Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Einarsson, Baldvin, isl. Forf., (1801-1833) - Einarsson, Gisli, isl. Matematiker (1621-88) - Einarsson, Gissur, Islands første lutherske Biskop, (c.1508-1548) - Einarsson, Halfdan (1732-85), en af sin Tids lærdeste Mænd - Einarsson, Indriði, (1851- ), Kontorchef og Skuespilforfatter - Einarsson, Isleifur, Justitiarius i den islandske Landsoverret, (1765-1836)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Befolkningens Oplysning og Næringsvejenes
Opkomst. Han begyndte med Opdragelsen, som
han ansaa for at være det vigtigste, og søgte
i det hele at vække sine Landsmænd til
Selvtænkning og Selvstændighedsfølelse. Omtr. hele
den første Aargang var af E.; men
efterhaanden kom fl. med, og inden sin Død havde han
næsten naaet sit Maal, at Armann skulde blive
et Organ for hans Landsmænd. Tidsskriftet
skulde nu overtages af en isl. Studenterforening,
som han havde stiftet under Navnet »Alþingi«,
og hvis Leder han var. Frihedsbevægelserne
i Europa 1830 begejstrede E. Da Forordningen
af 28. Maj 1831 om Stænderforsamlingerne
udkom, udgav han en velskreven Pjece »Om de
danske Provinsialstænder med specielt Hensyn
paa Island« (1832), hvori han viste, at denne
Forsamling for Islands Vedk. kun vilde opnaa
sin Hensigt, hvis den afholdtes i selve Island.
Denne Sag behandlede han ogsaa i 4. Aarg. af
Armann; det var Tidsskriftets eneste politiske
Afh. E. havde Islands Næringsveje og det
praktiske Liv for Øje, da han bestemte sig til at
studere paa Polyteknisk Læreanstalt, men fra
nu af gav han sig ogsaa af med at studere de
isl. Love i Fristatstiden, »Grágás«, der udgaves
for første Gang 1829; herom efterlod han sig
en større Afh. (tr. i »Juridisk Tidsskrift« XXII,
1834). Midt i sine flersidige Studier og travle
Virksomhed døde E. af Brandsaar, som han
paadrog sig ved en Ildsvaade. Med ham
ophørte Armann at udkomme, men hans Arbejde
blev senere genoptaget af Jón
Sigurðsson, den Mand, der maa betragtes som hans
nærmeste Arvtager. (Litt.: B. Th. Melsted,
»Um B. E.« i »Timarst Bókmentafjelagsins« XXV
[Reykjavik 1904]).
B. Th. M.
Einarsson [’æj-], Gisli, isl. Matematiker
(1621-88), studerede Matematik og Astronomi
i Kbhvn, ansattes 1650 som Lærer i Matematik
og Astronomi ved Skolen i Skálholt og blev
næste Aar Rektor, 1661 Præst til Helgafell, hvor
han døde. Han udgav den første islandske
Almanak 1650 og maalte Skálholts Polhøjde. Det
første isl. Calendarium blev udg. af Biskop
Gudbrandur Thorlaksson 1576.
Th. Th.
Einarsson [’æj-], Gissur, Islands første
lutherske Biskop, f. c. 1508, d. i Marts 1548.
Efter at have faaet Undervisning i
Þykkvibærkloster og i Skálholt blev han af Biskoppen
Øgmundur Pálsson sendt til Hamburg for
her at uddannes videre. Her blev han bekendt
med Luther’s Lære og fuldstændig vundet for
denne. Ved sin Hjemkomst blev han af
Biskoppen betragtet som Kætter, men det lykkedes
ham dog senere at genvinde dennes Tillid og
blive antaget af ham som Amanuensis. Alligevel
holdt E. fast ved sin lutherske Tro og førte
Biskoppen saa fuldstændig bag Lyset, at han
1539 lod E. vælge til sin Efterfølger. E. blev
derpaa af Sjællands Biskop viet til
Superintendent, efter at have lovet at arbejde for
Kirkeordinansens Indførelse. Sit Bispedømme fik han
uden Modstand i sin Besiddelse, men paa
Altinget maatte han forpligte sig til over for
Gejstligheden at overholde Kirkens gl. Love.
