst i
Markgrevskabet Baden-Durlach og kom 1654 i Tjeneste
hos den franske Gesandt ved det svenske Hof
d’Avaugour, senere hos dennes Efterfølger
Terlon. Som Legationssekretær hos denne kom han
1658 til Kbhvn og modtog Opfordring til at
træde i dansk Tjeneste. Ved Terlon’s Hjælp fik
han den fr. Konges Tilladelse hertil, og 1. Jan.
1661 aflagde han Ed som Sekretær i
Statskollegiet, særlig for de udenlandske Anliggender. E.,
der besad et stort Kendskab til de politiske
Forhold i Europa, blev snart en meget benyttet
Embedsmand baade hjemme i Kbhvn og ved
diplomatiske Missioner, blev 1666 Kancelliraad
i Tyske Kancelli, 1669 Assessor i Statskollegiet,
senere ogsaa i Højesteret og ved Tronskiftet 1670
Sekretær i Konseilet for udenrigske Sager og
Kammersekretær i Tyske Kancelli. Hans
Arbejdsomhed og store Erfaring i diplomatiske
Forretninger bragte snart den daglige Ledelse af
de udenrigske Forretninger i hans Haand og
skaffede ham ogsaa en betydelig Indflydelse
paa Afgørelsen af de store politiske Spørgsmaal.
Han forstod tillige udmærket at lempe sig efter
de forsk. Personskifter i den øverste Styrelse,
var en højtbetroet Mand under Kr. Gabel og
sluttede sig siden meget nær til Griffenfeld, men
bevarede dog efter dennes Fald baade sin
Stilling og sin Indflydelse, ja denne sidste blev
endog større end før, da Storkansler Fr.
Ahlefeld tit var borte fra Kbhvn og i det hele ikke
blandede sig meget i Forretningerne. 1679
sluttede E. sammen med Grev Anton af Aldenburg
og Jens Juel Freden i Lund med Sverige. 1681
adledes han med Navnet E., og næste Aar blev
han Medlem af Konseilet. E. var nu naaet op
til de højeste Stillinger og var i de flg. Aar
vistnok den Ledende i Danmarks
Udenrigspolitik. Han havde altid været en Tilhænger af
Frankrig og forsøgte nu ved en Tilslutning til
dette Land at bryde Sveriges Overmagt og
gennemføre Planerne mod Gottorp. Dette var dog
i en uheldig Stund; Frankrigs Magt var
begyndt at dale, og alle Frankrigs Modstandere
tog nu Parti for Gottorp. Kongressen i Altona
1687-89, hvor E. tillige med Geheimeraad
Breitenau repræsenterede Danmark, endte med
Hertugens Sejr. Fra 1690 tog E. fast Ophold i
Hamburg, medens hans Svigersøn, Th. B.
Jessen, som Oversekretær i Tyske Kancelli fik
Ledelsen af de udenrigske Forretninger. E. vedblev
dog at have stor Indflydelse paa Danmarks
Udenrigspolitik; ikke alene raadspurgtes han
i alle vanskeligere Anliggender, men fra
Hamburg ledede han ogsaa en stor Del af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
