- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
773

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ehrenschild Conrad Biermann von, dansk Statsmand, (1629-1698) - Ehrenstråle, David, sv. Retslærer, f. Nehrman, (1695-1769) - Ehrenstrahl, D., sv. Kunstner, se Klöcker. - Ehrenström, Marianne, f. Pollett, sv. Forfatterinde og Kunstnerinde (1773-1867) - Ehrensvärd, sv. Slægt fra Stralsund, der 1717 adledes - Ehrensvärd, Albert, Greve, sv. Embedsmand, (1821-1901) - Ehrensvärd, Augustin, sv. Feltmarskalk, Sveaborgs og den sv. Skærgaardsflaades Grundlægger, (1710-1772)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forhandlingerne med de tyske Fyrster. Da Striden med
Gottorp paa ny brød ud 1694, ledede E.
Forhandlingerne med Hertugen og repræsenterede
Danmark paa Kongressen i Pinneberg, men
døde midt under denne.
L. L.

Ehrenstråle [’e.-], David, sv. Retslærer,
f. 14. Juli 1695 i Malmø under Navnet
Nehrman, d. 6. Maj 1769 i Säby, Student 1712 i Lund,
Auskultant i Göta Hofret 1717, Prof. ekstraord. i
Lund 1720, 1721-53 Prof. ord. smst., 1752
Dr. jur. 1746 optoges Nehrman i Adelsstanden
under Navnet E. Som de fleste af sine
Samtidige paa virkedes E. af Filosoffen Biskop
Andreas Rydelius. Trods ihærdige Studier i
Udlandet (Tyskland og Holland) og trods grundig
Indsigt i den rom. Ret saa E. med klarere Blik
end de fleste Bet. af en selvstændig national
Retsvidenskab; han hører i fremtrædende Grad til
Bebuderne af og Foregangsmændene for en ny
Tid i sv. Retsvidenskabs Historie. Med sjælden
Flid og Energi virkede E. baade som Docent
og Skribent, Universitetet havde kun een jur.
Lærestol, og E. var, som man har udtrykt det,
mere end i een Betydning »et helt Fakultet«.
Hans Skr, forfattede i en kort, knap og klar
Paragrafstil, spillede i lange Tider en
Hovedrolle i Retsundervisningen og giver nu
uundværlige Oplysninger om Datidens Opfattelse og
Forstaaelse af Retsinstitutionerne og disses
Udvikling. E. tilegnede Carl Gyllenborg sin
»Indledning til Then Swenska Jurisprudentiam
Civilem, af Naturens Lagh och Sweriges Rikes
äldre och nyare Stadgar uthdragen och upsatt«
(1729), der efterfulgtes af »Inledning til Then
Swenska Processum civilem« (1732, 3. Opl. 1759),
»Then Swenska Jurisprudentia Civilis, Efter
Sveriges Rikes År 1734 antagna Lag, Forbättrad«
(1746), »Föreläsningar öfwer Giftermåls Balken,
Hålne wid Kongl. Academien i Lund« (1747),
tilegnede Johan Gyllenborg, »Föreläsningar öfwer
Ärfda-Balken, hållne wid Kongl. Academien i
Lund« (1752), »Inledning til Then Swenska
Jurisprudentiam criminalem, efter Sweriges Rikes
Lag och Stadgar« (1756) og »Inledning til Then
Swenska Processum criminalem, efter Sweriges
Rikes Lag och Stadgar« (1759). Utrykte
Kollegier af E. findes opbevarede i Univ.-Bibl. i Lund.
E. var en sympatetisk Personlighed, som med
gudhengiven Sjælsro bar det tunge Tab, der
ramte ham ved hans Biblioteks- og
Manuskriptsamlings Ødelæggelse ved Ildsvaade. (Litt.:
Martin Weibull och Elof Tegnér,
»Lunds universitets historia 1668-1868«, II
[Lund 1868], S. 117-19. En kritisk, udtømmende
Skildring af E. savnes endnu).
Fz. D.

Ehrenstrahl [’e.rənstra.l], D., sv. Kunstner,
se Klöcker.

