Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Sønd- og Nordfjord Fogderi, Nordre Bergenhus Amt - 2) Romsdals Fogderi, Romsdals Amt - Eidammer-Ost, se Edam. - Eidanger, Herred, Bamle Fogderi, Bratsberg Amt - Eide i Hardanger, et Knudepunkt for Turisttrafikken i Indre H rdanger-Voss - Eide, Herred, Romsdals Amt - Eide, Herred, Nedenæs Fogderi, Nedenæs Amt - Eide, Egil, norsk Skuespiller, (1868- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Starheim. Nordfjordeidet er Eksercerplads for
Nordfjord Bataillon af 4. Division. Hovedvej
fører fra Starheim langs Fjorden og Dalen til
omtr. Midten af Hornindalsvand, hvorpaa
Dampskib; en Sidevej gaar over til Volden i
Søndmøre; med Bergen staar E. i direkte
Dampskibsforbindelse ved de paa Nordfjord gaaende
Lokalbaade. Jordbunden er sandholdig Muldjord,
og E. er i det hele veldyrket; Skov dækker
i ikke ringe Udstrækning Fjeldsiderne,
væsentlig Løvskov; Havneløbene er af mindre Bet.
Foruden at drive Agerbrug, Frugtavl, Hesteavl
og Skovdrift deltager Befolkningen i de uden
for Kysten faldende Fiskerier. Af Oldtidsminder
findes en Del Gravhøje ved Myklebust o. fl. St.;
paa Starheims Grund staar 2 Bautastene.
Antagen Indtægt 1910: 398720 Kr, Formue 2386900
Kr. Herredets Areal er 252,4 km2, hvoraf 12,3
km2 Indsøer.
2) Romsdals Fogderi, Romsdals Amt, (1910)
550 Indb., paa Nordsiden af den til
Veblungsnæs indgaaende Hovedfjord og lige over for
dette Sted, er et af Amtets mindste, men
frugtbareste Herreder. Den bebyggede Del ligger
væsentligst paa de to Eider, Norvikeid og
Torvikeid. Begge disse er lave, veldyrkede og
velbyggede; paa det første ligger den lille
uanselige Stenkirke, opført 1797 paa en ældgammel
Kirkes Grund. E. er for øvrigt et
Fjeldlandskab. Jordbunden er god, og der findes ikke
saa lidt Skov, væsentlig Fyr, hvoraf endog til
Udførsel, samt en Del Løvskov. Der skal være
adskillig til Opdyrkning egnet Jord. Paa Torvik
er en Kvægrøgterskole. Fiskeriet er uden større
Bet. E. Sparebank, oprettet 1877. Antagen
Indtægt 1910: 105030 Kr, Formue 808700 Kr.
Herredets Areal er 36,1 km2, hvoraf 1 km2
Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.
Eidammer-Ost [’æjdam-], se Edam.
Eidanger [’æjdaŋər], Herred, Bamle
Fogderi, Bratsberg Amt, (1910; 3822 Indb., er
Amtets sydøstligste Herred, der med sin c. 16 km
lange Kyststrækning støder til
Langesundsfjorden med Eidangerfjorden og dens Fortsættelse
Frierfjorden. E. er i sin Helhed bjergrigt,
om end Fjeldene ikke hæver sig til nogen
særdeles Højde, gennemsnitlig til 200 à 250 m.
Bredderne af den 7 km lange Eidangerfjord er
bekendte for deres Skønhed, de svagt skraanende,
skovbevoksede Lider er veldyrkede og danner
sammen med Fjordens Forlængelse Birkedalen,
Herredets frugtbareste Egn. Her ligger ret op
for Bunden af Fjorden Sognets gl. Kirke og
største Gaarde samt fl. ny Turisthoteller. Den
smalsporede Skiensbane og Brevikbane gaar
gennem Herredet. Fjeldene er overalt
skovbevoksede, de sædvanlige Træsorter, baade
Naale- og Løvtræer, er hyppigst, dog
forekommer ogsaa en hel Del Takstræer. Skovdriften
er af stor Bet., ligeledes Jordbruget; især
Kvægavlen. Et Mejeri. Der er en Del Savbrug, en
Kalkfabrik og et Garveri. Ved Bunden af
E.-Fjorden ligger E. Bad. E. Sparebank, oprettet
1871. Jernmalmanvisninger forekommer langs
E.-Fjorden, men næppe drivværdige. Af nyttige
Mineraler kan nævnes Marmor, Kalksten og
Tegller. Der er adskillig Iseksport. Antagen
Indtægt 1910: 762605 Kr, Formue 4389350 Kr.