Alligevel begyndte han snart at vise sig som
Foragter af de gl Kirkeskikke og Tilhænger
af Protestantismen. Biskopperne Øgmundur og
Jón Arason søgte da at standse hans Kætterier;
men han satte Magt mod Magt, og
Kirkeordinansen vedtoges i Skálholt Stift, trods stærk
Uvillie, navnlig hos Præsterne. Han arbejdede
under vanskelige Forhold med stor Energi og
Kløgt for Kirdeordinansens Gennemførelse, og i
Kampen for denne vidste han at hævde sin
Stilling. Han søgte dels at bevæge Præsterne til
at opgive de indbringende katolske Ceremonier
og indgaa Ægteskab - selv giftede han sig 1544
- dels at faa uddannet ny Præster til de
ledige Embeder. Han indførte lutherske Bøger
ved Gudstjenesten og skrev imod
Billeddyrkelsen. E. var udrustet med betydelige aandelige
Evner og udholdende Virkelyst. Som Politiker
var han snarraadig, men ikke altid
nøjeregnende i sine Midler. (Litt.: »Biskupasögur« II;
»Safn til sögu Islands« I; »Kjøbenhavnske
Selskabs Skrifter« V-VII [Kbhvn 1751-58]; F.
Johannæi, Historia ecclesiastica Islandiæ III;
Þ. Bjarnason, »Um siðbótina á Islandi«
[Reykjavik 1878]; Jón Halldórsson,
»Biskupasögur« I [Reykjavik 1910]).
B. Th. M.
Einarsson [’æj-], Hálfdan (1732-85), en
af sin Tids lærdeste Mænd; efter at have
studeret ved Kbhvn’s Univ. blev han Rektor ved
Latinskolen paa Holar 1755 (til 1785); 1765 blev
han Magister. Han besørgede en for sin Tid
fortrinlig Udgave af Kongespejlet med dansk
og lat. Oversættelse (1768); den danske
Oversættelse var dog af J. Eiríksson. Mest bekendt
er E. blevet for sin isl. Litteraturhistorie:
Sciagraphia historiæ litterariæ Islandiæ (1711); det
er ganske vist en skematisk, men
overordentlig righoldig og paalidelig Fremstilling. Han
skrev ogsaa et Forfatterleksikon, men det blev
aldrig trykt. Han udgav fl. Digteres Værker,
deriblandt den berømte Salmedigter Hallgrimur
Pjetursson’s Digte. (Litt.: P. Pjetursson,
»Hist. Eccl. Isl.«).
F. J.
Einarsson [’æj-], Indriði, f. 1851, cand.
polit. 1877, Kontorchef i det isl. Ministerium i
Reykjavik; han er en af de faa nævneværdige
isl. Skuespilforfattere, af hvis Skuespil
»Nýjársnóttin« (»Nytaarsnat«) særlig kan fremhæves;
dets Indhold er hentet fra den isl. Folketro paa
Alfer og er ret underholdende (tr. 1872); senere
er dette Stykke blevet helt omarbejdet og opført
paa Scenen. Et andet er »Hellismennirnir«
(»Hulebeboerne«, 1897), hvis Emne er hentet
fra et middelalderligt isl. Sagn. Andre Dramaer
er det hist. »Sverð og bagall« (overs. paa Dansk
af H. Ussing, 1901) samt Nutidsdramaet »Skipið
sekkur« (»Skibet synker«), der fl. Gange er
opførte i Reykjavik. Ogsaa som lyrisk Digter
er E. optraadt; han er tillige optraadt som
nationaløkon. Forf.
F. J.
Einarsson [’æj-], Ísleifur, Justitiarius i
den islandske Landsoverret, f. 21. Maj 1765, d.
23. Juli 1836. Efter at have fuldendt sine jur.
Studier ved Kbhvn’s Univ. blev han 1790
beskikket som Sysselmand i Húnavattnsyssel. Da
Landsoverretten 1800 oprettedes, udnævntes han til
Assessor i denne. Han var ogsaa fl. Gange
konstitueret som Stiftamtmand i Tidsrummet
1804-16. Allerede som Sysselmand gjorde E.
sig bemærket som ualmindelig energisk og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
