Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eide, Egil, norsk Skuespiller, (1868- ) - Eidefjord, den nordlige Del af Sundet mellem Strømø og Østerø (Færøerne). - Eidem, Ole Thorenius, norsk Søofficer, (1865-1911) - Eide's Legat, - Eidfjord kaldes den indre Del af Hardangerfjorden fra Utne til Eidfjord Kirke - Eidfjord, Herred, Søndre Bergenhus Politimesterdistrikt - Eidothea, en Havgudinde, der efter Odysseen af Medlidenhed hjalp Menelaos - Eidsberg, Herred, Rakkestad Fogderi, Smaalenenes Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vogt). En lang Række Ibsen’ske og
Bjørnsonske Hovedroller har E. legemliggjort saa godt,
at hans Samtidige ikke kan tænke paa Figuren,
uden at huske E. Gløden og Følelsen er de
stærkeste Elementer i E.’s Kunst; hans
ypperlige Begavelse stiller ham i første Række blandt
Nationalteatrets Skuespillere, som E. har
tilhørt, siden Teatret stiftedes. Ved Gæstespil,
særlig i Sthlm, har E. gjort overordentlig Lykke.
Han blev gift 1909 med Sangerinden Kaja E.,
f. Hansen.
E. S-n.
Eidefjord [æj-], den nordlige Del af Sundet
mellem Strømø og Østerø (Færøerne).
G. F. H.
Eidem [æjdəm], Ole Thorenius, norsk
Søofficer, f. 12. Marts 1865 i Kristiansund, d. 12.
Novbr 1911 paa Horten, Officer 1887,
Kommandørkaptajn 1906, studerede Artilleri og
Søforsvarsvæsen i Udlandet og var 1894-97 Chef for
Oskarsborgs Mineforsvar, senere Lærer ved
Søkrigsskolen, tekn. Konsulent ved Torpedovæsenet
og fra 1901 Minedirektør. Ogsaa som saadan
foretog han fl. Studierejser i Udlandet. E. var
en Aarrække Formand i Marinens
Minekommission og Medlem af andre
Søforsvarskommissioner; ved den internationale Konference for
traadløs Telegrafi i Berlin 1906 var han Norges
officielle Repræsentant. E. var adskillig
publicistisk virksom, redigerede 1902-10 Marinens
Organ »Norsk Tidsskrift for Søvæsen«; sammen
med den danske Forf. O. Lütken skrev han »Vor
Sømagts Historie« (1903 flg.). E. repræsenterede
paa Stortinget Jarlsberg og Larviks Amt 1906
-09 og var valgt fra Horten for 1910-12, men
mødte kun i denne Periodes første Aar. Han
tilhørte det frisindede Parti.
K. V. H.
Eide’s Legat, hvis fuldstændige Titel er
»Kmhr., Hofjgm., Overførster Frederik Carl
Eide’s og Hustru Christine Elisabeth Eide, f.
Sarauw’s Legat til Fordel for Enker efter
Skovridere og underordnede Skovbetjente samt til
Skovbrugets Fremme«, er stiftet af Eide’s
Plejedatter Johanne Vilhelmine Sarauw 1884 med en
Kapital paa 75000 Kr. Til Skovbrugets Fremme
uddeles der Rejseunderstøttelser til
eksaminerede Forstmænd og eventuelt et lille Beløb til
litterære Hjælpemidler for det danske
Skovbrug.
C. V. P.
Eidfjord [’æjdfjord] kaldes den indre Del
af Hardangerfjorden fra Utne til Eidfjord Kirke,
den gaar i Bue, 24 km lang og c. 4 km bred,
fra V. mod SØ. og sender mod N. den 12 km
lange, smalle Osefjord med Sidegren
Ulvikfjord og mod Ø. den lille trange
Simadalsfjord ind i Fastlandet. Bredderne er
overalt stejle, og de nøgne, vilde Fjelde naar
en betydelig Højde.
(J. F. W. H.). M. H.
Eidfjord [’æjdfjord], Herred, Søndre
Bergenhus Politimesterdistrikt (henhørte tidligere
under Hardanger og Voss Fogderi), Søndre
Bergenhus Amt, 1269 km2, hvoraf 33 km2 Vand,
(1910) 1021 Indb., udgøres af E. Sogn af
Ulvik Præstegæld og ligger omkr. Bunden af
Eidfjorden og de fra denne opgaaende
Dalfører, mod Ø. Simadalen, og mod S.
det om Eidfjordvand liggende Dalføre, der
ved Vandets Sydende deler sig i
Hjelmadalen og Maabødalen; samtlige Dalfører
er trange Fjelddale mellem høje, stejle Fjelde.