Ehrenstrøm [’e.-], Marianne, f. Pollett,
sv. Forfatterinde og Kunstnerinde (1773-1867),
var gift med Generalfelttøjmester E.,
Kommandant i Göteborg. Efter Mandens Død (1803)
flyttede hun til Sthlm og levede en Tid som
Skolebestyrerinde. Hun syslede en Del med Maleri
og Musik, dog kun som Dilettant, men hendes
Aandrighed og Elskværdighed paaskønnedes af
fl. af Tidens Stormænd, der endog udnævnte
hende til »den svenske Mme. de Staël«. Fru E.
har udg. et Par Bøger, Notices sur la littérature
et les beaux arts en Suède
og Notice
biographique sur Monsieur de Leopold
, der mest havde
Bet. ved at gøre Sveriges Kultur kendt i
Udlandet.
I. F.-H.

Ehrensvärd [’e.rənsværd], sv. Slægt fra
Stralsund, der 1717 adledes under Navnet E. med J. J.
Schäffer
, som 1685 gik i sv.
Artilleritjeneste og efterhaanden ved Mod og Dygtighed
tjente sig op til ledende Poster. Som
Kommandant for Skaanes Feltartilleri var han 1718 med
paa Toget til Norge og havde just Vagten den
Aften, Karl XII blev skudt foran Frederikshald.
1719 udnævntes han til Kommandant paa
Karlstens Fæstning. Død 1731.
A. M. D.

Ehrensvärd [’e.rənsværd], Albert, Greve,
sv. Embedsmand, f. i Smaaland 10. Jan. 1821,
d. 31. Jan. 1901, blev Student 1837, Dr. phil.
1841. Han traadte derefter ind paa den
diplomatiske Bane, var bl. a. Attaché i Berlin (1842)
og det flg. Aar i Paris, senere
Legationssekretær i Petrograd og udnævntes 1855 til
Kabinetssekretær, men trak sig 1859 tilbage for at
styre sit Gods Tosterup i Skaane. Han virkede
derefter med stor Dygtighed som Landbruger
og offentlig Tillidsmand, indtil han 1864 blev
Amtmand over Göteborgs og Bohus Len. I dette
Embede arbejdede han med Held for
Folkeoplysningens, den højere Dannelses, Landbrugets
og Fiskeriets Fremme. Allerede 1847 havde han
indtaget sin Plads paa Riddarhuset, og som
Medlem af Rigsdagens 1. Kammer 1867-74 og
1877-90 har E. med Iver virket for
Almueskolevæsenets Udvikling, for Religionsfrihed og
for Undervisningsvæsenets Udvikling. 1880-82
beklædte han den vanskelige Post som Formand
i Landforsvarskomiteen. 1885-89 blev han
under ret tilspidsede Forhold som varm
Unionsven Udenrigsminister. Han har store
Fortjenester af Ordningen og Katalogiseringen af
Udenrigsministeriets Arkiv, som under hans
Styrelse blev gjort mere tilgængeligt for hist.
Forskere. E. var Medlem af adskillige
Akademier og blev 1885 Serafimerridder.
A. M. D.

Ehrensvärd [’e.rənsværd], Augustin,
foreg.’s Søn, sv. Feltmarskalk, Sveaborgs og
den sv. Skærgaardsflaades Grundlægger, f. paa
Fullerö i Vestmanland 25. (ell. 29.) Septbr 1710,
d. paa Saris i Nærheden af Åbo 4. Oktbr 1772.
Han studerede med stor Iver Matematik i
Upsala, men overtaltes af sin Slægt til at gaa i
Militærtjeneste, uddannede sig i Artilleri- og
Fortifikationsvidenskab og ansattes 1739 som
»Kaptenmatematikus och mekanikus« ved den
nyoprettede Artilleriskole. 1740 blev han
Sekretær ved Vetenskapsakademien, hvorefter
han begav sig paa Studierejse til Udlandet, bl.
a. Danmark. Han deltog 1741-42 i den russ.
Krig og kæmpede 1745 under Frederik II i
Böhmen (bl. a. ved Sorr). Hjemkommen vandt
han snart ved sin glimrende Begavelse og sin
Energi en ledende Stilling i det offentlige Liv.
I Hattepartiets Velmagtsdage udøvede han som
Medlem af det hemmelige Udvalg (1746-60) en
meget stor politisk Indflydelse, der lige saa
meget som hans Virksomhed mellem
Rigsdagssamlingerne kom Landets Forsvar til gode. 1747
fik han af Regeringen det Hverv at genrejse
Finlands Forsvar efter den ulykkelige Krig i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0815.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free