Herredets Areal er 139,5 km2, hvoraf 1,75 km2
Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.
Eide [’æjdə] i Hardanger, et Knudepunkt
for Turisttrafikken i Indre Hardanger-Voss,
Turiststation og Dampskibsanløbssted, hvorfra
Chaussé til Voss, se Granvin Herred.
(J. F. W. H.). M. H.
Eide [’æjdə], Herred, Romsdals Amt, (1910)
1652 Indb., svarer til E. Sogn af Kvernes
Præstegæld, ligger omkr. Bunden af
Isingvaagen og langs Kornstadfjordens Vestkyst.
Bebyggelsen er tættest omkr. Isingvaagen og
Naasvand. Her ligger Svanvikens Brug, en
Jordbrugskoloni for Omstrejfere. Jordsmonnet er
frugtbart og Havneløbene gode. De vigtigste
Næringsveje er derfor Agerbrug og Fædrift i
det indre, medens i den ydre mod Havet
liggende Del af Herredet Fiskeriet er den
vigtigste Næringsvej (Vevang Fiskevær). Af
industrielle Anlæg mærkes Nordmøre Feltspatbrud; der
er 3 Mejerier, 2 Kvægavlsforeninger og et
Sogneselskab. Fjeldene gaar i det Indre op til 1020
m i Tussen og 973 m i Luten. Uden for Kysten
ligger Kvitholmen Fyr, et første Klasses
Kystfyr. Hovedvej fører i SV. til Molde. Antagen
Indtægt 1910: 167050 Kr. Formue 472000 Kr.
Herredets Areal er 141,1 km2.
M. H.
Eide [’æjdə], Herred, Nedenæs Fogderi,
Nedenæs Amt, (1910) 664 Indb., er et lidet
Kystherred, ligger paa Nord- og Østsiden af
Kalvellfjorden. Foruden af Fastland bestaar
det af en Del uden for Fjordmundingen liggende
Øer, af hvilke Homborøen er den største.
E. er opfyldt af lave Aase, som ikke danner
sammenhængende Fjeldmasser. Naar undtages
nærmest Kysten, er Fjeldene i Reglen
skovbevoksede, Øerne er bare Klipper med daarlig
Jord; de benyttes, kun som Havneløb for
Faar og er, med Undtagelse af Homborø og
Osø, ubebyggede. Den bedste Jord og største
Bebyggelse findes ved Kalvellfjorden og dens
Forlængelse, i Dalføret op til Landvigvand samt
omkr. Kirken. Vande og Elve findes ikke i E.
Hovedvejen mellem Grimstad og Lillesand gaar
gennem Herredet. Den væsentligste Trafik
foregaar ad Søvejen. Indbyggernes Erhvervskilder
er Agerbrug, nogen Skovdrift samt Fiskeri, især
Hummerfiskeri. Antagen Indtægt 1910: 115170
Kr, Formue 895450 Kr. Herredets Areal er 32,4
km2, hvoraf 0,8 km2 Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.
Eide [’æjdə], Egil, norsk Skuespiller, f. i
Haugesund 24. Aug. 1868, debuterede paa
Kria Teater 1898 som Kong Sverre i Bjørnson’s
»Mellem Slagene«, efter først at have været
Forretningsmand og have opholdt sig en Tid i
Amerika. E. vakte straks stor Opmærksomhed
ved sin ildfulde Lidenskabelighed og mandige
Kraft, som han til at begynde med kunde give
noksaa utøjlede Udslag. Efterhaanden har hans
ypperlige Skuespillerevner afklaret sig; E. har
vundet i Fasthed og sikker Form og intet tabt
i Varme og mandig Kraft. Fra en flammende
Romeo har E. udviklet sig gennem en lang
Række store Roller, baade i moderne og
romantiske Skuespil, til en ypperlig Dr. Stockman i
»En Folkefjende«, en fin, varsom og følsom
Gabriel Utbø i »De Skadelidte« (af Collet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>