E. er opfyldt af mægtige Fjeldpartier,
hvoriblandt den søndre Del af Hardangerjøkelen og
en Del af Hardangervidda med Toppe op til
1424 m. Af evig Is og Sne findes 67 km2; bl.
Hardangerjøkelens mange Bræer er mest kendt
Rembesdalsskaakje, der paa Grænsen
mod Ulvik gaar ned i Rembesdalsvand;
oven over Bræen ligger det stadig af Is opfyldte
Dæmmevand, der har Udløb under Bræen,
og som oftere forvoldte Oversvømmelser,
hvorfor nu Tunnel for Afløb er lagt gennem
Fjeldet. - Bl. Herredets Vasdrag er de
betydeligste Bjoreia, der danner den kendte
Vøringsfoss (145 m), Veigelven med
Valurfossen (350 m), Simoa med
Rembesdalsfossen. Oppe paa Vidda findes et
betydeligt Antal Indsøer, af hvilke den største
er Nordmandslaagen (10,6 km2).
Bebyggelsen er væsentlig knyttet til Kysten; bl. de
største Gaarde hører Lægreid, der 1661
nævnes som adelig Sædegaard. Kirken, der staar
paa Fjordens Sydside ved Vik, er en
Stavkirke fra Slutn. af 13. Aarh. Turisttrafikken
spiller en stor Rolle; der er fl. Hoteller, saaledes
ved Vik, ved Vöringsfossen samt fl. Turisthytter
ind over Vidda, Sandhaughytten, Bjøreihytten og
Dæmmevashytten. Der er gjort mange Oldfund,
bl. a. paa Vidda. Hovednæringsvejen er
Jordbrug og Fædrift, og Herredet har udmærkede
Fjeldbeiter; af Skov findes 46 km2, væsentlig
Løvskov. Fra Vik, der er Dampskibsanløbssted,
fører Hovedvej mod S. til søndre Ende af
Eidfjordvand. Antagen Indtægt 1910: 153700 Kr,
Formue 742100 Kr.
(N. S.). M. H.
Eidothea [aj’do’tea, gr. æjdo’tea], en
Havgudinde, der efter Odysseen af Medlidenhed
hjalp Menelaos til at fange hendes Fader, den
gi. Havgud Proteus, paa Øen Faros ved
Ægypten, for at han skulde give Raad og Vejledning
til Sejladsen tilbage til Grækenland.
C. B.
Eidsberg [’æjdsbærg], Herred, Rakkestad
Fogderi, Smaalenenes Amt, (1910) 6050 Indb.,
er et Indlandsherred og ligger i den midterste
Del af Fogderiet paa Glammens Østside. E.’s
østlige Del indtages for største Delen af lave
Skovstrækninger, som danner Vandskellet
mellem Glommen og Frederikshaldsvasdraget, og
som med et fælles Navn kaldes Elletunfjeldene,
og hvis Toppe som Regel hæver sig til 280 m
o. H. Mellem de enkelte Aasstrøg ligger større
og mindre Dale, opfyldte af Smaavand og Moser.
Den største sammenhængende Dal er den brede,
veldyrkede Herlandsdal, der fra V. mod Ø. gaar
over mod Rødenæs. Herredets vestlige Del
dannes af en henimod 8 km bred Slette langs
Glommen. Glommen flyder langs E. rolig og, med
Undtagelse af Vammafoss (27 m Faldhøjde, er
nu udbygget og kan ved reguleret Vandføring
yde 60000 HK., ved større Vandføring 180000
HK.) i den nordligste Del, aldeles uden Stryg
ell. Fald; den har en stedse voksende Bredde
fra 0,2 km ved den under Fossen liggende
Lindhol Lændse til 1,2 km i den sydlige Del; den
befares af Dampskib fra Sarpsborg. Dyrkbare
Marker findes i stor Udstrækning i Sletten langs
Glommen, mindre i Herlandsdalen og kun
undtagelsesvis mellem Aasene; bedst er Jorden langs
Glommen, mindre god i Herlandsdalen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
